Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Arkitekter skal konkurrere om de tomme kirker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitekter skal konkurrere om de tomme kirker

I kirken var en vis kønsopdeling. Mænd bad med mænd, og kvinder med kvinder. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Tomme kirker skal i fremtiden bruges til en blanding af kirkelige og kulturelle formål

Hvad bruger man en kirke til, når der ikke længere skal holdes højmesse om søndagen? Det får landets arkitekter nu mulighed for at give deres bud på i landets første arkitektkonkurrence for ny brug af kirker.

Helt præcist handler det om Gethsemane Kirke på Vesterbro i København. Kirken, der udgør det mindste sogn i området, har længe været i søgelyset som en af de kirker på Vesterbro, der kunne undværes, hvis deciderede kirkelukninger kom på tale. Det ønsker Gethsemane Kirkes menighedsråd at komme i forkøbet med en visionær plan for fremtiden.

– Vi vil stadig gerne være kirke, men vi vil også gerne være en attraktiv oase for bydelens beboere, som ikke er så vant til komme til de traditionelle højmesser om søndagen, siger Erik B. Nielsen, formand for Gethsemane Kirkes menighedsråd.

Bag arkitektkonkurrencen står Center for Idræt og Arkitektur, den rådgivende kirkelige organisation Kirkefondet og Bygningskultur Danmark. Ifølge Kaj Bollmann, generalsekretær i Kirkefondet, har arkitekterne fået frit spil, bortset fra at kirken i et vist omfang stadig skal bruges til kirkelige aktiviteter.

Annonce
– Vi håber, at vi med konkurrencen får et projekt af høj kvalitet, der kan være et forbillede for andre kirker i Danmark. Et godt eksempel på, hvordan kirken sagt med med en kliché kan møde folk, dér hvor de er.

Center for Idræt og Arkitektur og Kirkefondet har blandt andet skelet til en kirke i den britiske hovedstad, London, hvor der også er kunstudstillinger, aftenskole, balletundervisning og fitness-center.

Arkitektkonkurrencen falder sammen med, at Københavns Stiftsråd på et møde i dag skal komme med det endelige forslag til en ny sogne- og pastoralstruktur i stiftet. Tidligere sendte rådet et forslag i høring, der indebærer, at 10 navngivne kirker skal tages ud af almindelig brug og omdannes til særkirker med en blanding af kirkelige og kulturelle indslag.

Gethsemane Kirke er én af de kirker, som Stiftsrådet har i kikkerten. Derfor ser domprovst Anders Gadegaard, der er medlem af Københavns Stiftsråd, positivt på arkitektkonkurrencen. Han understreger, at det er vigtigt, at kirkerne fortsat bruges til noget kirkeligt.

– Der bliver ikke tale om, at en række kirker pludselig ombygges til fitnesscentre eller spillesteder alene, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock