Drab på civile og terror er imod islam, siger en af de mest betydningsfulde muslimske skoler, som ofte er sat i forbindelse med Taleban
Nej til terror. Nej til drab på uskyldige civile. Sådan lød det ifølge BBC fra den lille by Deoband i det nordlige Indien. Og det er ikke en gruppe ukendte islamiske lærde, der nu tager bladet fra munden.
Bag erklæringen står nemlig universitetets leder, Maulana Marghoobur Rahman, samt 6000 lærde fra andre islamiske skoler, og det giver udmeldingen en vis betydning, siger Indiens-ekspert og seniorforsker ved Nordisk Institut for Asien Studier, Stig Toft Madsen:
– Deoband har status. Den har stor gennemslagskraft i Indien, Pakistan og Bangladesh, hvor den er en af de vigtigste islamiske bevægelser.
Darul Uloom, som universitetet i Deoband hedder, har eksisteret siden 1860’erne. Universitetet vægter oplæringen af muslimer i sharia og Koranen som sit vigtigste formål, hvorfor Deoband-universitetet også har mange koranskoler i blandt andet Pakistan og Afghanistan. Og det er tilstedeværelsen i netop disse lande, der ofte har sat universitetet i Deoband i forbindelse til Taleban-bevægelsen, siger Stig Toft Madsen:
– Deoband-bevægelsen blev voldsomt forstærket af Afghanistans krig mod Sovjet. I disse år formåede de at organisere religiøse folk gennem koranskolerne i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan.
Stig Toft Madsen understreger dog, at universitetet i Deoband og de mindre koranskoler i grænseområderne hverken er eller var de samme:
– Koranskolerne i Pakistan var langt mere elementære og mindre teologisk sofistikerede end universitetet i Deoband. De lokale skoler var mere enøjede og fanatiske, og det passede Taleban fint, fordi de så kunne bruge Deoband-bevægelsens skoler til at hverve krigere.
Deoband i Indien har dog på intet tidspunkt været talibaniseret som i Pakistan, slår Stig Toft Madsen fast.
De nye toner fra Darul Uloom Universitetet i Deoband kommer ifølge BBC, fordi mange muslimske lærde er trætte af koblingen mellem islam og terror. Men der kan også være en anden grund, mener Stig Toft Madsen:
– Deoband-bevægelsens politiske parti i Pakistan, Jamiat Ulema-e-Islami (JUI), fik et dårligt valg i det nyligt overståede parlamentsvalg. Partiet er kommet på kant med Taleban, og vælgerne støtter dem ikke længere. Derfor tyder noget på, at de er i gang med en afradikalisering, og det har muligvis smittet af på Deoband-bevægelsen i Indien, siger han.
klitgaard@kristeligt-dagblad.dk