Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Send artiklen Muslimsk kritik af protester mod tegning til din ven.
Muslimsk kritik af protester mod tegning
Ros til karikaturerDet er lykkes de danske tegninger at vælte den første sten i muren og åbne et vindue, hvorigennem sollyset kan skinne efter en lang periode med mørke, siger den syrisk-amerikanske psykolog Wafa Sultan til AL-Jazeera. -
Indtast din e-mailadresse og få nye artikler med samme emne.
13. marts 2008
Flere intellektuelle muslimer kritiserer islamiske reaktioner på Muhammed-tegning. Religionen trænger til en opdatering, mener blandt andet den syrisk-amerikanske muslim og debattør Wafa Sultan
Der er forlydender i Yemen om, at en mand i hovedstaden Sanaa i begyndelsen af måneden blev banket gul og blå, fordi han under en demonstration vendt imod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger råbte:
- Jeg er ligeglad med de danske tegninger. Jeg er ikke ligeglad med min sultne familie.
Banket på plads Manden blev fanget og tævet af sikkerhedsfolk, der havde kontrol med den organiserede demonstration, og de bankede så de rigtige prioriteter ind i ham.
Det er den yemenitiske avis Yemen Times, der har beskrevet episoden. Det skete på lederplads i mandags. Skribenten fortæller også, at han har spurgt en fattig kvinde på gaden om hendes holdning til tegningerne.
Annonce
Mad og sundhed vigtigere - Giv min familie mad, gør mine børn raske, giv min mand et job, så skal jeg fortælle, hvad jeg mener om de danske tegninger, svarede hun.
Der organiseres efterhånden dagligt protester imod Danmark i muslimske lande, og en begyndende forbrugerboykot synes at tage form. Men det er ikke alle, der støtter den. Nogle forsøger endda at bruge sagen til at overbevise muslimerne om, at deres religion trænger til en opdatering.
Kritik foran millioner af seere En af dem er den syrisk-amerikanske psykolog Wafa Sultan, som er muslim og bor i USA. Hun deltog forleden i den populære arabiske satellit-tv-kanal al-Jazeeras program "Den modsatte retning", der er et af tv-stationens populæreste debatprogrammer, og som genudsendes flere gange i dagene efter den første direkte udsendelse.
- Alle religionerne og trosretningerne har igennem historien været genstand for kritik og krænkelser, og det har medvirket til, at de har udviklet sig og ændret sig igennem tiden. Den eneste tro, der halshugger de, som er imod den, er dømt til at synke ned i terror og tyranni, fik seerne at vide.
Roser tegninger - Det er situationen for islam fra sin begyndelse til denne dag. Den har dømt kritikere fængselsstraf, og de, der er undsluppet tilbageholdelse, er dræbt, sagde Wafa Sultan og roste de danske tegninger.
- Det er lykkes de danske tegninger at vælte den første sten i muren og åbne et vindue, hvorigennem sollyset kan skinne efter en lang periode med mørke, sagde hun og påpegede, at frihedsrettigheder er det helligste af det helligste i Vesten, og at intet er over dem.
Aflyste genudsendelse - Og jeg siger, at hvis islam ikke var, hvad det er, ville disse tegninger ikke dukke op. De kom ikke ud af intetheden, og tegnerne lavede dem ikke, fordi de er syge i hovederne. De var udtryk for, hvad tegneren kender til, sagde Sultan.
Denne salve viste sig at være for skrap kost for al-Jazeera. For tv-kanalen aflyste genudsendelserne af programmet, og i søndags undskyldte al-Jazeera over for seerne.
Kritiker får opbakning Imidlertid står Wafa Sultan ikke alene, når hun mener, at tegningerne kan bruges til at kaste lys over islam.
En anden arabisk satellit-tv-kanal, al-Arabiya, fortæller på sin netavis om en international kampagne, der forsøger at få muslimske kvinder til at undlade at gå med slør. Det er en kampagne, der er i gang på en række hjemmesider og blogs på internettet, og som kaldes "Take Off The Veil" - læg sløret.
Undertrykker kvinder Kampagnen blev sat i gang den 8. marts på kvindernes internationale kampdag, og en af projektets ledere, professor Elham Manea, skriver på de deltagende hjemmesider, at sløret er et symbol på kvindeundertrykkelse. Kvinder forledes af islamister til at sætte dette "varemærke på deres hoveder".
- Kvinders slør er en politisk sag og en ideologi, som islamister bruge til at samle støtte og få magten, siger Manea, der arbejder i Schweiz, men er en kvinde med oprindelse i Yemen.
Krig om slør I kampagnen, der har omkring 30 hjemmesider bag sig, bruges blandt andet fotos af kvinder, der tager sløret af, trafikskilte med ordene" Ingen adgang for de, der bærer slør", og også "Støt Danmark, forsvar frihed".
Ifølge al-Arabiya er kampagnen en modreaktion på en anden kampagne, der kaldes Hamasna, og som opfordrer kvinder til at bære slør. Hamasnas leder, Mohamed al Sayed - det er en mand - siger til Al-Arabiya, at hans organisation vil imødegå den nye kampagne med religiøse beviser for, at det er en islamisk forpligtelse af bære slør.
Se Wafa Sultans kritik af protesterne mod Muhammed-tegningerne her:
Det er meget lærerrigt at se det indslag på youtube med Waffe sultan. Der er forøvrigt flere gode indslag på youtube med hende. Men de siger hun ikke fortæller sandheden.
Islam er for stor til at modtage kritik, sikken en udtalelse.
Jesus vidste at i kristentroen må tåle forfølgelse og had, men
jesus lærte os bede for vores fjender og ikke kaste bomber og
sprænge andre i luften.