Ytringsfrihed er også demokrati

– Hele sagen om hans besøg handlede om, hvorvidt vi ville insistere på ytringsfriheden. Rushdies ytringer i ”De sataniske vers” viste sig at skabe et så stort pres på vores land, at mange mennesker og magthavere ikke vidste, hvilket ben de skulle stå på. Statsministeren var usikker på, om det var smart at møde ham, men endte med at gøre det. Vi var, så vidt jeg husker, det første land, der inviterede ham på besøg.

Hvorfor tror du, at Salman Rushdie optræder på den danske demokratikanon?

– Jeg tror, det skyldes, at Salman Rushdie var genstand for en international konflikt om ytringsfrihed, som også kom til at omfatte Danmark. Da Poul Nyrup Rasmussen (S) valgte at mødes med ham, fik Danmark en stor rolle i den konflikt. Derfor synes jeg det er flot, at Salman Rushdie optræder på kanonlisten.

– Omvendt ærgrer kanonudvalgets begrundelse mig. Udvalget skriver blandt andet, at sagen også handler om kultursammenstød mellem vestlige frihedstraditioner og muslimsk fundamentalisme. Dermed har udvalget gjort det til en muslim-sag, hvilket jeg synes er meget uheldigt. Man gør dermed frihedstraditioner til noget entydigt vestligt og fundamentalisme til noget entydigt muslimsk. Fundamentalisme findes både i islam, hinduisme, kristendommen og i jødedommen. I alle de fire, store religioner er skriftlærde, der insisterer på, at demokrati og menneskerettigheder ikke kan sættes over religion. Jeg havde foretrukket, at man i stedet havde betonet sagen som en modsætning mellem den verdslige frihedstradition og religiøs fundamentalisme.

Hvordan synes du, hans forfatterskab bidrager til demokratisk tænkning?

– Han er en forfatter, der er læst globalt og udtrykker derfor en fælles litterær værdi. Han repræsenterer det, der burde være en fælles vilje til at lade vores dogmer udsættes for satire, kritik og debat. Han har en hæmningsløs vilje til selv at gå op mod autoriteter og dogmer på én gang. Han bruger sin egen etnicitet som afsæt til at insistere på det multikulturelle. Han har prøvet at være en muslimsk minoritet i det hinduistiske Indien og i det kristne England.

– Det uhyggelige ved Rushdies historie er, at mange har en mening om ham uden at have læst hans bøger. Det går over min forstand, hvordan man kan hade en mand så inderligt uden at have læst, hvad han skriver.

duus@kristeligt-dagblad.dk