Allan Sørensen |
28. februar 2008
Nye muslimske protester afspejler en forståelseskløft i debatten om ytringsfrihed
MUSLIMERS PROTEST mod danske mediers offentliggørelse af Kurt Westergaards Muhammed-tegning tager til. I Sudans hovedstad, Khartoum, går demonstranter i gaderne og råber skældsord mod Danmark. Det samme sker i Pakistan. I Egypten bliver de internationale dagblade, der også bragte karikaturerne, boykottet. I Gaza opfordrer Hamas’ tv-station i stationens børneprogrammer til at dræbe danskere. I Qatar opfordrer et dagblad til boykot af danske varer. Sågar i Jordan har 18 forskellige medier igangsat en koordineret kampagne til forsvar for profeten Muhammed.
Den udvikling skal først og fremmest forstås som et tegn på, at nyheden om offentliggørelsen af karikaturen nu er ved at nå ud til de yderste kroge af de muslimske befolkninger. Men endnu vigtigere er det at iagttage den ukuelige forbindelse, der eksisterer mellem muslimske landes medier og de pågældende landes regeringer. Det er nemlig her, kæden hopper af, når ytringsfriheden debatteres.
DE FØRENDE egyptiske aviser gør aldrig noget så drastisk som at igangsætte en kampagne mod Danmark og opfordre til boykot, uden at de har regeringens velsignelse. Det samme gælder de jordanske dagblade og en række andre muslimske landes medier. Det bekræfter, at de arabiske styrer og medier stadig har en meget lang vej at tilbagelægge, før forståelsen af ægte uafhængighed og ytringsfrihed falder på plads. Eller rettere, at ytringsfrihed bevidst er blevet bortcensureret i de arabiske styrers leksikon, fordi kritikken alene ville vælte regeringer, hvis den blev tilladt i Mellemøsten.
ENDNU MERE beklageligt er det, at de autoritære arabiske regimer bevidst – via de medier, de kontrollerer – bruger Muhammed-sagen til at lette på den interne trykkoger. I lande som Jordan og Egypten lader regeringerne bevidst de mere ekstreme dele af befolkningen få afløb for en oplagret vrede ved at lade dem gå til verbalt, og endda fysisk, angreb mod Danmark og danske symboler. På den måde fremstår de nationalistiske og autoritære styrer pludselig som islams forkæmpere, men bagsiden af denne mønt er – for de demokratiske landes vedkommende, og i dette tilfælde Danmarks – en ukontrolleret mængde af voldsopfordringer, der i værste fald bliver brugt til inspiration og legitimering af terrorangreb. Den ny Muhammed-sag og de tiltagende demonstrationer i de muslimske lande er i virkeligheden en beretning om bevidst misforståelse af begrebet ytringsfrihed, tilsat kollektiv sårbarhed og ønsket om at forsvare islam i en tid, hvor et flertal af muslimer føler sig i en eller anden form for kamp mod Vestens værdier. Den cocktail skaber ikke blot en forståelseskløft, men også et sprængfarligt grundlag for fremtidige konfrontationer.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad