Ny religiøsitet

MED VANLIG SANS for det velpolerede og udglattende har organisationen Folkekirke og Religionsmøde udført endnu en religiøs lytterunde. Denne gang i form af samtaler med de fremmeste fortalere for buddhisme og nyreligiøsitet i Danmark. Samme organisation, der har flertallet af landets stifter i ryggen, har tidligere med åbne arme gennemført en tilsvarende lytterunde for at samle idéer til fælles mål hos landets førende muslimske ledere.

At der efter terrorangrebene den 11. september 2001 kunne være brug for en fornyet og bredt anlagt samtale med landets muslimer, er forståeligt nok, men nyreligiøsiteten og den østligt inspirerede spiritualitet blev allerede i 1970’erne og 1980’erne det helt store, alternative åndelige trækplaster. Og det kan da ikke være meningen, at kirkens centrale tænketank for religiøs mangfoldighed fortsat i det 21. århundrede bare lytter, noterer og problematiserer uden at anvise brugbare og konkrete veje ud af hele virvaret? Folkekirken må snart have lyttet længe nok til, at den også kan begynde at handle.

INDEN FOR DE seneste 30 år er der næppe flere end 5000 danskere, som har skiftet tro fra kristendom til islam. Til gengæld er der hundredtusinder, som har ladet sig inspirere af religiøse tanker fra øst om reinkarnation og karma, åndelige energier og alternative behandlingsformer for krop og sjæl. Fire ud af ti danskere anser i dag Gud for at være en åndelig kraft, ikke den personlige Gud, som kristendommen ellers traditionelt har stået for. Derfor bør folkekirken også være langt mere optaget af at forholde sig til tidens nyreligiøse strømninger end at formulere sig i den skarpe offentlige debat om islam. Og ambitionen kunne passende være at gøre nyreligiøsiteten kristen.