Johanne Duus Hornemann |
13. marts 2008
Det frie ord Sagen om den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie er kanoniseret som en af de begivenheder, der har betydning for det danske folkestyre. Godt valg, siger Anders Jerichow, præsident for Dansk Pen
Der var engang en forfatter, der skrev en bog, som indeholdt kritiske bemærkninger om dele af den muslimske tradition. Bogen hedder ”De sataniske vers”, forfatteren er indisk-engelske Salman Rushdie. I går blev sagen om forfatteren, der fik en dødsdom imod sig på grund af bogen, kanoniseret og står listet op blandt 34 andre begivenheder, dokumenter og personer, der har haft betydning for udviklingen af det danske folkestyre.
At Salman Rushdie overhovedet står på kanonlisten, skyldes ikke mindst Dansk Pen, en afdeling af den internationale organisation Pen, der kæmper for ytringsfrihed. Det var nemlig Dansk Pen, der i 1996 inviterede ham til Danmark. Besøget satte landet på den anden ende. Under voldsom kritik udskød daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen besøget på grund af trusler udefra, og Iran afbrød midlertidigt de diplomatiske forbindelser med Danmark. Præsident for Dansk PEN, journalist og forfatter Anders Jerichow, sad dengang i PEN’s bestyrelse. Her fortæller han om sit syn på Salman Rushdie og demokratiet.
Hvorfor var det vigtig at få Salman Rushdie til Danmark dengang?
– Det er ikke hver dag, at en hel stat truer en forfatter på livet. Fra den ene dag til den anden blev han isoleret i sin beskyttelse, der reelt gjorde hans liv til et fængsel. Vi tænkte i Pen’s bestyrelse, at vi måtte hjælpe manden ud af det påtvungne fængsel. Det var jo ikke Rushdie, der havde forbrudt sig mod noget, men derimod dem, der truede ham på livet, som forbrød sig.
– Hele sagen om hans besøg handlede om, hvorvidt vi ville insistere på ytringsfriheden. Rushdies ytringer i ”De sataniske vers” viste sig at skabe et så stort pres på vores land, at mange mennesker og magthavere ikke vidste, hvilket ben de skulle stå på. Statsministeren var usikker på, om det var smart at møde ham, men endte med at gøre det. Vi var, så vidt jeg husker, det første land, der inviterede ham på besøg.
Hvorfor tror du, at Salman Rushdie optræder på den danske demokratikanon?
– Jeg tror, det skyldes, at Salman Rushdie var genstand for en international konflikt om ytringsfrihed, som også kom til at omfatte Danmark. Da Poul Nyrup Rasmussen (S) valgte at mødes med ham, fik Danmark en stor rolle i den konflikt. Derfor synes jeg det er flot, at Salman Rushdie optræder på kanonlisten.
– Omvendt ærgrer kanonudvalgets begrundelse mig. Udvalget skriver blandt andet, at sagen også handler om kultursammenstød mellem vestlige frihedstraditioner og muslimsk fundamentalisme. Dermed har udvalget gjort det til en muslim-sag, hvilket jeg synes er meget uheldigt. Man gør dermed frihedstraditioner til noget entydigt vestligt og fundamentalisme til noget entydigt muslimsk. Fundamentalisme findes både i islam, hinduisme, kristendommen og i jødedommen. I alle de fire, store religioner er skriftlærde, der insisterer på, at demokrati og menneskerettigheder ikke kan sættes over religion. Jeg havde foretrukket, at man i stedet havde betonet sagen som en modsætning mellem den verdslige frihedstradition og religiøs fundamentalisme.
Hvordan synes du, hans forfatterskab bidrager til demokratisk tænkning?– Han er en forfatter, der er læst globalt og udtrykker derfor en fælles litterær værdi. Han repræsenterer det, der burde være en fælles vilje til at lade vores dogmer udsættes for satire, kritik og debat. Han har en hæmningsløs vilje til selv at gå op mod autoriteter og dogmer på én gang. Han bruger sin egen etnicitet som afsæt til at insistere på det multikulturelle. Han har prøvet at være en muslimsk minoritet i det hinduistiske Indien og i det kristne England.
– Det uhyggelige ved Rushdies historie er, at mange har en mening om ham uden at have læst hans bøger. Det går over min forstand, hvordan man kan hade en mand så inderligt uden at have læst, hvad han skriver.duus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad