Flertal vil kontrollere fængselsimamer

Imamer skal ikke have mulighed for at udbrede radikalisme i danske fængsler. Politisk enighed om at indføre autorisation af fængselsimamerne, der ifølge ny aftale om kriminalforsorgen skal uddannes og godkendes fra centralt hold

Danske fængselsimamer skal ikke gøre unge kriminelle til religiøse ekstremister. -
Danske fængselsimamer skal ikke gøre unge kriminelle til religiøse ekstremister. -. Foto: stock.xchng.

Danske fængselsimamer skal ikke gøre unge kriminelle til religiøse ekstremister. Derfor skal imamerne i fremtiden godkendes og uddannes centralt af Kriminalforsorgen.

Det er der i følge Kristeligt Dagblads oplysninger nu bred politisk enighed om i de aktuelle forhandlinger om en ny fireårig aftale for Kriminalforsorgen. Aftalen blev forhandlet blandt alle partier på Christiansborg i aftes.

Kravet om en kontrolordning for imamer er rejst af Ny Alliance. Partiet håber, at man dermed kan bremse radikaliseringen af kriminelle muslimer i landets fængsler. Hidtil har det været op til den enkelte fængselsinspektør at vurdere, om en person kunne bliver fængselsimam eller ej.

Præster skal godkendes af biskopperne, men ingen skal godkende imamerne. De har dog samme rettigheder som præsterne, blandt andet kan de slippe for at blive kropsvisiteret, og de kan have mobiltelefoner og bøger med, siger Ny Alliances leder, Naser Khader.

Fængselspersonale fortæller mig, at imamerne gør alt det, de ikke må. Det skal vi have styr på, og det kolliderer ikke med religionsfriheden. En af de mest aktive imamer under den første Muhammed-krise var Abu Bashar fra Nyborg Statsfængsel. Han rejste rundt i Mellemøsten og viste forkerte tegninger. Vi har også for nogle år siden set en fængsels-imam fra Vestre Fængsel, som fortalte, at homoseksualitet var en dødssynd, siger Naser Khader.

Han håber, at en central screening af imamerne kan forhindre gentagelse af den slags tilfælde. Samt at man undgår, at fængslerne bliver udklækningsanstalter for radikale muslimer, som man har set eksempler på i for eksempel England, Frankrig og USA. I de to europæiske lande har man allerede indført screeningssystemer for imamer.

Religionssociolog Jon A. Olsen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, har for nylig gennemført en undersøgelse af fangers omvendelse til islam. Han undersøgte også, om den religiøse påvirkning i fængslerne fører ud af kriminaliteten eller til en mere radikaliseret tro. Han oplyser, at tre imamer i øjeblikket er ansat ved danske fængsler, og at omkring 20 procent af de indsatte har muslimsk baggrund.

Imamen er den eneste, de indsatte kan kontakte. Derudover har imamen lov til at besøge indsatte i isolation, og der knyttes tætte bånd. Det bliver et frirum i fængslet. Derfor bliver præsten eller imamen meget vigtig for de indsatte, siger Jon A. Olsen.

Personligt ser han mest positive konsekvenser af, at fængslerne er åbne for religiøse vejledere.

Men netop fordi den religiøse figur er den eneste tilgængelige, bliver den persons religiøse forståelse og formidling enormt vigtig. De indsatte tager det for gode varer, hvad imamen eller præsten siger. Derfor skal man være meget opmærksom på, hvilke imamer der bliver ansat, siger han.

Ingen af de imamer, jeg har mødt, har prædiket et radikalt budskab. Men en gang er jeg stødt på en moderat og meget dygtig imam, som havde en "os-dem-retorik". Det er vigtigt, at vi i stedet har moderate imamer, der kan formidle til de indsatte, at de er en del af dette samfund og skal fungere i det, siger Jon A. Olsen.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk