De penge, manden sender hjem fra sit arbejde i udlandet, administreres nemlig af svigerfar eller mandens ældste bror. Og som regel har kvinden ingen anelse om, hvor mange penge der bliver sendt hjem – det er helt uden for en kvindes gebet!

Kvindens sociale liv bliver ofte stærkt kontrolleret og begrænset, når manden er bortrejst. Tænk nu, hvis kvinden færdedes i det offentlige rum og mødte en anden mand. Derfor får mange kvinder med bortrejste mænd slet ikke lov til at bevæge sig uden for husstanden.

Her er det ofte svigermor, der ser sit snit til endelig at få lov til at bestemme. Fra den dag, hun selv blev gift, har hun selv måttet ligge under for sin svigermor, og nu er det hendes tur til at herske. Og det er jo værd at holde sig for øje, når man taler om ligestilling: Det er ikke nok at oplyse kvinderne om deres rettigheder – også deres mænd og ikke mindst deres svigermødre skal bearbejdes.

HELDIGVIS ER DER også mere positive historier. I den lokale ngo, jeg arbejder i, har jeg en kollega, hvis mand er bortrejst til Saudi-Arabien i to år. Før det var han i Malaysia i to år. Hun bor hos sin svigerfamilie med sin datter på seks år. Men hun har en uddannelse som skolelærer og ikke mindst et job, hvor hun tjener penge. Det giver hende status og kræfter til at modstå de normer, der foreskriver, at hun burde blive i hjemmet.

Rygterne svirrer ganske vist i lokalsamfundet: Hvad laver hun dog i den ngo med alle de mænd? Men hun har modstået presset fra omgivelserne og den interne diskrimination i ngo’en. Hun har tilmed gjort sig temmelig uundværlig i organisationen, idet hun er en af de få, der har flair og evner i forhold til computere. Hun drømmer om en dag, ved hjælp af de penge, hendes mand tjener i Saudi-Arabien, at åbne en internetcafé i den lille by.

Og hvad er det så, der gør forskellen for min kollega i forhold til nogle af de andre kvinder med en bortrejst mand? Det åbenlyse svar er: uddannelse og indkomst. Under disse synlige forskelle ligger der faktorer som tro på sig selv og opbakning fra andre, for eksempel forældrene, som har lagt vægt på uddannelse af både døtre og sønner. Således er der ingen lette og hurtige løsninger for kvinderne i Nepal. Der må sættes ind på mange fronter: oplysning af både mænd og kvinder, herunder svigermødre, om ligestilling og rettigheder.

Karen Ansbæk er uddannet cand.merc.int. fra CBS (Handelshøjskolen i København) og arbejder for Mellemfolkeligt Samvirke med kapacitetsopbygning af en ngo i Kapilvastu-distriktet i det vestlige Nepal.