USA’s vælgere tænker mest på økonomien

Kombinationen af færre dårlige nyheder fra fronten og slunkne pengepunge betyder, at Irak-krigen generelt er trådt i baggrunden og nu ofte optræder som del af debatten om økonomien. Både Hillary Clinton og Barack Obama har eksempelvis peget på, at de milliarder af amerikanske skattedollar, som hvert år opsluges af det amerikanske militærs forsøg på at stabilisere Irak, kunne bruges på at forbedre USA's infrastruktur og skoler samt på at finansiere nye økonomiske udviklingsprogrammer.

Forskellen på de to demokratiske kandidaters holdninger til de store valgtemaer er dog generelt lille.

Når det gælder økonomien, vil både Hillary Clinton og Barack Obama ophæve Bush-regeringens skattelettelser til velhavende amerikanere og store virksomheder samt etablere en offentlig fond til at hjælpe boligejere i knibe.

Begge har desuden omfattende og kostbare planer til at reformere USA's markedsbaserede sundhedssystem ved blandt andet at bruge offentlige tilskud til at sikre, at de millioner af amerikanere uden sygeforsikring bliver forsikrede. En grundlæggende forskel er, at Clinton vil gøre sygeforsikringer påbudt ved lov for alle borgere, mens Obamas plan til at begynde med kun vil sikre dækning af alle børn.

Der er imidlertid forskel på deres tilgang til Irak-krigen. Mens Barack Obama fremhæver, at han, som en af blot få amerikanske politikere, har været mod USA's engagement i Irak fra begyndelsen, stemte Hillary Clinton som senator for invasionen i 2003. I dag argumenterer de begge for en tilbagetrækning af amerikanske tropper, men modsat Obama, der vil hente samtlige soldater hjem til USA over en periode på cirka 16 måneder, taler Clinton for at beholde et antal "specialiserede enheder" i landet på ubestemt tid.

Det næste primærvalg finder sted i delstaten Pennsylvania den 22. april, og afstemningerne fortsætter indtil den 7. juni. Der kommer senest navn på demokraternes præsidentkandidat til partikonventet i august.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk