IDA KNUDSEN |
14. marts 2008
Handelshøjskolen i København slår sig nu sammen med en hjerneforsker fra Hvidovre Hospital for at kortlægge, hvordan forbrugere opfører sig, når de vælger, hvilke varer de fylder i indkøbskurven. Men forskningen møder kritik
Forskningen i menneskers hjerner har rykket sig fra forsøg på at helbrede sygdom til også at rumme forskning i, hvad mennesker køber, når de går en tur på Strøget. I USA anvender reklamevirksomhederne allerede viden fra hjernescanninger, og i Danmark står reklamevirksomheder klar til at udnytte den nye viden.

En af de virksomheder er Stærk Reklamebureau fra Vejle. Her ser den strategiske planlægger store perspektiver i den nye forskning.
– Vi følger hjerneforskningen med interesse og ser det som en videreudvikling af den viden, som økonomer, psykologer og adfærdsforskere allerede har om menneskets underbevidsthed. Det her er bare et skridt videre i vores kendskab til, hvad der for eksempel får folk til at vælge en rød frem for en blå bil, siger Henrik Lehbeck.
På Handelshøjskolen i København (CBS) har Institut for Afsætningsøkonomi i denne måned startet et treårigt projekt, som hedder ”Decision Neuro Science Project”. Projektet kombinerer hjerneforskning, økonomi og markedsføring.
– Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når en person er vild med ét produkt frem for et andet. Det gør vi ved at se på de følelsesmæssige reaktioner og hukommelsen. På den måde får vi mere at vide om mennesket som helhed, siger hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy, der har taget sin ph.d. i neuropsykologi fra Hvidovre Hospital.
Han understreger, at der er mange fordele i at lade forskningen brede sig ud, så den ikke kun rummer direkte behandlingsforskning. Men den tankegang kan man ikke følge i flere foreninger, der netop arbejder for behandling af sygdomme, der knytter sig til hjernen. En af dem er Dansk Parkinsonforening. Her mener direktør Mette Holst, at det er et ”sidespor” at arbejde med forbrugeradfærd frem for behandling.
– I hjerneforskning bør fokus være på behandling af sygdom. For eksempel mangler der fortsat stor viden på parkinson-området. Derfor skal man passe på med ikke at lade kommercielle interesser overtage forskningen, siger hun og fortsætter:
– Man skal huske den etiske side af sagen. Der er mange mennesker verden over, der har brug for forskning i sygdomsbehandling. Derfor skal fokus ligge dér.
Den kritik lytter man til på Handelshøjskolen. Men forskerne her ser det som en fordel, at hjerneforskningen både rummer direkte behandlingsforskning og en mere filosofisk og økonomisk tilgang.
– På sigt kan øget kendskab til menneskets hjerne også hjælpe med at helbrede visse grupper af sygdomsramte, for eksempel ludomaner, siger Thomas Z. Ramsøy.
Selv skriver han flittigt på nettet om de etiske problemstillinger, det kan give at kombinere kommercielle interesser og hjerneforskning. Men han vurderer, at forskningen i Danmark endnu er så ny, at det er muligt for forskerne at præge, hvordan den nye viden skal anvendes.
– Jeg sætter min fod ned den dag, et reklamebureau vil bruge min forskning til at sælge flere varer. Sådan er hjerneforskningen ikke tænkt. Min interesse er alene en øget forståelse af mennesket, dets adfærd og forbrugsmønster, siger han og slår fast, at ny viden er et gode.
– Udfordringen er at anvende den etisk forsvarligt, siger han.
knudsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad