Voldskonge eller helgen?

– Man finder ud af, at de er skrevet efter et fast skema. Så hvad ved man egentlig om Knud? Der findes næsten ikke noget dokumentarisk materiale om Knud ud over disse helgenberetninger. Man har ganske vist et dokument, hvor han skænker godser og andre gaver til domkirken i Lund. Samtidig kan man se, at han pålagde befolkningen nye skatter og afgifter, som han brutalt inddriver, og at han ville straffe bønderne, fordi de ikke ville med i oprustningen til det planlagte togt mod England. Derfor vandt efterhånden den opfattelse frem, at Knud i virkeligheden havde været en meget hård og grusom regent, en despotisk konge, og grunden til, han blev myrdet i Odense, var så netop, at bønderne gjorde oprør. Når Knud efter sin død blev gjort til helgen og martyr, skyldtes det, efter denne opfattelse, dygtigt lobbyarbejde fra slægtens side. En helgenkåring kunne bruges politisk. Den gav konge-familien magt og prestige.

Opfattelsen af Knud som en despotisk regent, der kun blev helgen takket være familiens lobbyarbejde i Rom, var gældende blandt historikere det meste af det 20. århundrede, men med en opsigtsvækkende doktordisputats satte dr.theol. Carsten Breengaard i 1982 Knud i et ganske andet lys, som i vid udstrækning understøtter den katolske kirkes opfattelse af helgenkongen.

Diskussionen var meget, meget heftig dengang, og siden har de to hovedopfattelser af Knud den Hellige ifølge Martin Schwarz Lausten stået side om side.

Carsten Breengaard gjorde op med, hvad han kalder for den kulturradikale historietradition.

– De så Knuds kongedømme som et overgreb på datidens folkelige demokrati, som de mente det blev varetaget af bondebefolkningen på den tid, men denne samfundsmodel var forkert. Det danske samfund på Knuds tid var ikke noget bondedemokrati, men derimod et klan-samfund, eller et slægtssamfund, som blev regeret af storbønderne. I et sådant samfund er det de svage slægter, kvinder og børn – og også kirken – der kommer i klemme, siger Carsten Breengaard.

– Knud er her en i europæisk sammenhæng moderne kristen konge, som prøvede på at sikre en central styring til fordel for kirken og de grupper, der havde det vanskeligt i dette klansamfund. Han er jo ikke demokrat, men repræsenterer et samfundssyn, der bryder med klansamfundet, hvor de stærke slægter havde magt, og i stedet opererer med en centralmagt, som giver større lighed.

Efter Carsten Breengaards opfattelse er det storbønderne, klan-lederne, der i 1086 rotter sig sammen om at myrde Knud.

– Han prøver jo at lave et vikingetogt mod England, men det løber ud i sandet, og det er i forlængelse af den fiasko, han bliver slået ihjel.

Den efterfølgende helgenkåring af Knud var, efter Carsten Breengaards opfattelse, helt berettiget.

– Man har det jo med at misforstå det der med helgener. Mange mener, at en helgen er sådan en bleg, from fyr, men Knud er helgen i den forstand, at han – som den kraftfulde skikkelse han var – gjorde noget for en kristen samfundsopfattelse.

steens@kristeligt-dagblad.dk