Obamas tro er hans pejlemærke

– De spørgsmål, som jeg havde, forsvandt ikke med et trylleslag. Men på mine knæ foran det kors på Chicagos sydside mærkede jeg Guds ånd kalde på mig. Jeg underkastede mig Hans vilje og helligede mig selv til at opdage Hans sandhed, skriver Obama i sin politiske manifest, ”The Audacity of Hope” (Håbets dristighed), der er opkaldt efter titlen på Wrights prædiken netop den dag.

Chicago-kirken, som Barack Obama nu har været tilknyttet i knap to årtier, er del af det bredere protestantiske kirkesamfund United Church of Christ, UCC, der har cirka 1,2 millioner medlemmer i USA og generelt anses som værende del af den reformistiske kristne tradition. UCC, der var det første kirkesamfund i USA til at bakke op om homoseksuelle vielser, lægger vægt på åbenhed og giver de enkelte menigheder en høj grad af teologisk frihed.

I Trinity United Church of Christ betyder det et fokus på den sorte menigheds afrikanske rødder – kirkens motto er ”Unashamedly Black and Unapologetically Christian” (Sort uden skam og kristen uden undskyldninger) – og på princippet om at give tilbage til lokalsamfundet. Pastor Jeremiah Wright, der netop er trådt tilbage efter at have ledet kirken i en årrække, har blandt andet bygget sit virke på konceptet ”Black Value System” (sort værdisystem). Det indebærer blandt andet en opfordring til menigheden om at være ”soldater for sort frihed” og at forsage ”middelklassehedens selviske jagt på penge og status uden tanke på at give tilbage til det bredere sorte samfund”.

Det sidste er en filosofi, som Barack Obama har optaget i sin politiske platform, omend han henvender sig til amerikanere af alle hudfarver.

– Materialisme alene vil ikke opfylde de muligheder, din eksistens tilbyder. Du er nødt til at opfylde den med den gyldne regel. Du er nødt til at opfylde den med at tænke på andre, sagde han i en tale for nylig.

I takt med Barack Obamas voksende synlighed har hans tilknytning til kirken udløst nogen debat i USA. Især konservative evangelikale debattører og meningsdannere kritiserer Jeremiah Wright for hans ”afrocentrisme”, der ifølge nogle udgør en form for omvendt racisme, og for kontroversielle udtalelser, hvor han blandt andet har sat lighedstegn mellem racisme og zionisme. For nylig måtte Obama desuden tage afstand fra en artikel i kirkens blad, der hylder Louis Farrakhan, leder af den yderligtgående og ofte antisemitiske, afroislamiske organisation Nation of Islam.

I modsætning til mange andre demokratiske politikere taler Barack Obama åbent og overbevisende om den rolle, som troen spiller i hans privatliv, og han refererer ofte til Bibelen i sine taler. Han mestrer det religiøse sprog, som ofte forbindes med det republikanske partis socialt konservative evangelikale bagland, og han insisterer på, at det demokratiske parti må forholde sig til religion, hvis det vil nå ud til befolkningen i et land, hvor ”flere mennesker tror på engle end på evolution”.

– Hvis vi skrubber sproget rent for alt religiøst indhold, bortkaster vi det billedsprog og den terminologi, gennem hvilken millioner af amerikanere begriber både deres personlige moralforståelse og sociale retfærdighed, sagde Obama i en tale, der skosede partifællernes fjendtlighed over for det evangelikale Amerika.

Barack Obamas opbakning til kvinders abortret og til homoseksuelle vielser betyder, at han kan få vanskeligt ved at lokke socialt konservative evangelikale ind i sin fold, men han har i løbet af sin præsidentkandidatkampagne ofte lagt vægt på det enorme potentiale, som moderate katolske og moderate evangelikale vælgere udgør for det demokratiske parti. Bliver den unge senator Demokraternes præsidentkandidat, kan hans forsøg på at spore partiet ind på en ny religiøs kurs blive af afgørende betydning.

– Jeg tror, at han er en af de største trusler mod det republikanske parti og deres kampagne, for han har grebet den religiøse diskurs’ baneområde. Det er der ingen demokratisk kandidat siden Jimmy Carter, som har kunnet, siger Dwight Hopkins, der er teologiprofessor på University of Chicago, til avisen Christian Science Monitor.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk