Danmark
Tænketanken, der ikke er så konservativ, at det gør noget
11. mar 2008 00:00 På tre år har den borgerlige tænketank Cepos spyttet ikke færre end 93 rapporter og analyser ud til offentligheden. Langt de fleste har drejet om skat og økonomi, men nu forsøger centret at tage fat på andre temaer i samfundsdebatten
Tegning: Peter M. Jensen
| Kommentér |
|
| Henrik Hoffmann-Hansen | |
 | Artikler |
| Profil | |
| Udskriv |
| Tip en ven |
Den 4. januar i år præsenterede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens jobplan. Den lagde blandt andet op til, at retten til supplerende dagpenge skulle indskrænkes.
Det er måske det mest konkrete eksempel på, hvilken politisk indflydelse Cepos har haft i sine nu tre aktive leveår. Cepos står for CEnter for POlitiske Studier og blev oprettet af borgerligt sindede erhvervs-, universitets- og kulturfolk for at danne en borgerlig-liberal modvægt i samfundsdebatten, for eksempel i forhold til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Regeringens forslag om at skære i de supplerende dagpenge kunne være inspireret af centret, der allerede den 4. august sidste år foreslog, at man slet ikke burde kunne få supplerende dagpenge under en højkonjunktur. Med den enorme mangel på arbejdskraft behøver samfundet ikke give penge til mennesker, der arbejder på deltid, mente Cepos.
Så skrapt endte det ikke, men forløbet understreger alligevel, at borgerlige politikere henter inspiration i tænketanken, også selv om de måske ikke altid vil indrømme det. Centrets økonomer er blandt regeringens skarpeste kritikere – indimellem til stor fornøjelse for regeringen selv.
Den bruger åbenlyst Cepos' kritik til at "bevise", at den ikke er så liberal, at det gør noget. At den tværtimod er temmelig socialdemokratisk. At Cepos dermed bruges i en slags omvendt pædagogik og måske indirekte driver samfundet i socialdemokratisk retning, er dets formand, godsejer Bernt Johann Collet imidlertid ligeglad med. Man driver sin forskning og lægger sine rapporter frem, og så må politikerne forholde sig til dem, som de vil, anfører han. Centret blander sig ikke i partipolitik.
Det er måske det mest konkrete eksempel på, hvilken politisk indflydelse Cepos har haft i sine nu tre aktive leveår. Cepos står for CEnter for POlitiske Studier og blev oprettet af borgerligt sindede erhvervs-, universitets- og kulturfolk for at danne en borgerlig-liberal modvægt i samfundsdebatten, for eksempel i forhold til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Regeringens forslag om at skære i de supplerende dagpenge kunne være inspireret af centret, der allerede den 4. august sidste år foreslog, at man slet ikke burde kunne få supplerende dagpenge under en højkonjunktur. Med den enorme mangel på arbejdskraft behøver samfundet ikke give penge til mennesker, der arbejder på deltid, mente Cepos.
Så skrapt endte det ikke, men forløbet understreger alligevel, at borgerlige politikere henter inspiration i tænketanken, også selv om de måske ikke altid vil indrømme det. Centrets økonomer er blandt regeringens skarpeste kritikere – indimellem til stor fornøjelse for regeringen selv.
Annonce
Noget lettere er det at få borgerlige politikere og debattører til at forholde sig til Cepos. De fleste, Kristeligt Dagblad har talt med, udtrykker stor lettelse over, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og venstrefløjen har fået et ideologisk modspil. Men der er også plads til forbehold. Dels over at centret forstår borgerlighed mere som liberalisme, måske endda ultraliberalisme, end som konservatisme – og dels over, at skat og økonomi har haft så dominerende en plads i centrets arbejde.
Hvor er temaer som danskhed, udlændingepolitik, religion, forskning, miljø, udenrigs- og forsvarspolitik blevet af, spørges der. Med en let omskrivning af et berømt citat af tidligere statsminister Poul Schlüter (K) er Cepos ikke så konservativt, at det gør noget.
Derudover er der regeringens egen irritation over, at Cepos bruger mange kræfter på at kritisere regeringen for ikke at være borgerlig nok. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) udtrykker irritationen på denne måde:
– Cepos har i nogen grad levet op til forventningerne. De har leveret analyser, som går imod de organiserede særinteresser. Men jeg har også mange gange været skuffet over Cepos. Det er som om Cepos, og især dets cheføkonom Mads Lundby Hansen, har været mest optaget af at anklage regeringen for ikke at gøre nok. I stedet for at angribe de mekanismer i samfundet, som de er oppe imod. For eksempel synes jeg, at Cepos har været alt for sløv til at påpege skævheden i den offentlige debat omkring offentligt ansattes lønninger og den offentlige sektors størrelse, siger Bertel Haarder.
På uddannelsesområdet glæder han sig dog over, at det faktisk er lykkedes for Cepos at præge debatten, for eksempel med offentliggørelsen af skolernes karaktergennemsnit. I virkeligheden synes undervisningsministeren, at centret var bedst tjent med slet ikke at kalde sig borgerlig. Det svækker nemlig dets troværdighed.
– I stedet skulle det være et kraftcentrum for analyser, der tager udgangspunkt i den uorganiserede, almene interesse, siger han.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har også hæftet sig ved, at Cepos af og til "punker" regeringen.
– Men det må vi selvfølgelig finde os i. På miljø- og klimaområdet har jeg haft centrets direktør, Martin Ågerup, på besøg, men det er jo ikke deres primære interessefelt. Og deres idé om, at markedet kan klare alt i forhold til miljøet, er jeg ikke enig i, siger Connie Hede-gaard.
På centrets hjemmeside kan man finde en lang række navne på mennesker, der var med til at tage initiativet for fire år siden. Blandt dem er lidt overraskende også professor Jørn Henrik Pedersen fra Odense Universitet, der næppe almindeligvis forbindes med en politisk borgerlig dagsorden. Selv er han også i dag lidt ærgerlig over, at han kom til at stå på den liste.
– Men jeg anbefalede oprettelsen, fordi ethvert sted, som vil fremme tænksomheden, har værdi. Cepos har været morderligt dygtige til at trænge igennem i medieverdenen, både med holdninger og analyser. Der er da også kommet spændende tanker frem, især på beskatningsområdet, men vi har stadig til gode at se, at de kommer med noget, der virkelig ændrer den politiske dagsorden, siger Jørn Henrik Petersen.
Hverken Cepos eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har haft samme politiske gennemslagskraft som tilsvarende tænketanke i USA og Storbritannien. Han mener, at det blandt andet skyldes, at de danske tænketanke i høj grad argumenterer med økonomi, og primært har økonomer ansat. Med økonomer får man ofte en lidt teknisk debat og kommer til at savne den mere principielle værdidebat.
– Man kan ikke flytte den politiske dagsorden alene med økonomiske argumenter, og så har det nok også givet Cepos et lille knæk, at det er blevet sat i bås som ultraliberalistisk, siger han.
En anden af initiativtagerne var kommunikationsdirektør Samuel Rachlin fra Saxo Bank. Kristeligt Dagblad har talt med ham i Washington, hvor der alene findes godt 70 politiske tænketanke. Nogle af dem har sat afgørende præg på den politiske udvikling. Store institutioner som Carnegie og Heritage Fondet har inspireret præsidenter og partier på snart sagt alle politiske områder.
En tilsvarende indflydelse kan man ikke tillægge de danske tænketanke endnu, erkender Samuel Rachlin, men han mener alligevel, at Cepos har klaret sig langt over forventning i sine første tre år.
– Der har været et stærkt behov for at høre en stemme fra den anden politiske lejr, og det er lykkedes. Cepos mangler stadig at gøre noget i forhold til kultur og borgerlige værdier, og jeg kunne da også godt tænke mig, at der kom noget om sikkerhedspolitik. Men det hænger jo sammen med, at centret har meget begrænsede midler til rådighed. Det er trods alt første gang, det er lykkedes at stable en sådan tænketank på benene i Danmark, udelukkende med private midler, siger Samuel Rachlin.
Han fremhæver, at Cepos for nylig har oprettet et såkaldt Cepos Universitet med støtte fra Saxo Bank. Her vil man blandt andet tage fat på at føre de studerende ind i borgerlige og liberale filosoffers tænkning.
"Universitetet" er et ekstratilbud til studerende ved andre videregående uddannelser. De bliver ved en række weekendkurser undervist i frimarkedstænkning på alle områder. Af dette års forårsprogram fremgår det, at en af undervisningsdagene foregår i Saxo Bank. Betyder det, at Cepos, som ellers netop hylder sin uafhængighed for eksempel af det offentlige, i virkeligheden er i lommen på erhvervsinteresser?
– Overhovedet ikke, siger Cepos' formand, Bernt Johan Collet.
– Vi lægger ekstremt stærk vægt på vor uafhængighed, det er det der har gjort os troværdige. Saxo Bank ledes af to meget spændende direktører, der har et sjældent stort samfundsengagement, og de deler Cepos' værdier. Det er derfor interessant for de studerende at møde dem, men det er sandelig ikke Saxo Bank, der har bedt os om at oprette Cepos Universitet. Det var noget, vi selv ville, og efterfølgende fik vi så støtte til det fra Saxo Bank. Vi er ikke i lommen på nogen som helst, siger han.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
| Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
Mest læste Danmark
Mest læste kirke og tro
Mest læste Liv&Sjæl
|
Mest læste udland
Mest læste kultur
Mest læste debat
|
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
|
|
Temaer fra religion.dk |
|
|
Temaer fra kristendom.dk |
|
|
|
|
|
| Seneste Danmark |
| Afstemning |
|
|
|
| Kristeligt Dagblad 4 uger gratis |
 |
| Seneste nyt religion.dk |
|
09. mar
|
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |