Grummere end eventyret

H.C. Andersens fortælling om den lille havfrue danner forlæg for Dvoraks opera Rusalka, men historien er mere dyster end hos eventyrdigteren

Gitta-Maria Sjöberg brillerer i titelrollen med mørk, vibrerende sopranrøst og gennemarbejdet spil. –
Gitta-Maria Sjöberg brillerer i titelrollen med mørk, vibrerende sopranrøst og gennemarbejdet spil. –. Foto: Thomas Petri/Det Kongelige Teater.

Havfruen Rusalka vil så gerne være menneske, at hun ofrer sin stemme for at blive det, men det lykkes ikke alligevel. Hun bliver hængende i en tilstand mellem naturvæsen og menneske, og da prinsen i en kort og uheldssvanger fascination gifter sig med hende, bliver det til begges ulykke.

Det er i korthed handlingen i Dvoraks opera Rusalka, og hvis den lyder bekendt i danske ører, er det ikke noget tilfælde, for H.C. Andersens eventyr om den lille havfrue var et af forlæggene for operaens libretto. Men ikke det eneste, for historien er en tak mere grum end i eventyret, ikke mindst i Richard Jones iscenesættelse på Den Kongelige Opera, hvor menneskenes verden er tom og ond, helt uden den trylleglans, den har for havfruen hos H.C. Andersen. Og i slutningen gør iscenesætteren ligefrem Rusalka og hendes medsøstre til vampyrer.

Den store symfoniker Antonin Dvorak skrev 10 operaer, men det er ikke dem, han har været kendt for i Danmark. Rusalka er den første, der bliver spillet herhjemme, og forestillingen giver også en indikation af hvorfor: Musikken er stedvis meget smuk, men den dramatiske slagkraft er begrænset, især fordi personerne ikke rigtig bliver levende i musikken. Især er prinsen underkarakteriseret. Det kunne ellers have været en spændende figur, splittet som han er mellem to kvinder og to livsprincipper ligesom Wagners Tannhäuser. Men orkesterdelen er interessant; tjekkisk folketone er blandet op med stemningsfulde, næsten impressionistiske klange, og Dvoraks flair for den gode melodi fornægter sig ikke, som i den berømte sang til månen, operaens hit.

Det er altså ikke verdens stærkeste musikdramatik, men så er det heldigt, at instruktøren Richard Jones har formået at stramme stykkets profil op med en begavet og lydhør iscenesættelse.

De tre akter, der foregår henholdsvis i søen hos Rusalka, i prinsens palads og på grænsen mellem de to verdener, har fået hver sin karakteriske og udtryksfulde scenografi, og personinstruktionen er fint gennemarbejdet. En stor fuldmåne hænger over scenen gennem hele forestillingen, og den kan indimellem indtage helt menneskelige træk og smile ned til de jordiske dårskaber.

Fortællingen har fået en skærpelse i retning af det groteske og makabre, ikke mindst i anden akt, hvor Rusalka ubarmhjertigt fryses ud af menneskenes verden, og prinsen ikke gør meget for at hjælpe hende, og i sidste akt som er spøgelsesagtigt uhyggelig i de kvindelige vampyrers verden. Flot og spændende. I operaer, der er dramatisk bedre fungerende fra komponistens hånd, oplever man tit, at iscenesættere ikke formår at realisere stykkets potentiale fuldt ud. Her fristes man til at sige, at det er iscenesætteren, der har givet det ekstra til forestillingen, som komponisten ikke kunne.

Der synges på tjekkisk, og den musikalske del er gennemgående udmærket, selvom orkesterklangen indimellem er lidt tung og massiv, og stemningsfulde naturklange havde det svært i Operaens lidt bare akustik. Gitta-Maria Sjöberg hentede sin ventede succes i titelrollen med mørk, vibrerende sopranrøst og gennemarbejdet spil. Johnny van Hal klarede sig pænt igennem det utaknemlige parti som prinsen, men formåede ikke at skabe en interessant figur af rollen. Derimod væltede Susanne Resmark huset med en forrygende scenisk og sanglig udstråling som heksen Jezibaba, der giver Rusalka menneskekrop i stedet for fiskehale, og som Rusalkas fader, Søtrolden, havde Gustav Belacek ikke blot en glimrende stemme, men var også sprogligt på hjemmebane. Tina Kiberg var stemmeligt fin og scenisk lidt stiv som prinsessen, der lokker prinsen væk fra Rusalka.

Som helhed en spændende forestilling med specielt bud til et dansk publikum i kraft af sine H.C. Andersen-associationer.

Den Kongelige Opera. Antonin Dvorak: Rusalka. Dirigent: Michael Schønwandt. Iscenesættelse: Richard Jones. Det Kongelige Operakor. Det Kongelige Kapel. Forestillingen spiller frem til den 3. april.

kultur@kristeligt-dagblad.dk