Karin Dahl Hansen |
17. marts 2008
I nogle grønlandske byer er op mod 20 procent af børnene smittede med tuberkulose. En strategi om at få antallet af tilfælde ned på dansk niveau før 2010 er slået fejl
Lungesydommen tuberkulose, der er så godt som udryddet i Vesteuropa, florerer i overraskende omfang i Grønland.
Ifølge en undersøgelse, der bliver omtalt i Ugeskrift for Læger i dag, er hvert 10. grønlandske barn smittet med tuberkulose. I nogle bygder er ingen smittede, mens det i andre byer, blandt andet i Sydgrønland, er hvert femte barn, der bærer smitten. I hovedstaden Nuuk er 12 procent af børnene bærere af sygdommen.
– Smittebyrden er meget stor, og vores målsætning om at have danske tilstande i 2010 gik ikke, siger embedslæge for Grønland, Flemming Stenz.
Han understreger, at det langt fra er alle af de smittede børn, der rent faktisk udvikler tuberkulose, men cirka hvert fjerde af børnene risikerer at udvikle tuberkulose og kan derved smitte andre.
Grønland havde efter Anden Verdenskrig en meget høj forekomst af tuberkulose – måske den højeste i verden. Ved en massiv indsats lykkedes det i 1950’erne at få reduceret forekomsten med 90 procent ,og i 1980’erne troede man, at tuberkulose var et overstået problem og kastede fokus på andre presserende opgaver i sundhedsvæsenet. Men i 1990’erne kom der atter tuberkulose til øen, og i dag er omfanget på niveau med flere udviklingslande.
Det er overlæge Åse Bengård Andersen fra Rigshospitalets Epidemiafdeling, der har kortlagt omfanget af tuberkulose blandt børn i Grønland, og på baggrund af hendes undersøgelse har hjemmestyret vedtaget en national strategi for bekæmpelse af tuberkulose frem til 2012.
Den omfatter blandt andet, at alle børn i ind- og udskolingen skal undersøges, og i Sydgrønland, hvor smitten er mest udbredt, får hele befolkningen tilbudt røntgenfotografering af lungerne. I det område er der også ansat en tuberkulosesygeplejerske.
Åse Bengård Andersen understreger, at når så mange børn bærer smitten, er problemet ikke løst med en enkeltstående kampagne. For alle børnene er jo smittet af andre, der har smitsom, men udiagnostiseret tuberkulose. Der er tale om et langt sejt træk, der også skal omfatte de sociale årsager til, at så mange får tuberkulose. Sygdommen er nemlig tæt forbundet med dårlige levevilkår, og dermed er det nødvendigt at sikre bedre boliger og øge befolkningens levestandard generelt, hvis man skal få has på sygdommen.
– I Grønland er der fortsat nogle mennesker, der bor meget tæt, og sover man 10 mennesker i samme rum, faciliterer det smitten, siger Åse Bengård Andersen.
Også rygning og alkohol har indflydelse på tuberkulose, og en del af tuberkuloseplanen indeholder også målsætninger om at oplyse befolkningen om en sundere livsstil.
Danmarks Lungeforening har været med til at støtte undersøgelsen af tuberkulosens omfang, og her glæder direktør Charlotte Fuglsang sig over, at Grønland nu igen sætter ind over for tuberkulose.
– Der mangler personale til effektiv smittesporing. Gør man ikke det, risikere man en spredning, og derfor er det vigtigt aldrig at glemme sit beredskab, siger hun.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad