Time-out for paven

Af Andreas Rude

Paver har sjældent råd til at tænke højt. Men alle ledere har også behov for periodisk at træde uden for søgelyset og i en fortrolig kreds at vende store spørgsmål uden at skulle tænke på sluterklæringer og pressemeddelelser.

Omvendt har netop sådanne seancer mediernes store interesse. Interessen stiger yderligere, når det er kontroversielle emner, der står på dagsordenen, og for nylig kom det frem, at det angiveligt er reformatoren Martin Luther, det skal handle om, når paven til august i år mødes med sin såkaldte Schülerkreis til uformelle drøftelser uden referat. Tidligere seminarer om islam og Darwins udviklingslære har også vakt stor interesse.

Benedikts Schülerkreis er en gruppe af særligt gode elever fra hans tid som universitetsprofessor i Regensburg. Joseph Ratzinger synes at have inspireret endog meget stor loyalitet blandt sine gamle studerende, der spænder fra fremtrædende teologer og filosoffer til ærkebiskopper og politikere. Da han i 1977 forlod universitetsverdenen for at blive ærkebiskop af München-Freising, ønskede Ratzinger og hans nærmeste elever at holde kontakten ved lige, og sammen gjorde de sig det til en vane at mødes en weekend en gang om året til en blanding af åndelig retræte og akademisk seminar.

Den prakis fortsatte, da han blev forfremmet fra München til en toppost i Vatikanet. Men da kardinal Ratzinger i 2005 blev valgt til pave Benedikt XVI, frygtede hans gamle studerende, at traditionen måtte stoppe. Sådan blev det dog ikke. Allerede to dage efter sin indsættelsesmesse som pave lod Benedikt forstå, at han ønskede, at møderne skulle vare ved.