Siden han kom til landet sidste sommer, har han levet med uvisheden. Kan han fortsætte med at være gift med sine to koner, eller skal han lade sig skille fra den ene, fordi de danske myndigheder, som inviterede hele familien til landet, kræver det? Og hvis myndighederne kræver det, hvordan skal han så vælge: kone ét eller kone to?
Dansk lovgivning er kommet til kort i sagen om den irakiske tolk, der kom til Danmark med sine to koner i midten af juli 2007, efter han havde arbejdet for de danske styrker i Irak. De danske myndigheder havde ikke taget stilling til, hvad de skulle stille op med tolkens to ægteskaber og en bigamisag, før de nu står midt i problemerne. Nu er sagen havnet i Familiestyrelsen. I Danmark er bigami ikke lovligt, men tidligere sager og domme herhjemme har drejet sig om, at et ægteskab er indgået gyldigt i ét land, mens det andet ægteskab er indgået i Danmark.
Den irakiske tolk blev gift i Irak første gang i 1996 og anden gang i 2003. I byen Basra i det sydlige Irak boede han med sine to koner, der havde hver sit hjem. Det har de også i Danmark, i en kommune i Jylland, med cirka en kilometers afstand. Men at det skulle blive et helt essentielt problem for den tidligere tolk at have begge sine koner med til Danmark, havde han ikke troet, for de danske myndigheder gav hele familien lov til at komme til Danmark, og de har alle fået asyl.
Jeg har simpelthen ikke svaret på, hvad jeg skal gøre i den her situation. At vælge min ene kone frem for den anden er en umulig opgave for mig. Jeg elsker dem begge og alle mine tre børn, så hvordan vil myndighederne have mig til at vælge fra og til? Hvis de kræver, at jeg lader mig skille fra én af mine koner, så må de tage beslutningen fra hvem, for det kan jeg ikke, siger tolken, da Kristeligt Dagblad møder ham, hans ene kone og deres toårige barn i hans ene lejlighed.
Han understreger, at selvom han ikke er afklaret om, hvad han vil gøre, hvis det ene ægteskab blive krævet ophævet, så vil det betyde, at den kvinde, han i så fald bliver skilt fra, vil få fuld frihed til at beslutte sig for, hvad hun vil gøre.
Jeg håber, hun bliver, og vi kan være sammen alligevel, for vi elsker hinanden. Det er psykologisk meget hårdt at tænke på, at jeg risikerer at miste en del af min familie. Jeg troede, at når vi kom hertil, ville alt blive godt og lykkeligt. Men de ubesvarede spørgsmål hober sig op, og den uafklarede situation giver mig mange bekymringer, siger den irakiske tolk, der kræver anonymitet af hensyn til sin og familiens sikkerhed.
Hans danske advokat, Marianne Vølund fra CityAdvokaterne, har endnu ikke fået endeligt svar fra Familiestyrelsen, men hun er ikke i tvivl om, at sagen vil komme til at danne præcedens for eventuelle lignende bigamisager i fremtiden.
Familiestyrelsen er nødt til at være meget grundige i denne sag. I Danmark har vi ikke en praksis for, hvordan man skal forholde sig til, at der kommer en familie med to eksisterende ægteskaber til landet. Men de har alle tre fået selvstændigt asyl. Vælger myndighederne at opløse det ene ægteskab, så vil den kvinde, som han bliver skilt fra, beholde sit asyl, siger Marianne Vølund.
I et brev til Familiestyrelsen om sagen henviser hun til straffelovens paragraf 208 om indgåelse af ægteskab. Heraf fremgår det, at en person ikke kan straffes i Danmark for at have indgået ægteskab i udlandet i strid med et tidligere ægteskab. Ifølge straffeloven er det desuden en betingelse, at den pågældende handling er strafbar efter gerningsstedets lov. Marianne Vølund udleder derfor, at det er straffrit, hvis begge ægteskaber er indgået gyldigt i et andet land, hvor det er lovligt at indgå flere ægteskaber, og det er det i Irak.
Den tidligere tolk er 43 år gammel, shiamuslim og kommer fra Basra i det sydlige Irak. Her har han taget en BA (bachelor) i engelsk fra byens universitet. Han taler et habilt engelsk og er så småt begyndt at fange danske gloser, nu hvor han går i sprogskole 37 timer om ugen. Men lige så meget som han er lykkelig for at være kommet til Danmark, lige så ofte har han tankerne rettet mod det krigshærgede hjemland, hvor han gerne vil tilbage, hvis det nogensinde bliver muligt. For han har efterladt tre brødre, to søstre og sin mor og far i Basra. Han ringer eller skriver til dem via email cirka en gang om ugen. De kan ikke kontakte ham, for finder militsen i Irak ud af, hvor han er, kan det være til stor fare for både ham og hans familie i Danmark og Irak.
Militsen truer min bror. De har lagt trusselsbreve i hans bil og ved hans hoveddør. I brevene henviser de til mig og mit tidligere arbejde for koalitionen, og at jeg er en spion. Og de truer ham med vold og hævn, hvis han ikke giver dem informationer om mig, siger han.
På opfordring af en god bekendt tog tolken kontakt til de amerikanske styrker i Basra i april 2003 for at få et arbejde. Men da koalitionen bad om hans hjælp, var det i stedet de britiske styrker, han blev tilsluttet. Få måneder efter blev han tilknyttet de danske styrker ved Camp Dannevang nær Basra, og her forblev han, til han måtte flygte fra sit hjemland til Danmark fire år senere.
Tolkene var altid ude med med de danske styrker, når de bevægede sig rundt uden for lejren for at hjælpe med kommunikationen mellem Iraks militærpoliti, koalitionsstyrkerne og lokalbefolkningen i jagten på kriminelle militser, fortæller han. Men i takt med, at urolighederne er blevet til borgerkrig mellem militser, er opgaven som tolk for koalitionen også blevet meget farligere.
Visse væbnede grupper prøver at dræbe alle, som arbejder for koalitionsstyrkerne. De betragter os som spioner for koalitionen, men det er jo helt misforstået. Jeg og andre tolke tjente jo netop vores land og Iraks befolkning. Vi gjorde vores land tjeneste ved at hjælpe med at skaffe vigtige oplysninger, og vi har hjulpet mange mennesker. Koalitionen kom til Irak for at hjælpe folket mod en diktator. Vi fik frihed, men det er blevet afløst af en kamp om landets rigdomme og goder mellem forskellige militser, som bruger religion til at forsvare militante handlinger. Derfor sidder jeg her i dag.