Derfor er der – ganske som i Danmark – kvinder, der er gået sammen og har dannet kvindeorganisationer og netværk for at kæmpe for kvinders rettigheder og vilkår. Ligesom i Danmark for 100 år siden, så er det de kvinder, der enten selv har fået adgang til uddannelse eller har skabt sig en særlig position, som går foran med initiativer og baner vejen for andre. Sådan en kvinde er Mama Koite. Hun er præsident for den panafrikanske organisation FEMNET, som er et netværk for kvindeorganisationer i Afrika. Og så er hun stifter og forkvinde for FEMNET Mali, en lokal afdeling af FEMNET.

Hun er overbevist om, at uddannelse er vejen frem, hvis pigerne i Mali skal have bedre vilkår. Men mange piger kommer aldrig i skole, eller også slutter de skolegangen for tidligt, fordi de skal giftes eller hjælpe til i familien. Det er også et stigende problem, at unge piger og kvinder sendes til storbyerne for at tjene penge til familiens overlevelse eller til deres medgift. Her ender mange i prostitution, kriminalitet og grov udnyttelse.

Mama Koite og FEMNET Mali har en vision og en konkret plan for at hjælpe de unge piger, der ikke har andre steder at gå hen. De vil starte centre for unge piger i Bamakos fattigste forstæder. Her skal tilbydes rådgivning og undervisning i alfabetisering, seksualoplysning, kvinders rettigheder og oplæring i et fag. Pigerne skal rustes til at kunne klare sig i livet og måske endda til at støtte medsøstre og virke som ambassadører for pigers rettigheder og aktive rolle i lokalsamfundet.

Kvindernes U-landsudvalg er en del af den danske kvindebevægelse og samarbejder med FEMNET Mali, fordi vi tror på, at det gør en forskel at styrke kvindernes egne netværk og organiseringer i Mali. Hvis kvinderne skal have del i fremskridt og udvikling, er det vigtigt, at de selv får indflydelse og bliver effektive fortalere for kvinders og pigers rettigheder i Mali. De skal have deres egen stemme i samfundet!

Derfor samarbejder Kvindernes U-landsudvalg lige nu med FEMNET Mali om at styrke deres netværk af kvindeorganisationer og grupper i Mali, så de kan søsætte en national kampagne for kvinders rettigheder og en ny familielovgivning og gå i dialog med myndigheder, religiøse institutioner og beslutningstagere.

FN OG DET INTERNATIONALE samfund, blandt andre Danmark, skærper i disse år fokus på kvinders rettigheder og levevilkår. Det er af afgørende betydning, hvis verdenssamfundet skal nå i mål med at halvere verdens fattigdom inden 2015.

Samtidig fastslår en ny rapport fra den globale kvinderettighedsorganisation AWID (Association for Women’s Rights in Development), at midlerne til fremme af kvinders rettigheder og ligestilling er blevet færre. Kvindeorganisationer verden over rapporterer, at det er sværere at finde finansiering til deres aktiviteter og programmer. Og ifølge AWID er de midler, der gives til kvinderettighedsarbejdet, kun en brøkdel af, hvad der går til andre organisationer og områder inden for udviklingsbistanden.

FN’s fond for udvikling til kvinder, UNIFEM, spises af med et beskedent budget (små 36 millioner dollar i 2002), mens FN’s børnefond, UNICEF, til sammenligning råder over et budget, der er 40 gange større (1454 millioner dollar i 2002).

Den skævhed ses også i de årlige danske bidrag til FN-organisationer via finansloven. UNIFEM ligger i bunden til trods for et ansvarsområde, der dækker over halvdelen af verdens befolkning.

Kommer der ikke penge på bordet, kan de fine 2015-mål ikke blive til virkelighed. Det internationale samfund må leve op til sine vedtagelser ved FN’s kvindekonferencer og sikre tilstrækkelig finansiering nu. Men det er ikke nok blot at sende penge igennem de officielle bistandskanaler.

Regeringer og internationale organisationer kan ikke løfte opgaven alene. Kvindeorganisationerne er en uomgængelig del af det civile samfund og udfører et stort og nødvendigt arbejde for kvinders vilkår rundt om i verden. De er legitime fortalere for kvinders rettigheder og udfylder en vigtig rolle med at fremme kvinders interesser, rettigheder og deltagelse. En rolle, som ikke bare kan erstattes af regeringer og andre organisationer i mandsdominerede samfund og kulturer.

Kvindeorganisationernes mangeartede roller og opgaver bør anerkendes og støttes: Arbejdet med at sætte nye dagsordener, afsløre krænkelser af kvinders rettigheder, skabe ny viden, mobilisere og styrke kvinder, bygge lederskab og skabe plads for kvinders stemme og repræsentation i samfundet, udfordre holdninger og adfærd og tilbyde rådgivning og støtte, hvor staten ikke gør det – og ikke mindst rollen som politisk vagthund.

FN’s kvindekommission sætter netop i disse uger fokus på problemerne med at sikre finansiering til arbejdet med at styrke kvinders rettigheder og ligestilling. Også herfra lyder der bekymring over situationen. Ved et ekspertgruppemøde forud for FN-mødet advarede den hollandske kønsekspert Ireen Dubel fra u-landsorganisation HIVOS om, at den nuværende udviklingsfinansiering er med til at fremme en ond cirkel med kvindeorganisationer, der er små og forbliver små. Det fastholder dem på sidelinjen, hvor de ikke tages alvorligt og ikke bliver taget med på råd. Derfor er det vigtigt at sikre en langsigtet og pålidelig finansiering til kvindeorganisationerne, så de fortsat kan udfylde deres vigtige roller, pointerede hun.

Kvindeorganisationerne skal støttes, fordi de er med til at skabe og understøtte fundamentet for de udviklingsprogrammer, som regeringer og bistandsaktører gennemfører. Kvindernes U-landsudvalgs samarbejde med kvindenetværk og organisationer i Mali er et eksempel på dette. Desværre er der en betydelig risiko for, at den svindende og upålidelige finansiering fører til, at kvindeorganisationernes arbejde og kritiske rolle går tabt.

Kvindernes U-landsudvalg har været glad for det stærke fokus på kvinders rettigheder i dansk u-landsbistand, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har fremmet de senere år. Men samtidig er pengene til kvindeorganisationernes samarbejde beskåret. Vi er nødt til at spørge: Har udviklingsministeren glemt kvindeorganisationernes vigtige rolle og plads i kampen for kvinders rettigheder og deltagelse? Vi vil gerne invitere ministeren til dialog om dette.

Kampen for kvinders rettigheder og ligestilling er en langvarig og kompliceret proces, og kvindekamp koster!

Janice Goodson Førde er forkvinde i Kvindernes U-landsudvalg, Stine Thomsen er studerende og praktikant i Kvindernes U-landsudvalg