Anja Cordes. – Privatfoto.
-
Else Marie Nygaard |
1. marts 2008
Forældre manipulerer med børn, når de skal høres i skilsmissesager, siger formanden for Danske Familieadvokater, Anja Cordes
Alt for mange forældre overser børnenes tarv, når der skal aftales samværsordninger i skilsmissesager. Det mener formanden for Danske Familieadvokater, Anja Cordes.
Nicolais historie, som er beskrevet her på siden, er et eksempel på, hvad der sker, når forældrene tilrettelægger livet efter skilsmissen ud fra de voksnes behov uden skelen til, hvad der tjener barnet bedst.
– Selvom de elsker børnene højt, så glemmer de at indtænke børnenes behov og træffer egoistiske prioriteringer. Efter en skilsmisse må man indstille sig på at leve et børneliv, hvor barnet kan få et naturligt forhold til begge forældre. Set i livsperspektiv drejer det sig om få, men kostbare år af ens voksenliv, siger hun.
I sin praksis i København møder hun såvel mødre som fædre, som spørger, hvordan de skal dele barnet. At bruge ordet ”dele” i den forbindelse er forkert, mener hun. Men ordet giver et godt billede af det syn, mange i en skilsmissesituation anlægger på børnene, hvor børnene mentalt set kommer på listen over ting, som skal deles efter samlivsbruddet.
– Man kan dele en lakridsstang, men ikke et barn. I dag har de fleste forældre fælles forældremyndighed efter skilsmissen. Fælles skal tolkes, som at man står under samme paraply og i fællesskab har ansvar for at stå op for barnet.
– Udlægger man det, som om man har krav på at kunne dele barnets tid ligeligt mellem to hjem, overser man i mange tilfælde børnenes behov og handler egoistisk og rethaverisk: Hokus, pokus jeg i fokus, siger hun.
At forældrene prioriterer egne ønsker i stedet for børnenes trivsel, ser Anja Cordes, når hun på en klients vegne skal forhandle om, hvordan børnenes tid skal fordeles mellem de to hjem. Fordi forældre efter den nye lov har fælles forældremyndighed, er det blevet udbredt med ordninger, hvor børnene deler tiden ligeligt mellem forældrene: Syv dage hos far og syv dage hos mor.
– Men det er ikke nødvendigvis det bedste for børnene, derfor spørger jeg også klienten, om det udspil er bedst for de voksne eller for barnet. Det er meget smertefuldt for den part, som må erkende, at barnet vil trives bedst ved at være mest hos ekspartneren, siger hun.
Den nye forældreansvarslov betyder, at alle børn skal høres. Børnesagkyndige fører samtaler med børn fra skolealderen og vurderer, hvordan den bedste samværsordning vil være set fra barnets perspektiv. Der er ikke tale om, at børnene skal vælge, hvordan deres tid skal fordeles mellem mor og far. I praksis er der dog mange eksempler på, hvordan forældre op til disse samtaler forsøger at manipulere med deres børn i håb om, at samtalen vil falde ud til deres fordel.
Som et eksempel på, hvordan børn kan få lagt ord i munden af voksne, nævner Anja Cordes en sag med to børn i skolealderen.
Sagen har et højt konfliktniveau. Forældrene er separerede, og moderen har fået en anden bolig, men vil ikke flytte fra familiens hidtidige hjem, før det er blevet afklaret, hvor børnene skal have folkeregisteradresse. Den forælder, som børnene har adresse hos, modtager det særlige børnetilskud fra det offentlige og muligvis børnebidrag fra den anden forælder.
Børnene er blevet hørt, og i referatet fra retten er de citeret for at sige, at de ønsker at bo en uge hos hver, men ”ønsker bopæl hos far”. Udtrykket bopæl er, ifølge Anja Cordes overbevisning, plantet af den ene part i sagen.
– Børnene står i en krigszone mellem deres forældre, den ene forælder forærer måske en iPod, og den anden lover at købe en hundehvalp eller en ny seng fra Ikea. Det er et urimeligt pres at pålægge børn, siger Anja Cordes.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad