Stadig flere unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk vil ikke finde sig i, at deres forældre vælger ægtemanden for dem. Sådan lyder beskeden fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), der har oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser fra kvinder med anden etnisk baggrund, som søger hjælp til at undgå et arrangeret giftermål. LOKK, der er en paraplyorganisation for 39 krisecentre over hele landet, modtog næsten 350 henvendelser af den type sidste år mod godt 200 henvendelser i 2006.
– Det er en voldsom stigning, men det er ikke vores indtryk, at udviklingen skyldes et større pres fra forældrene. Der er tværtimod tale om, at de unge etniske kvinder er blevet opmærksomme på deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig under forældrenes krav, siger Anne Mau, der er sekretariatsleder i LOKK.
Hun bakkes op af forfatter og integrationskonsulent Esma Birdi, som blandt andet rådgiver og vejleder unge etniske kvinder, der føler sig presset til at gifte sig. Esma Birdi peger på, at den ny generation af indvandrerkvinder først og fremmest er bedre uddannede og mere velinformerede, men at den seneste samfundsdebat også har været med til at sætte skub i deres oprør.
– Debatten om 24-års-reglen har haft stor betydning. Den er blevet diskuteret intenst i alle indvandrermiljøer, og det har oplyst mange unge kvinder og udstyret dem med juridiske argumenter mod de arrangerede ægteskaber, siger Esma Birdi, der samtidig peger på, at en stor del af de unge også er begyndt at henvise til tolkninger af Koranen, der viser, at tvangsægteskaber slet ikke er tilladt ifølge den islamiske tro.
Professor ved Center for kønsforskning på Aalborg Universitet, Birte Siim, er ikke overrasket over indvandrerkvindernes modstand.
– Vi hører kun om de stakkels undertrykte indvandrerkvinder, men virkeligheden er meget mere nuanceret. Den seneste forskning viser med al tydelighed, at der er en bevægelse i gang blandt de etniske kvinder. Der er tale om et markant generationsskifte og en naturlig udviklingsproces, som betyder, at kvinderne bliver mere selvbevidste og i højere grad stiller andre krav til sig selv og deres omgivelser, siger Birte Siim.
Såvel Anne Mau som Esma Birdi understreger dog, at selvom kvinderne er blevet stærkere, så har de fortsat brug for massiv støtte, når de skal tage kampen med forældrene eller helt bliver nødt til at forlade deres familier.
– Man skal ikke glemme, at kvinderne er under et voldsomt pres ikke kun fra deres forældre, men også fra deres udvidede familie. Det pres er næsten umuligt at tackle alene og uden støtte, derfor er krisecentrenes indsats vigtigere end nogensinde før, siger Esma Birdi.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Mest læste Danmark
