Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny religiøsitet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny religiøsitet

Kommenter Hold mig opdateret

Folkekirken har lyttet nok til religiøse udfordrere. Nu skal der handling til

MED VANLIG SANS for det velpolerede og udglattende har organisationen Folkekirke og Religionsmøde udført endnu en religiøs lytterunde. Denne gang i form af samtaler med de fremmeste fortalere for buddhisme og nyreligiøsitet i Danmark. Samme organisation, der har flertallet af landets stifter i ryggen, har tidligere med åbne arme gennemført en tilsvarende lytterunde for at samle idéer til fælles mål hos landets førende muslimske ledere.

At der efter terrorangrebene den 11. september 2001 kunne være brug for en fornyet og bredt anlagt samtale med landets muslimer, er forståeligt nok, men nyreligiøsiteten og den østligt inspirerede spiritualitet blev allerede i 1970’erne og 1980’erne det helt store, alternative åndelige trækplaster. Og det kan da ikke være meningen, at kirkens centrale tænketank for religiøs mangfoldighed fortsat i det 21. århundrede bare lytter, noterer og problematiserer uden at anvise brugbare og konkrete veje ud af hele virvaret? Folkekirken må snart have lyttet længe nok til, at den også kan begynde at handle.

Annonce
INDEN FOR DE seneste 30 år er der næppe flere end 5000 danskere, som har skiftet tro fra kristendom til islam. Til gengæld er der hundredtusinder, som har ladet sig inspirere af religiøse tanker fra øst om reinkarnation og karma, åndelige energier og alternative behandlingsformer for krop og sjæl. Fire ud af ti danskere anser i dag Gud for at være en åndelig kraft, ikke den personlige Gud, som kristendommen ellers traditionelt har stået for. Derfor bør folkekirken også være langt mere optaget af at forholde sig til tidens nyreligiøse strømninger end at formulere sig i den skarpe offentlige debat om islam. Og ambitionen kunne passende være at gøre nyreligiøsiteten kristen.

Ti kirker i Københavnsområdet skal enten lukkes eller lægges i en slags mølpose i de kommende år. Hvorfor gør kirken dem ikke til laboratorier for nye måder at holde gudstjeneste på med flere farver, mere handling, nye oplevelser, anderledes tale og skæve tidspunkter?

Nye kirkelige regler gør det nemmere for sogne og menighedsråd at samarbejde. Hvorfor nu ikke finde sammen om projekter, der tilbyder noget særligt til de tusinder af danskere, som ellers vil opsøge healere, mystikere, auralæsere eller tydere af tarotkort?

Den protestantiske kirke har en lang og stolt tradition for at tale til forstanden i faste systemer, mens nyreligiøsiteten har fat i menneskers hjerter og følelser. Så også her må kirker landet over anstrenge sig mere, for at livets drama ikke skal glide dem af hænde. Der er brug for flere bønner til hverdagsbrug, nye kirkespil, eventgudstjenester og undervisning i troens verden med aktiviteter og øvelser.

FOLKEKIRKENS STORE fordel i det danske religionsmøde er, at den har historien med sig. Kirken har også den bedste organisation med det mest vidtforgrenede netværk og et sundt og godt budskab at byde på. Derfor behøver kirken heller ikke hverken at skamme sig eller putte sig i mødet med de mange selvudviklende og sanselige nyspirituelle strømninger. Højt og larmende skal kirken turde sige, at dens budskab stikker dybere. Nyreligiøsiteten opdrager folk til bare at bruge religion som en brug-og-smid-væk-genstand, som kan og skal gøre dem selv bedre. Kristendommen udfordrer egoismen og får samfundet til at hænge dynamisk sammen ved igen og igen at fortælle historien om Jesus Kristus, der får folk til i stedet at spørge: ”Hvad kan jeg gøre for andre?”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

Nyt medlem af EU-familien

Slutspillet om Cypern

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock