Halenegre og andre ukorrekte skabninger

Når jeg genoplever min barndoms Gyldenspjæt med portefølje, er det, fordi Birgitte Gade fra Silkeborg spørger, hvor udtrykket en haleneger kommer fra. Birgitte Gade er, som hun siger, helt klar over, at det er et politisk ukorrekt udtryk, men hun har bemærket, det stadig trives. Haleneger er ganske rigtigt et stærkt nedsættende udtryk, der i dag stadig bruges om udlændinge, man anser for at være rå og uciviliserede. Udtrykket har rødder i den forestilling, som trivedes i Europa i det 19. århundrede, at der i Afrika fandtes racer af halemennesker, altså mennesker, hvis rudimentære halehvirvler var rettet ud, så de dannede en hale. Disse halenegre måtte være det vildeste og mest primitive!

Tja! Det var forestillinger, som opstod af den dybeste mangel på respekt for andre folkeslag og kulturer, sådan som nigger blev brugt som skældsord i USA om mennesker med afrikansk baggrund. Nigger og neger kommer af det latinske niger, der betyder sort, hvilket vel ikke er urimeligt. Berettiger det til, at man ikke må synge om en neger i Harald H. Lunds ”Elefantens vuggevise”? Måske, måske ikke. Sproget bærer frygtelige spor af forhånelse. Det gør det stadig i skældsord som perker, der er dannet ved sammentrækning af perser og tyrker, og bruges nedsættende, men også af unge med mellemøstlig baggrund som et identitetsmærke: Se! Vi er de undertrykte! Sådan bruger unge sorte i de amerikanske ghettoer også nigger-udtrykket: Se! Vi er udskud, trash, ofre. Ofre slår ikke! Ofre slår igen! Sprog og metaforer er ikke for sjov.

sprog@kristeligt-dagblad.dk

Liv i sproget

[i]Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@kristeligt-dagblad.dk.[/i]