NÅR SVANTE GÅR IND i et stormagasin, kræver det mer’ end hans selvdisciplin. Sådan digter Benny Andersen om den letpåvirkelige Svante. Men hvis hjerneforskerne får held til at lokalisere, hvad det er i hjernen, der får os til at købe dette eller hint produkt, så kommer det til at kræve langt mere end selvdisciplin at gå på indkøb.
Hjerneforskningen som sådan er ikke et problem, men de afsætningsøkonomiske perspektiver i hjerneforskningen leverer et klassisk eksempel på, hvordan forskning kan omsættes – med eller mod forskernes bedste vilje eller prisværdige intentioner om at forstå og undersøge.
Det er således naivt at tro, at hjerneforskning alene bliver et redskab til for eksempel sygdomsbekæmpelse, når der er stærke økonomiske interesser i målrettet påvirkning af hjernen inden for handel eller politik. Hvis eller når afsætningsøkonomerne får det fulde indblik i den menneskelige hjerne, så kan vi forberede os på en hjernevask, der siger sparto til, hvad vi hidtil har set, når det gælder forbrugerpåvirkning. I hvert fald kræver det en høj etik hos både producenter og reklamefolk og forskere samt en åben diskussion om, hvor langt man bør gå.