Borgerligt opgør med samfundet

HVIS TÆNKETANKEN Cepos udtrykker en ny ”borgerlig” strømning, som det hævdes af flere debattører i Kristeligt Dagblad den 11. marts, hvilken gruppe i nutidens samfund er da bærer af værdier som påpasselighed, svare-enhver-sit, fod-under-eget-bord, personligt ansvar, anstændighed og ganske almindelig høflighed?

Cepos repræsenterer først og fremmest en videreudvikling af en række ”dyder”, som det herostratisk berømte 68-oprør var svanger med: vækstbegejstring, individualistisk selvrealisering, hedonisme, lad-mig-komme-til.

Det må man for min skyld gerne benævne ”nyborgerlighed”, hvis man vel at mærke er parat til at erkende, at den borgerlige klasse, som udgør ”establishmentet” i dagens Danmark, er født af kulturrevolutionen i slutningen af 1960’erne og kun har meget lidt tilfælles med det borgerskab, som min generation løb over ende.

CEPOS’ PROJEKT ville være utænkeligt uden Margaret Thatcher – en af det 20. århundredes helt store samfundsomstyrtere på linje med Lenin og Mao.

Som den engelske samfundstænker John Gray bemærker, havde den thatcheristiske revolution nogenlunde samme virkning i det britiske samfund, som ”Det store spring fremad” havde i det kinesiske: Begge angreb og nedbrød et fintmasket væv af nationale og lokale traditioner, vaner og gensidig respekt – alt det, som i den konservative forståelse giver samfundet sammenhængskraft og ”lige værdighed i borg og hytte”.

Enhver idé kan overdrives til perversion, også den ellers sande erkendelse, at markedet er en indispensabel forudsætning for retfærdighed og for enhver moderne samfundsdannelse overhovedet. Nyliberalismens – og dermed Cepos’ – fundamentalistiske tro på markedet som forløser fra alle menneskelige problemer og lidelser er et godt eksempel på en sådan overdrivelse, der leder til ekstremisme. Med konservatismens idéhistorie har denne revolutionære bevægelse i hvert fald intet at skaffe.