Intet overgår Hagia Sophia

KATEDRALEN BLEV således det mest kraftfulde symbol på islams erobringstogt mod Europa og på konflikten mellem islam og kristendom. Af samme grund valgte den tyrkiske reformator Kemal Atatürk som led i sekulariseringen af det moderne Tyrkiet at gøre katedral-moskéen til museum i 1934. Men symbolkraften er uformindsket stærk.

– Hvem ved om Hagia Sophia en dag vil blive en kirke igen, siger patriark Bartholomæus håbefuldt. Hans forgængere i embedet indtil Konstantinopels fald boede ved siden af katedralen og var knyttet til denne imponerende kirke.

– Det er ikke umuligt, fortsætter han, men det vil heller ikke ske hurtigt. Det afhænger af udviklingen her, og om Tyrkiet kommer ind i EU. Hvis det blev tilladt at fejre gudstjeneste i Hagia Sophia én eller to gange om året til jul eller påske, ville det være en venlig gestus over for de kristne og en anerkendelse af det historiske faktum, at denne bygning er blevet bygget som kirke. Hvis myndighederne her i landet vil vise kristne den venlighed, vil det blive meget påskønnet. Vi kan ikke kræve det, og jeg gentager, at det i dag vil være meget vanskeligt at forestille sig, siger han.

– Hagia Sophia er viet til Guds visdom. Den overgår al forstand. Det er ikke akademisk snak eller teologi, men derimod kernen af troen, et mysterium. Denne store kirkebygning, som trods sine enorme dimensioner samtidig er så elegant og drager os mod himlen, er udtryk for alle Guds gode egenskaber. Peterskirken i Rom er en enorm og imposant bygning. Det samme er Den Blå Moské i Istanbul. Men intet overgår Hagia Sophia, fastslår patriarken.