Den uudslukkelige

Der findes dage, hvor man, som man siger, har fået det forkerte ben ud af sengen. Man begår fejl, glemmer ting, navne og telefonnumre. Alle kender det. Visse hverdages modvind. Men der findes heldigvis også lykkedage, som lyser, medvindsdage.

Klaus Rifbjerg skrev i en digtsamling, som hedder ”Camouflage”: ”Kender De de dage, hvor alle knivene er gafler?”

Jeg kommer tit til at tænke på den linje. Lad os i første omgang tolke den bogstaveligt: Når man skal dække bordet i stuen, går man ud i køkkenet og stikker hånden i den skuffe, hvor man tror knivene ligger, men man husker forkert og opdager, når man kommer ind til bordet i stuen, at alle knivene er gafler!

Lad os i anden omgang fortolke sætningen som billedtale: det er sådan en dag, der er fuld af fejlhandlinger, man taster et forkert telefonnummer, i lommen har man kun bilnøglerne i det sekund, man har brug for husnøglerne, når man skal finde sin bil, kan man pludselig ikke huske, hvor man parkerede den. Man er på vej til biblioteket og postkassen, men kommer til at aflevere brevet på biblioteket og stikker bogen i postkassen.

Den folkelige humor har en del vittigheder om det. De handler gerne om distræte personer, som er lærde, i stil med den berømte Tycho Brahe, som faldt i grøften. Hans tjener sagde som Henrik hos Holberg, der kunne håne sin herre: ”Det er meget muligt, at min herre er klog på himlen og stjernerne, men han er dog en nar på jorden”. Der er historier om den distræte professor, som en nat kom hjem og stak sin cigar i nøglehullet i hoveddøren og mumlede ”Åh nej, så er jeg kommet til at ryge nøglen!”. En kollega af ham kom til at sætte sin kedel i lænestolen og sig selv på kogepladen. Han opdagede først fejltagelsen, da han begyndte at fløjte.” Det er sådanne dage, at alle knivene er gafler.