For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Ubøjelighedens religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ubøjelighedens religion

Annonce flexblock
flexblock

Udstillet fundamentalisme

Udstillingen ”Fundamental” i Madrid er arrangeret af den britiske kunstgruppe Northern Arts...

Læs mere

Religiøs fundamentalisme

Fænomenet kan spores tilbage til tiden efter den engelske reformation og de tidlige...

Læs mere
flexblock

FUNDAMENTALISME: En udstilling i Madrid sætter kritisk fokus på den religiøse fundamentalismes voksende rolle i verden i dag. Vi glemmer, at fundamentalisme er meget mere end islam, siger en af arrangørerne

– Når historikere ser tilbage på begyndelsen af det 21. århundrede, vil en af de ting, der står klarest for dem, være den religiøse fundamentalisme. Den har i dag en voksende indflydelse både politisk og socialt, men er samtidig en af de mest oversete faktorer i verdens konflikter. Det ville vi sætte fokus på, siger Alex Potts.

Den unge englænder er medarrangør af kunstudstillingen ”Fundamental” med værker af 14 internationale kunstnere, der i disse dage kan ses i Madrid.

Udstillingen svømmer lidt mod strømmen i disse år, som Potts selv udtrykker det. Udgangspunktet er nemlig, at fundamentalismen findes i alle religioner.

– Islam har fyldt så meget i mediebilledet efter 11. september 2001, at man har glemt eller lukket øjnene for alle de andre. Men de har mindst lige så stor indflydelse, og det er den pointe, vi gerne vil have ud, siger Potts.

Annonce
Nogle af de stærkeste værker på udstillingen er godt nok en gruppe fotografier af talibanere, der henretter tilslørede kvinder i Afghanistan, en serie fra det præstestyrede Iran og et tv-billede af en al-Qaeda-terrorist. Men der findes også værker om bosætterne i Israel, hindunationalisterne i Indien og den kristne højrefløj i USA.

– Mange overser, hvor meget religionen betyder for Bush og hans støtter både indenrigs- og udenrigspolitisk. Ifølge amerikanske kommentatorer var en af de vigtigste grunde til invasionerne af Afghanistan og Irak, at præsidenten ser sig selv som en del af en religiøs konflikt og skal udbrede kristendommens værdier til området. Han har selv sagt, at han udførte Guds vilje ved at angribe al-Qaeda og Saddam Hussein, siger Potts.

Omkring 25 procent af den amerikanske befolkning betegner sig den dag i dag som fundamentalister, og det kristne højre har været en vigtig politisk faktor, siden det var med til at sætte Ronald Reagan i Det Hvide Hus i 1981. Det har også sat sine spor i debatterne om abortspørgsmålet og videnskaben over for kreationismen i undervisningssystemet, og det ses efterhånden i en række andre lande, forklarer han.

Potts ser selv fundamentalismen som et kulturelt og socialt fænomen snarere end et religiøst.

– Tro er en personlig sag, mens fundamentalisme er mere kollektiv. Det handler hovedsageligt om grupper, der vender tilbage til traditionerne og lukker sig inde i sig selv som et forsvar mod det, de ser som det moderne, sekulære og globaliserede samfunds onder.

Fundamentalisterne er derfor oftest reaktionære og aggressive, men ikke nødvendigvis voldelige, selvom der er masser af eksempler på det over hele kloden de senere år.

Potts indrømmer, at udstillingens kritiske tilgang til den religiøse fundamentalisme kan ses som en måde, hvorpå man kan skyde skylden for alle verdens onder på religionerne.

– Det er ikke meningen. Det er meget mere kompliceret end som så, men religion er i dag en vigtig faktor i de fleste konflikter, og det kan man heller ikke bare lukke øjnene for, siger han.

Han er klar over, at det ikke er alle, der vil forstå det på den måde, mindst af alle fundamentalisterne selv. Han har da også haft sin tvivl om dele af udstillingen. Flere ”bevidst provokerende” værker er blevet sorteret fra.

– Det er ikke vores hensigt at provokere, og derfor har vi altid holdt det, værkerne sagde, op imod provokationen, der kunne ligge i dem. Fx er billederne fra Afghanistan meget stærke og kritiske, men vi følte, at de var vigtige at få med, fordi folk har risikeret deres liv for at smugle dem ud af landet, siger Potts.

Ved premieren på udstillingen i Manchester gjorde telefontrusler fra kristne fundamentalister det nødvendigt med vagter ved døren. Også i Madrid er Potts på vagt.

– Jeg er hele tiden klar til at reagere, hvis der kommer én styrtende ind gennem døren, siger han, mens han forsøger at smile.

mlarsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Seneste blog-indlæg

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock