Ravjyske og ærkekøbenhavnske

Sproget vil selv! Jeg havde forberedt indgangen til min klumme i fredags så godt, syntes jeg, for det handlede om præfikset pære-, så første sætning skulle være: Man bliver ikke pæredansk af at have æblekinder! Hvad sker? Pære bliver til ærke mellem hænderne på mig – og så er joken faktisk faldet til jorden som en overmoden frugt. Plump og pærevælling!

Jeg trøster mig ved at pære- og ærke- begge anvendes på samme måde, nemlig som udtryksforstærkere, og man kan som bekendt være ærkedansk, ærkekøbenhavner, ærkeamerikansk, ærkenational, men man kan også være ærkedum eller et ærkefjols! Endnu bedre bliver det da af, at der også, tror jeg da, findes ærkeengle, ligesom det er sikkert, at der findes ærkebiskopper, ærkediakoner og ærkehertuger.

Forstavelsen ærke- kan altså både betegne indehavere af de højeste eller første stillinger, men også fungere som forstærkning, så det er muligt at være en ærketorsk! Det er morsomt, at ærkebiskoppen og ærkeslynglen således deler præfiks, og det har sin forklaring. Ærke- har sproglige rødder i det græske archi-, der betyder den første eller fornemste, ligesom arche betyder begyndelse og archos leder eller hersker. Ordet indgår i arkitekt, der sammensætter archi, den der leder, med teckton, der betyder bygmester. Det findes i arketyper, der lader sig oversætte ved de oprindeligste mønstre, og i arkipelag, der betyder det første hav, men i dag bruges om særlige øhave. Dette græske ord, denne forstavelse, er kommet ad flere kanaler til vore sproglige breddegrader, vist nok især via oldengelsk ærce-, men nu er det altså pæredansk, øh, undskyld: Ærkedansk!

Men hvorfor hedder det så ærkekøbenhavnsk, når det hedder ravjysk? Tja, måske passer rytmen i ærke- bedre til den jyske opfattelse af københavneriet som letbenet og smart, mens rav- lyder mere tungt i rumpetten og derfor sikkert er anvendt af københavnere for at karakterisere det jyske gumpetungssprog! Man skal derimod næppe blande den rav, som i stor stil findes på den jyske vestkyst, ind. Den har sine egne sjove sprogforudsætninger, nemlig det samme ord som ræv. Rav har engang betydet noget rødbrunt, så heraf både hønsetyven og de smukke ravstykker.