Det er dog ikke nødvendigvis selve new age-tankegangen, der forklarer den dobbelt så høje forekomst af angst og depression, påpeger Britt Istoft, religionsforsker ved Syddansk Universitet.

– Forklaringen kan meget vel være, at new age-bevægelsen tiltrækker unge, som i forvejen er mere søgende og usikre, og som derfor ikke finder tilstrækkeligt med svar i de traditionelle religioner. Medlemmer af traditionelle religioner udfordrer måske ikke sig selv eller deres tro på samme måde, men tager den mere for givet. Man kan ikke entydigt sige, at new age er skyld i angst og depression, men den appellerer måske til en anden målgruppe end de traditionelle religioner, siger Britt Istoft.

Samme vurdering møder man hos Peter La Cour, der er religionspsykolog ved Københavns Universitet.

– Andre undersøgelser har vist, at nyreligiøse bevægelser måske tiltrækker mere usikre og søgende personer. Men når de først er kommet ind i bevægelsen og er blevet en del af fællesskabet og traditionerne, kan man ikke sige, at de nødvendigvis har en højere forekomst af sygdom. Nogle undersøgelser viser faktisk det modsatte, siger Peter La Cour.

Armin W. Geertz, som er professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, mener dog godt, at der kan være en sammenhæng mellem new age-bevægelsernes krav om selvudvikling og risikoen for psykisk sygdom.

– Jeg ville selv blive forvirret, hvis jeg hele tiden skulle orientere mig i new age-verdenens mange bud på, hvordan jeg bliver et bedre menneske, gør verden til et bedre sted og skaber min egen personlige lykke. Det er sandt, at new age-miljøet måske tiltrækker folk, der er mere usikre. Men miljøet kan formentlig også forstærke usikkerheden og dermed risikoen for angst og depressioner, fordi man får så mange kaotiske og diffuse forklaringer på, hvordan man skaber mening i livet, siger Armin W. Geertz.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk