Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkekorssangere fylder mere i dansk musikliv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkekorssangere fylder mere i dansk musikliv

Kommenter Hold mig opdateret

Sangere med kirkelig baggrund er blevet en markant del af talentkonkurrencerne på tv. Og de sætter efterhånden også deres klare præg på resten af musikbranchen

Uanset om Laura Arensbak Kjærgaard går videre i sangkonkurrencen "X-factor" i aften, så er hun en del af en tendens i dansk musikliv. Med sin baggrund i gospelmusikken og det kirkelige miljø er hun det seneste eksempel på, at vejen fra kirkekor til tv-konkurrencer stadig bliver kortere.

Lige siden bølgen af talentkonkurrencer startede tilbage i 2001 med programmet "Popstars", har kirkesangere markeret sig – flere gange ved at vinde, som det var tilfældet med James Sampson i "Stjerne for en aften" og Simon Mathew først i "Scenen er din" og senest i dansk melodi grand prix. Det er ikke tilfældigt, mener musikentreprenør Poul Martin Bonde, der selv var dommer i den første Popstars-konkurrence og siden har produceret cd'er for en række af konkurrencens deltagere.

– Jeg tror, at kirke- og gospelsangerne med konkurrencerne har fundet en platform, hvor de kan afprøve deres talent uden for det lidt lukkede kirkelige miljø. De træder meget klart frem, fordi de ofte ikke ligner popstjerner, men også fordi de er blevet rigtig godt skolet i at synge. De har arbejdet længe med deres stemme, de har god erfaring med solistrollen, og så spiller det nok også en rolle, at de er præget mere af en naturlig glæde ved at synge frem for af ønsket om at stå i rampelyset, siger han.

Annonce
At antallet af tidligere og nuværende kirkekorssangere tilsyneladende er stigende i talentkonkurrencerne hænger formentlig også sammen med, at der kommer stadig flere kirkekor. Alene i Folkekirkens Ungdomskor synger op mod 12.000 børn og unge, og der findes i dag flere kirkekor, end der er skolekor.

Det hænger sammen med flere ting, mener Mads Bille, der er leder af Herning Kirkes Drengekor og Den Jyske Sangskole. Dels har folkeskolen i årevis nedprioriteret sangundervisningen, og det får stadig flere børn og unge til at søge mod kirkekorene. Dels vil mange unge gerne bruge deres fritid på noget meningsfyldt, og det får de i koret.

– Men når alt kommer til alt, handler det om glæden ved at synge og jagten på den gode melodi. Jeg oplever ofte, at unge ikke tænker så meget i genrer. De kan gå direkte fra Mozarts Requiem i kirken til heavy metal nede i øvelokalet. Derfor tror jeg heller ikke, at de unge oplever det som noget stort spring at deltage i eksempelvis Popstars, siger Mads Bille.

Og han bakkes op af Inge Marie Andersen, sekretær i Folkekirkens Ungdomskor. Hun har også bemærket den stigende interesse for talentkonkurrencerne og ser det som naturligt, at de unge spejler sig i de sange, de lytter til i hverdagen. For det at synge i kirkekor handler ikke kun om kirkegang og tro, men også om at udvikle stemmen.

Dertil kommer, at børn jo er børn af deres tid og derfor søger mod den udtryksform, der er populær.

– I koret fokuserer vi på fællesskabet frem for den enkelte. Og det ligger nok i tiden, at fællesskabet ikke er nok for alle. Unge vil også være stjernen og ses som sig selv, og det får de mulighed for via konkurrencerne, siger Inge Marie Andersen.

At unge korsangere i stigende grad har lyst til at prøve sig selv af uden for kirken, kommer ikke kun sangkonkurrencerne til gode. Hele det danske musikliv infiltreres stadig mere af folk med kirkelig korbaggrund, mener Mads Bille og peger på, at Herning Kirkes Drengekor er hovedleverandør til både musikkonservatoriet og operaakademiet.

Og den tendens nikker Poul Martin Bonde genkendende til. Helt som i Sverige er det dog ikke endnu. Her er der endnu større opmærksomhed omkring sangskolingen i kirkemiljøet, og en meget stor del af de mest succesrige svenske musikere har en baggrund i kirken.

– Det virker, som om at kirkesangen er endnu tættere på de unge i Sverige, og at det stadig ikke er nær så naturligt i Danmark, men det kan sagtens komme, og så vil man virkelig kunne mærke det i musikbranchen, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock