Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirken hjælper troen ind i børneværelset til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken hjælper troen ind i børneværelset

Birgitte Kjær fra Emdrup Kirke i København har samlet viden om, hvordan kirken gør sig relevant for børn og unge og deres forældre. –

- Peter Kristensen.

Fakta

Forældresamarbejde i Emdrup Kirke

Sognemedarbejder Brigitte Kjær har samlet 25 børnefamiliers idéer og gode råd til, hvordan man...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Et tæt samarbejde mellem forældre og ledelsen i Emdrup Kirke betyder, at ansvaret for at give børnene den kristne tro ikke kun er forældrenes, men også hviler på kirken

Hænder, ben, øjne og øre er gaver fra Gud. Med øjnene kan vi se, hvem der har brug for hjælp. Med ørerne lytter vi til, hvad vores venner behøver fra os.

Det forklarer projektleder i Emdrup Kirke, Birgitte Kjær, til en lille gruppe drenge. Hun har samlet dem til søndagsskole i et af kirkens lokaler, mens forældrene er med til formiddagens gudstjeneste.

– Hvorfor har Gud givet dig dine hænder, spørger Birgitte Kjær en af drengene.

– Så jeg kan spise slik, siger han og gumler en lakridsstang.

Annonce
Ikke helt rigtigt ... Drengene skal give eksempler på, hvordan de bruger Guds gaver til at hjælpe andre, så han bliver bedt om at lægge lakridsen væk og svare en gang til. Men at kunne spise slik er strengt taget også en gave fra Gud, finder de senere ud af med Birgitte Kjærs hjælp.

Drengenes gruppe hedder Kvistene. Sammen med de lidt større børn, Grenene og de helt små tumlinger, Spirerne udgør de træerne i Kirkeskoven. Den er bare ét af de initiativer, som Emdrup Kirke har taget til et tæt forældresamarbejde, der skal gøre børnene fortrolige med kirken og et liv med Gud, som Birgitte Kjær formulerer det.

– Forældre og menighed har en fælles opgave over for børnene, nemlig at oplære dem i troen på Gud og hjælpe dem til at leve et liv med Gud. Vi står med en fælles opgave, men vi arbejder i hvert vores regi, i hjemmet og i kirken. Udgangspunktet for forældresamarbejdet er, at forældrene kan hjælpe os i kirken, og at vi i kirken kan støtte forældrene i det, de gør derhjemme, siger hun.

I 2006 samlede Birgitte Kjær 25 børnefamiliers idéer til, hvordan de tackler den kristne oplæring af børnene derhjemme. Idéerne har Birgitte Kjær skrevet sammen i bogen ”Giv børnene det bedste,” som udkom året efter.

Samtidig brugte hun samtalerne med forældrene til at finde ud af, hvordan kirkens tilbud til børnene kan blive en del af den kristne opdragelse i hjemmet.

– Samtalerne med de 25 familier gav dem også mulighed for at fortælle, hvordan deres børn trives i kirken og for at komme med idéer til kirkens udvikling af forældresamarbejdet, fortæller hun.

Som et resultat af Birgitte Kjærs samtaler med forældrene har Emdrup Kirke nu udvidet og udviklet søndagstilbudene til børnene i løbet af gudstjenesten. Legestue og klubber i løbet af ugen er kommet til, samt et salmeprojekt og samtaler med børnene om, hvad de godt kunne tænke sig i kirken.

Samarbejdet mellem kirken og forældrene er blandt andet organiseret gennem en årlig drøftelse med forældrene, uformelle samtaler, og forældre, der på skift er ledere for den mindste børnegruppe, Spirerne.

– Spirerne er et helt konkret ønske fra forældrene om et tilbud til de mindste. Tegnemapper med tegninger, der knytter an til et tema i prædikenen, og vores salmeprojekt giver børnene mulighed for at følge med i gudstjenesten. En gang hvert halve år sender vi fem salmer ud, som forældrene kan lære børnene, så de kan genkende dem til gudstjenesten, siger Birgitte Kjær.

For at kirken kan give de bedste tilbud videre til børnene, er det nødvendigt, at forældrene er med til at justere kirkens initiativer.

– For at menigheden kan gøre det så godt som muligt for forældrenes oplæring af børnene, er det vigtigt, at forældrene melder tilbage. Kirken skal skabe rum for at forældrene kan komme på banen og udvikle arbejdet, så de kan arbejde videre derhjemme, siger Birgitte Kjær.

Samtidig er en synlig ledelse og vandtætte skotter mellem kirke og privatliv med til at gøre Emdrup Kirkes forældresamarbejde frugtbart.

– Det er vigtigt at fastholde, at myndigheden for kirkens arbejde ligger i ledelsen, hvor der for øvrigt ofte kan være forældre fra kirken med. Ledelsen har ansvar for at skabe et gedigent kristent tilbud. Derfra kan forældrene så markere sig. Samtidig er der ingen tvivl om, at det arbejde, der foregår i hjemmene, er forældrenes suveræne ansvar. Det er klart, at når vi tilbyder en samtale eller en forældreworkshop, hvor vi snakker om kristen opdragelse derhjemme, så skal de være 100 procent trygge ved, at vi respekterer, at det er dem, der har myndigheden i deres eget hjem – selvom vi byder os til som ressourcested for den kristne opdragelse derhjemme, siger Birgitte Kjær.

Projektlederen understreger, at forældresamarbejdet ikke kun behøver at foregå i et organiseret forum som en kirke, men kan ske stort set overalt, hvor kristne børn og voksne er tæt på hinanden.

– Der er en stigende bevidsthed om, at vi som kirke kan få forældrene i tale på en særlig måde, fordi mange forældre gerne vil have, at deres børn får noget fra kirken, samtidig med at de selv bliver inspireret til at lære evangeliet at kende. Men alle former for kristent børnearbejde – søndagsskoler, KFUM-spejdergrupper, missionsgrupper og konfirmander – kan få glæde af at tænke i forældresamarbejdet, fastslår hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Kirken hjælper troen ind i børneværelset

Anonym, publiceret d.04/03 08:49 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirken hjælper troen ind i børneværelset
Mere indoktrinering tak! - Lad de stakkels børn og unge være i fred indtil de selv kan tage en fornuftig beslutning - det er jo ren børnemishandling at bilde dem ind at julemanden findes
Del Link

Re: Kirken hjælper troen ind i børneværelset

Anonym, publiceret d.04/03 21:45 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirken hjælper troen ind i børneværelset
citat:
Mere indoktrinering tak! - Lad de stakkels børn og unge være i fred indtil de selv kan tage en fornuftig beslutning - det er jo ren børnemishandling at bilde dem ind at julemanden findes



De stakkels børn skal jo lære at vende den anden kind til, så de kan dø som martyrer !.
Del Link

Re: Kirken hjælper troen ind i børneværelset

Anonym, publiceret d.06/03 23:13 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirken hjælper troen ind i børneværelset
citat:
citat:
Mere indoktrinering tak! - Lad de stakkels børn og unge være i fred indtil de selv kan tage en fornuftig beslutning - det er jo ren børnemishandling at bilde dem ind at julemanden findes



De stakkels børn skal jo lære at vende den anden kind til, så de kan dø som martyrer !.


Ved barnedåb i gentofte kirke udleveres 1 stk. børnebibel & 1 stk. CD m. den kvindelige præst,maria baastrup jørgensen der fortæller om barnet i guds himmel ledsaget af kirkens børnekor(5-8 år) der synger børnesange(-salmer). Kan også købes på kirkekontoret hvis den skulle have interesse

Som 3-4-årige bliver de (med forældre) inviteret til "velkommen igen"/pølsegudstjeneste. Iøvrigt i stedet for højmessen de pågældende søndage...så der er børnegudstjeneste for alle pengene!
God fornøjelse til de øvrige kirkegængere de dage
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​