Mette Jørgensen Rodgers |
1. marts 2008
Ruslands kristent ortodokse vælger-skare har ikke svært ved at vælge mellem de fire præsidentkandidater, de i morgen får præsenteret på stemmesedlen. Den ene er kommunist, den anden nationalist, den tredje frimurer – og så er der Medvedev, som støttes af både Putin og kirkens overhoved
63 procent af 142 millioner er 89,5 millioner. Det regnestykke har politikerne også styr på i Kreml, for det er antallet af russere, der ifølge en officiel måling fra 2006 beskriver sig selv om ortodokse kristne. En af dem er Mikhail Morozov, og han er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor han i denne weekend skal sætte sit kryds: Ved Dmitrij Medvedev, der er præsident Vladimir Putins foretrukne afløser. Putins mening er vigtig for Mikhail Morozov, men det er især det faktum, at præsidenten har lovet at indtage jobbet som Medvedevs premierminister, der har afgjort sagen.
– Medvedev er som Putins søn. Putin kan regere gennem ham, så det hold vil være det bedste for vores land, siger Morozov, der er universitetsuddannet i oldgræsk, tysk, engelsk og svensk og i dag underviser på Den Kristne Friskole i Moskva.
– Det er vigtigt for mig, at Putin er åbent kristen – at være ”tolerant” er ingenting. Patriark Alexij II (den ortodokse kirkes øverste leder, red.) har desuden talt positivt om Medvedev, og han er en meget klog mand, fortsætter Mikhail Morozov.
Vi sidder i hans etværelses lejlighed i udkanten af Moskva, hvor han bor med sin kone og voksne søn. Hver en centimeter plads er udnyttet optimalt. Den lille stue på cirka 15 kvadratmeter rummer to sovesofaer, to computerborde, symaskinebord, lille spisebord, tv, bogreoler og ikke mindst en pult i hjørnet ved vinduet til Bibelen og andre religiøse bøger, der er omkranset af ikoner i alle størrelser.
Mange russere – inklusive Mikhail Morozov – som voksede op i det officielt ateistiske Rusland, hvor det var en forbrydelse at være religiøs, er først selv blevet troende efter kommunismens kollaps i 1991.
– Min ”babushka” (bedstemor, red.) blev født før 1917 og var religiøs. Hun fortalte mig om de kristne højtider og traditioner, og selvom min far og mor var ateistiske, fejrede vi højtiderne. Det gjorde mig nysgerrig, og under mine studier arbejdede jeg meget med oversættelse af religiøse tekster, og jeg besøgte mange kirker, fortæller Morozov.
– I 1991 var jeg dog stadig bare et almindeligt medlem af samfundet. Jeg festede, rejste og gik ind i forretningsverdenen, men et eller andet sted huskede jeg, hvad min babushka havde fortalt mig, og da jeg kunne, valgte jeg kirken. Forretningsverdenen i Rusland er beskidt, og at være ortodoks og forretningsmand er umuligt. Man er nødt til at gøre ting, som strider imod de kristne principper, så jeg sagde i stedet ja til jobbet på friskolen, fortsætter han.
Mange af Medvedevs støtter vil i denne weekend stemme på ham, fordi de tror, at han vil fortsætte den økonomiske kurs, som Putin har stået bag, og som har skabt en middelklasse, der har råd til et vist luksusforbrug.
Trods dette velfærdsboom er mange russere fortsat fattige, og Mikhail Morozov kender gennem kirken mange af dem. Selv klarer han sig, omend man ikke kan kalde livet i den lille lejlighed for en middelklassetilværelse i vestlig forstand. Som ortodoks kristen er det imidlertid heller ikke håbet om voksende personlig velstand, der får ham til at støtte Medvedev-Putin-holdet.
– Vores problem i Rusland i dag er, at den unge generation kun tænker på sig selv og på penge. Vi er gået fra ”penge er af det onde” under kommunismen til ”tjen penge lige gyldigt hvordan”, siger Morozov, der mener, at landet bør stræbe mod at blive mere, som samfundet var før revolutionen i 1917.
– Rusland ”sluttede” i 1917. Det, vi har i dag, er ”noget andet”. Men Ruslands rod er stadigvæk i live, og jeg tror på, at Putin forsøger at få denne rod til at blomstre igen. Det er ham alene. I dette land er forandringer altid én mands fortjeneste, siger han og tilføjer:
– Det er derfor, det er så vigtigt, hvem der sidder på landets toppost. Hvis Putin ønskede at være zar, ville jeg stemme på ham.
Putin kan ifølge forfatningen ikke stille op til en tredje periode som præsident, men med Putin som premierminister ser landets ortodokse flertal en Medvedev-stemme som en garant for frihed til religionsudøvelse, de var berøvet i så mange år under kommunismen. Selvom de liberale i 1990’erne lagde grundstenene for dette, ville Morozov aldrig stemme på dem.
– De ødelagde landet i 1990’erne. De plyndrede landet, opkøbte virksomheder billigt – de kunne sælge deres egen mor. Disse mennesker vil aldrig komme til magten igen. Putin stod uden for alt dette, og jeg tror, at religionsfriheden er sikret under ham, siger han.
rodgers@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad