Palmesøndag trådte Jesus i karakter som Messias

Alle danske sognekirker vil på søndag mindes begyndelsen på en af de vigtigste begivenheder i den kristne historie, den kristne påske. Ifølge Johannesevangeliet er Jesus omgivet af en jublende folkeskare, da han i påskeugen indtager Jerusalem på et æsel. Folket har lagt deres kapper og palmegrene på jorden som en højtidelig gestus til hans ære, og de hilser ham som Davids søn. Indtoget i Jerusalem er, hvad de fleste forbinder med søndagen før påske og også den beretning, som har lagt navn til dagen.

Palmesøndag markerer i den danske folkekirke dog også en anden central del af Jesu liv, nemlig episoden kort før indtoget, hvor Jesus bliver salvet af en kvinde i den lille landsby Betania, uden for Jerusalem.

– Hun salver ham, fordi Kristus og Messias betyder ”den salvede”, og hun behandler ham som Messias ved at salve ham, fortæller lektor i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet Geert Hallbäck og fortsætter:

– Man brugte salvelse i flere forskellige sammenhænge, en af dem var på samme måde, som vi kroner en konge. En, der skulle have den politiske magt, kunne blive salvet. Og det er det, der ligger i betegnelsen Messias eller Kristus. Den særlige repræsentant for Gud, der er blevet forudsagt. Man forventer, at der vil komme en ny konge, der i særlig grad repræsenterer Gud.

Geert Hallbäck fastslår, at denne episode er essentiel for overhovedet at forstå, hvem Jesus var. Det bliver her klart i evangelierne, at Jesus er Kristus, og da han kort efter den såkaldte salving siger: ”Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen,” bliver det tydeligt, at han også ved, at han skal dø. At kæde de to ting sammen, er en måde at vende forventningen til frelseren om, forklarer Geert Hallbäck.