Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sudans præsident langer hårdt ud efter Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sudans præsident langer hårdt ud efter Danmark

Sudans præsident, Omar al-Bashir – til venstre i mørkt jakkesæt – ses under gårsdagens demonstration i Sudans hovedstad, Khartoum. –

- Phillip Dhil/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Titusinder af sudanske muslimer deltager i den hidtil største demonstration imod genoptryk af Muhammed-tegningerne

Mange tusinde borgere i Sudans hovedstad, Khartoum, demonstrerede i går mod genoptrykningen af Muhammed-tegninger i danske aviser med en opfordring til terrorleder Osama bin Laden om at slå igen.

Ifølge nyhedsbureauet AP var titusinder af mennesker mødt op for at fordømme Danmark. Under demonstrationerne opfordrede Sudans præsident, Omar al-Bashir, muslimer over hele verden til at skride ind over for Danmark.

– Vi opfordrer alle muslimer i verden til at boykotte danske varer, virksomheder, institutioner, organisationer og personligheder, tordnede præsidenten, der har indført et importforbud mod danske varer, til menneskemængden foran Republikpaladset på Shuhadapladsen i Khartoums centrum.

– Ikke en eneste dansk fod skal nogensinde vanhellige Sudans jord igen, fastslog al-Bashir ifølge nyhedsbureauet AP, mens mange af demonstranterne råbte ”ned, ned med Danmark”.

Annonce
Et andet tilråb fra mængden var en opfodring til al-Qaedas leder: ”Bin Laden slå til igen”. Bin Laden boede i Sudan i 1990’erne.

Der lød samtidige smæderåb mod Israel, og præsident Bashir opfordrede til hellig krig for at ”befri” det østlige Jerusalem. Bashirs islamistiske styre, der kom til magten ved et kup i 1989, bakkede aktivt op om massemødet.

Det var islamiske lærde og religiøse myndigheder, der havde indkaldt til demonstrationen, fordi ”Sudan er et af de lande, der respekterer profeten mest,” som en af arrangørerne sagde til avisen New Sudan Vision.

Flere steder i Khartoum var veje afspærret, så hundreder af busser og biler med muslimer fra hele landet kunne nå frem til demonstrationen. Den ser ud til at være den hidtil største i rækken af protester i muslimske lande, siden mindst 18 danske aviser i forrige uge bragte Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Det skete som et fælles forsvar af ytringsfriheden, efter at Politiets Efterretningstjeneste, PET, afslørede planer om at dræbe Jyllands-Postens tegner.

I Jordan offentliggjorde 18 medier, heriblandt seks dagblade, hvad de betegnede som en ”yderst professionel og objektiv” reaktion på tegningerne. Det skete under overskriften ”profeten Muhammed forener os”. Den seneste publicering i danske aviser kaldes et ”farligt og systematisk fænomen”, der har til hensigt at skænde islam og muslimer over hele verden.

En række muslimske lande har ad diplomatiske kanaler klaget til Danmark over genoptrykket.

Også en avis i golfstaten Qatar indledte i går en kampagne mod danske produkter, skriver erhvervsportalen ArabianBusiness.com fra Dubai.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Sudans præsident langer hårdt ud efter Danmark

Anonym, publiceret d.01/03 16:47 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sudans præsident langer hårdt ud efter Danmark
Det ser ud til at de muslimske landes ledere bruger denne anledning til at ville i krig med den vestlige verden. Denne trussel har længe ligget og luret, idet muslimske jehad elskere blot har ventet på en passende anledning til at slå til. Nu er Danmark blevet syndebuk.
At Sudan boycotter Danmark burde være en lettelse for Danmark.
Er denne "krise" ikke en udfordring for det danske erhvervsliv til at bryde handelsforbindelserne med de muslimske lamde og således gøre os fri af dem?

Alene af den grund, at vi ikke sympatisere med dem på grund af deres manglende ytringsfrihed.
Det står jo soleklart at Sudan ønsker vores fantastiske kunstner Kurt Vestergaard myrdet. Hvilken skændsel!
Er det ikke grund nok til at bryde forbindelsen med Sudan?
Del Link

Re: Sudans præsident langer hårdt ud efter Danmark

Anonym, publiceret d.01/03 20:02 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sudans præsident langer hårdt ud efter Danmark

Danmark skal naturligvis bruge Sudans muslimske præsident trusler mod danskere og Danmark, til straks at stoppe ulandshjælpen til Sudan. Samt henstille til de såkaldte kristne nødhjælps organisationer i Sudan, om hurtigst mulig at forlade det muslimske land. Således at drab på danskere og gidseltagning af danskere, til brug ved pengeafpræsning mod Danmark undgås.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock