Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig

Muslimer er mere optaget af deres levevilkår end af hellig krig mod Vesten. -

- stck.xchng

Fakta

Gallup i den muslimske verden

Gallups undersøgelse afspejler efter Gallups mening holdningerne hos mere end en milliard...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En årelang undersøgelse blandt muslimer i 39 lande viser ifølge forfatterne, at de allerfleste af verdens muslimer er politisk moderate. De er mere optaget af deres levevilkår end af hellig krig mod Vesten

Når muslimer i Indonesien, Egypten eller Nigeria drømmer, handler det om fast arbejde og flere penge mellem hænderne. Ikke om hellig krig med Vesten. Det vurderer professor i islam ved Georgetown Universitet John L. Esposito og direktør for Gallups Center for Muslimske Studier Dalia Mogahed på baggrund af en undersøgelse blandt 50.000 muslimer i 39 lande.

De to islameksperter er på vej med bogen ”Who speaks for islam?” (Hvem taler på islams vegne?). De er begge kendt som fortalere for dialog mellem islam og kristendom.

– De unge mennesker vil have gode job, ikke krig. Flertallet af muslimer beundrer netop Vesten for dets teknologi, økonomiske vækst og politiske demokratier, siger John L. Esposito ifølge flere udenlandske medier.

– Muslimer vil også gerne have demokrati og ytringsfrihed. Det skal bare ikke være et demokrati, som er påtvunget dem af USA.

Annonce
Således er de allerfleste muslimer, 93 procent, politisk moderate, som ikke accepterer brugen af vold mod civile og fordømmer terrorangrebene mod USA den 11. september. De sidste syv procent af de interviewede muslimer støtter derimod angrebene – men af politiske, ikke religiøse årsager.

– Det er politik, ikke religion, der skiller de moderate fra de radikale i den islamiske verden. Der er ikke en af dem, der går ind for terror, som bruger religiøse argumenter. Deres begrundelser udspringer af frygten for amerikansk besættelse og dominans af den muslimske verden, siger Dalia Mogahed til The Peninsula, Qatars største engelsksprogede avis.

Hun peger på, at undersøgelsen ikke kan påvise nogen statistisk forskel på graden af religiøsitet blandt muslimer, der støtter terror, og muslimer, der ikke gør.

Lars Erslev Andersen, seniorforsker med speciale i politisk vold og terrorisme ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, er ikke overrasket over undersøgelsens konklusioner for så vidt angår terrorismens politiske natur.

– Vi vil så gerne rubricere terror som enten politisk eller religiøs, men som regel er der tale om politiske meldinger, der benytter sig af religiøse referencer. Når man ser på budskaberne fra diverse terrorledere, er det politiske analyser, siger han.

Dietrich Jung, seniorforsker på DIIS med fokus på den islamiske verden, hæfter sig ved, at undersøgelsen bidrager til at vise, hvor mange nuancer der er blandt de muslimske befolkninger.

– Islam er lige så pluralistisk som kristendommen. Man kan ikke tale om muslimer som sådan. Der er en verden til forskel på Egypten og Malaysia, siger han.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig

Anonym, publiceret d.28/02 02:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig
Hvis muslimerne ønsker velstand, skulle de begynde med at få styr på befolkningsvæksten.
Del Link

Re: Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig

anja, publiceret d.01/03 22:56 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig
De har nok mere behov for, at vesten holder op med at støtte de diktaturer, som sørger for at opretholde fattigdommen.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock