tEfter sidste uges opsigtsvækkende rehabilitering af videnskabsmanden Galileo Galilei tager den katolske kirke nu hul på endnu et omstridt punkt i kirkens historie, nemlig Martin Luther og hans protestantiske reformation i 1500-tallet.
Kilder i Vatikanet bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at paven ønsker at tage reformatoren Martin Luther op i pavens personlige tænketank, den såkaldte Ratzinger Schülerkreis, som er et årligt tilbagevendende seminar for en gruppe af pavens tidligere særligt dygtige studerende fra universitetet i Regensburg, hvor han i sin tid var professor.
Blandt deltagerne i pavens teologiske tænketank er blandt andre præsidenten for Østrigs videnskabelige akademi, Peter Schuster, og ærkebiskoppen over Wien, kardinal Christoph Schönborn. Hertil kommer en række andre fremtrædende professorer og kardinaler. På tidligere møder i tænketanken har paven sat emner som Darwin, tro og fornuft på dagsordenen.
Ifølge den italienske avis La Stampa er baggrunden for det nye katolske ønske om at diskutere protestantismens fader, at paven ikke anser Martin Luther for at være en kætter, der ønskede at udfordre pavens autoritet og kirkens enhed. I stedet fremhæver paven ifølge La Stampa, at Luther først og fremmest gjorde et nødvendigt oprør mod den korruption, som datidens omstridte afladsordning medførte. Og det er det standpunkt, som paven ønsker at debattere konsekvenserne af med omkring 40 af sine tidligere studerende.
De nye toner fra den katolske kirkes overhoved blev i første omgang slået an, da lederen af Vatikanets råd for kristen enhed, kardinal Walter Kasper, for nylig i et interview om den økumeniske dialog mellem katolikker og protestanter også slog en forsonende tone an:
– Kirken har meget at lære af Luther, først og fremmest den vigtighed, han tillagde Guds ord, sagde Walter Kasper ved den lejlighed.
Endnu er det uvist, hvilke konklusioner pavens tænketank, som nok har stor symbolsk værdi, men ingen officiel status, når frem til.
Ifølge La Stampa og den britiske avis The Times lægger paven op til en decideret rehabilitering af sin landsmand, der blev ekskommunikeret i 1520. Men en så vidtgående konklusion afviser Vatikanets talsmand, Federico Lombardi, på nuværende tidspunkt.
Forholdet mellem katolikker og protestanter har i de senere år haft sine op- og nedture. I 1999 nåede man et højdepunkt, da den katolske kirke og det lutherske verdensforbund blev enige om en fælleserklæring om retfærdiggørelseslæren. Sidste år led dialogen imidlertid et alvorligt knæk, da den katolske kirke kort før et stort tværkirkeligt møde i Rumænien bekendtgjorde, at protestantiske kirkesamfund ikke var rigtige kirker, men kun ”kirkelige fællesskaber”.
Pavens seneste træk kan ses som en udstrakt hånd, der igen skal trække dialogen mellem katolikker og protestanter i en mere positiv retning.
revsbech@kristeligt-dagblad.dk