Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Når krisen er størst, er psykologen nærmest til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når krisen er størst, er psykologen nærmest

- Illustration: Peter Hermann.

Kommenter Hold mig opdateret

Psykologer rykker stadig oftere danskerne til undsætning, når voldsomme begivenheder river tæppet væk under os. Eksperter er uenige om, hvorvidt den akutte krisehjælp overhovedet gavner, og en etnolog kalder psykologisk førstehjælp for gøgl

Da der i sidste uge blev smidt en brandbombe ind i et solcenter på Østerbro i København, blev beboerne i ejendommen evakueret. I TV-Avisen kunne reporteren fortælle, at nogle af beboerne havde været så rystede, at de måtte have krisehjælp.

Sådan lyder det stadig oftere, hver gang der bliver berettet om en dramatisk begivenhed. Vidner til trafikulykker får krisehjælp, det samme gør de, der sidder fast i en ballongynge eller rutsjebane, ligesom det er en selvfølge, at der står krisepsykologer klar til passagererne, der har fået en brat landing med et af SAS’ Dash 8-fly.

Blandt fagfolk er der imidlertid uenighed om, hvorvidt den akutte hjælp overhovedet virker, ligesom der indimellem rejses kritik af krisehjælpen, som nogle mener, er gået for vidt. For et par år siden kritiserede den lægelige direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, således den omsiggribende brug af krisepsykologer til eksempelvis vidner og ikke kun ofrene. En norsk undersøgelse viste for nylig, at mennesker, der efter en dramatisk hændelse havde fået en eller to samtaler med en krisepsykolog, ikke var bedre beskyttet mod senere psykiske eftervirkninger end andre. Tværtimod var angstniveauet højere et til tre år efter hændelsen hos dem, der havde fået en kort krisehjælp end hos dem, som ikke havde fået noget tilbud.

Annonce
En, der tog imod tilbuddet om krisehjælp, er Rasmus Sørensen fra Ulfborg i Vestjylland. For halvandet år siden var den dengang 16-årige dreng ude at spille fodboldkamp en søndag med byens ynglingehold. Midt i kampen begyndte det at regne, Rasmus Sørensen var netop blevet skiftet ud og stod på sidelinjen, da lynet slog ned. Det ramte holdkammeraten Jonas, der døde kort efter, en modstander blev snittet af lynet, men overlevede, og flere spillere blev blæst omkuld af chokbølger. Fra siden så Rasmus sin kammerat blive ramt, mens denne var i fart, blive slået til jorden og ryge og dampe. Rasmus Sørensen tog sammen med sin fætter og bedstefar flugten ind i en bil for at undgå at blive ramt af endnu et lynnedslag, og kort efter kørte de hjem til bedsteforældrene.

– Vi sad hjemme hos mine bedsteforældre og snakkede lidt om det hele, da min træner ringede og sagde, at jeg skulle komme op til hallen. Der var kommet en krisepsykolog, siger Rasmus Sørensen.

I Ulfborg-hallen var spillere og tilskuere samlet, og her skulle de en efter en berette for psykologen og hinanden om, hvordan de havde oplevet lynnedslaget. Mange havde det ligesom Rasmus Sørensen skidt med, at de i første omgang først og fremmest havde tænkt på at redde sig selv frem for at hjælpe kammeraten.

– Det var rart at komme ud med det og høre, at man ikke var et dårligt menneske, for de andre havde jo haft det på samme måde. Psykologen var en virkelig flink herre, og det var trygt, at man vidste, han var professionel, siger Rasmus Sørensen.

Mere end 10.000 gange hvert år rykker Falck Healthcare ud med akut krisehjælp til mennesker, der har oplevet trusler på livet, ansatte, som har været ude for et røveri og til vidner, der har overværet ulykker som Rasmus Sørensen og holdkammeraterne fra Ulfborg. I alt har Falck tilknyttet omkring 250 psykologer i hele landet.

Nogle sager kan klares med en telefonsamtale, andre med et enkelt møde, mens flere kræver et forløb med flere konsultationer. Ud over den krisehjælp, Falck tilbyder, og som man typisk får adgang til via en forsikringsordning hos sin arbejdsplads, er der de mange mennesker, der får krisehjælp via den offentlige sygesikring, for eksempel i forbindelse med dødsfald, alvorlig sygdom, trafikulykker, sene aborter og hvis man er offer for en alvorlig forbrydelse. Endelig har flere kommuner selv kriseberedskab, ligesom flere hospitaler kan tilbyde krisehjælp, for eksempel til de mange danskere, der vendte hjem efter tsunamien i Sydøstasien i 2004.

Psykolog Niels Peter Agger, der i øjeblikket arbejder i Grønland som krisepsykolog, mener, at grænserne for, hvornår vi benytter krisehjælp i Danmark, har forskudt sig meget, og han erkender, at der er et element af forførelse i det, når psykologen kommer ind i billedet, og det ikke længere er nok at tale med hinanden om det, man har været ude for. Men behovet for krisehjælp skyldes også, at vi i dag lever så beskyttet, at vi er godt oppe i 30’erne, før vi ser et dødt menneske i virkeligheden. På det tidspunkt i livet har vi imidlertid set titusindvis af døde i fjernsynet.

– Der er forskel på den sensationelle og den konkrete død. Jo sjældnere den slags alvorlige hændelser sker, desto mere chokerede bliver vi. Det overskrider simpelthen, hvad vi troede var muligt, når vi ser en kvindelig cyklist blive dræbt, som jeg selv gjorde for nogle år siden. Man får et chok over, at det kan ske og må samtidig erkende sin egen hjælpeløshed. Der er intet at stille op, når lastbilen har kørt hende over, men man kan heller ikke flygte fra det, der er sket, siger Niels Peter Agger.

Han peger på, at psykologien i de sidste 20 år har spredt sig, og i dag har psykologer på mange måder indtaget præstens plads. Det er imidlertid dybt problematisk, at vi skal have professionelle til at hjælpe os med at klare eksempelvis et sorgforløb, hvor vi har mistet en, der stod os nær.

– Vi har ikke døden med i livet, og derfor bliver psykologer brugt meget i dag i forbindelse med sorgarbejde, siger han.

For psykolog Inge Vesterdal Skovbjerg i Kolding Kommune er der ingen tvivl om, at der er en nedre grænse for, hvornår der bør tilkaldes krisehjælp, men hun advarer om, at man skal være varsom med at kalde noget for banalt.

– Vi får hele tiden ny viden, og derfor må det bero på en løbende drøftelse og refleksion mellem fagfolk om, hvornår krisehjælp er relevant, siger hun.

Hun har i snart tre år været ansvarlig for at yde langsigtet psykologisk krisehjælp til de mange mennesker, der i efteråret 2004 i Kolding-forstaden Seest mistede hus og hjem under den voldsomme fyrværkeriulykke. Her er der tale om en gruppe mennesker, der måtte flygte over hals og hoved, har følt sig truet på livet, og i mange måneder efter ulykken måtte leve under midlertidige forhold, mens deres huse blev repareret eller genopført.

Først nu, tre år senere, er denne krisehjælp ved at være færdig og konklusionen er, at rigtig mange mennesker i tiden efter har kæmpet med angst, stress, depressioner og posttraumatisk stress. I den åbne rådgivning har man taget sig af 114 kvinder, 49 mænd samt 108 børn, og nogle er først kommet to et halvt år efter hændelsen, fordi de havde efterveer af de voldsomme begivenheder.

– Seest-hjælpen udmærkede sig ved at være langsigtet og med en åben rådgivning. Det har på mange måder været godt, men ikke på alle måder optimalt, idet ikke alle benytter sig af en åben rådgivning. Folk, der lider af posttraumatisk stress (PTSD), henvender sig ikke umiddelbart sådan et sted, for en del af PTSD er jo netop at undgå at tale om hændelsen, siger Inge Vesterdal Skovbjerg.

Ifølge hende er erfaringen fra Seest som mange andre steder, at det navnlig er kvinder, der rækker ud efter hjælpen, og at den voldsomme oplevelse kan være med til at udløse gamle ubearbejdede traumer, afdække usunde familiemønstre og problemer, der i forvejen var hos personen eller i familien.

– Vi skal bruge vores viden og faglighed, når folk mister hus og hjem eller har følt sig truet på livet. Andre gange må man søge sammen og mobilisere sit netværk. Der er en tendens til, at det postmoderne menneske har svært ved at håndtere afmagt. Jeg har tænkt på det, når jeg er blevet kaldt ud til hændelser på for eksempel skadestuen. Nogle gange har det mest af alt handlet om, at medarbejderen, der rekvirerede krisehjælp, ikke kunne håndtere afmagten og angsten og derfor sendte bud efter mig.

– Livet kan være råt og brutalt. Angst hører med til livet på lige fod med glæden, siger Inge Vesterdal Skovbjerg.

Falck begyndte i 1992 at tilbyde krisehjælp, og dengang var det først og fremmest til mennesker, der var involveret i hændelser med blå blink. Siden er meget andet kommet til, men chefpsykolog hos Falck Healthcare Lise Skinhøj mener ikke, at der er en nedre grænse. For eksempel har hun selv været ude hos en kvinde, der havde mistet en kanariefugl.

– Det viste sig, at hun havde fået fug­len efter sin mands sygdom og død og aldrig havde fået sørget over sin mand. Det var den sorg, der kom op til overfladen i forbindelse med kanariefuglen, og derfor var det jo også hurtigt mandens død, vi talte om. Den hændelse lærte mig, at der ikke er nogen bagatelgrænse. Det handler ikke så meget om hændelsen, men om, hvad hændelsen betyder for den enkelte, siger Lise Skinhøj.

Fortsætter næste side

Ifølge hende er det blevet mere legalt at søge krisehjælp, og det er blevet mere legalt at acceptere, at man ikke skal kunne klare alting i tilværelsen, og at netværket heller ikke skal kunne klare alting. Det er fint at bruge sit netværk, men det skal være et både og, idet det kan være meget givende at tale med en helt udenforstående, som er neutral, og hvor man ikke skal tage hensyn til, om man sårer nogen, når man fortæller.

– Krisepsykologi handler om at kunne rumme meget voldsomme følelser og normalisere tilstanden igen. Mennesker er ikke vant til at reagere så voldsomt og har brug for at høre, at det er helt normalt og ikke et udtryk for, at de er ved at blive sindssyge, siger Lise Skindhøj.

Hun peger på, at en del virksomheder også bruger krisehjælpen som en slags sikkerhed for, at alt er i orden. Når en medarbejder har været udsat for en voldsom episode, som vedkommende tilsyneladende er afklaret med, kan han alligevel blive opfordret til at tage en snak med psykologen – for en sikkerheds skyld.

– Det giver tryghed, at den ansatte har talt med psykologen og er en måde at sikre, at vedkommende så ikke efter to uger bryder sammen, siger Lise Skindhøj.

De fleste brugere af krisehjælpen hos Falck er erhvervsaktive - og navnlig kvinder bruger hjælpen, selvom kønsforskellen ikke er så udtalt som tidligere. Børn og unge får ofte hjælp ad andre kanaler, og der er langt mellem de ældre, der henvender sig og beder om en samtale.

– Man lærer hen ad vejen at mestre livet og blive bedre til at tackle det. Mange ældre har erfaring med at klare kriser og har så den ballast og viden næste gang, de står i en krise, siger Lise Skindhøj.

Etnolog Karen Schousboe, der er leder af Folkekirkens Infocenter og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er dybt skeptisk over for udviklingen med den stigende brug af krisehjælp.

– Det er gøgl, og psykologerne sælger varm luft i metermål. Selvfølgelig har vi brug for at sætte ord på, hvad der sker for os – stort som småt. Men det behøver man altså ikke en psykolog til 750 kroner i timen til. I stedet skal man bruge sine kære og nære.

– Efterspørgslen efter krisehjælp er et medieskabt behov på lige fod med efterspørgslen på fladskærme og andet, og vi abonnerer på denne måde på forestillingen om det gode liv. Jeg ønsker ikke at forklejne psykologer, der kan være gode at få hjælp hos, når man har nogle grundlæggende ubalancer i livet. Men traumatiske og pludselige hændelser skal man da tale om med sine nærmeste, siger Karen Schousboe.

I forbindelse med lynnedslaget i Ulfborg havde nogle spillere behov for yderligere samtale med psykologen, men for Rasmus Sørensen var det tilstrækkeligt med den ene session i hallen. I dagene efter talte han igen og igen med sine kammerater og familie om ulykken på fodboldbanen, og med tiden gik der længere imellem mareridt og natlige svedeture.

– Det var fint, at tilbuddet om krisehjælp var der så hurtigt, men for mig hjalp det lige så meget at tale med de andre spillere om det hele. Det var ikke den store forskel.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Når krisen er størst, er psykologen nærmest

Agerly, publiceret d.01/03 10:26 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når krisen er størst, er psykologen nærmest
citat:
Etnolog Karen Schousboe, der er leder af Folkekirkens Infocenter og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er dybt skeptisk over for udviklingen med den stigende brug af krisehjælp.

– Det er gøgl, og psykologerne sælger varm luft i metermål. Selvfølgelig har vi brug for at sætte ord på, hvad der sker for os – stort som småt. Men det behøver man altså ikke en psykolog til 750 kroner i timen til. I stedet skal man bruge sine kære og nære.




Mon ikke at Karen Schousboe skal tænke på, at vi lever i et samfund hvor familien ikke længere er samlet fordi alle har så travlt med arbejde, uddannelse, fritidsgøremål eller at transportere sig imellem disse gøremål samtidig med at samfundet presser den enkelte mere og mere fordi alle skal yde mere for at opnå accept.

Jeg har selv oplevet, at blive nægtet akut psykologhjælp efter en dramatisk hændelse på jobbet og det ønsker jeg ikke for andre fordi traumer har en tendens til at dukke op senere i livet når de ikke er bearbejdet ordentligt.
I øvrigt er det ikke alle familier der er i stand til at hjælpe da empati er ved at blive en mangelvare og åbenbart også hos etnologer.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​