Reza Aslan er af den overbevisning, at den store nuværende konflikt og debat om islam i verdenssamfundet ikke drejer sig om civilisationernes sammenstød mellem Vesten og muslimer, eller kristendommen og islam, som mange ellers fokuserer på. Konflikten drejer sig tværtimod først og fremmest om et internt og broget muslimsk opgør over fortolkningen og praksissen af islam.

– Især i Europa er islam blevet en fobi på grund af visse terrorhandlinger, og det er en katastrofe. Men sammenkædningen mellem islam og terror er forkert. At terror udklækkes af nogle muslimer i Mellemøsten skyldes en række socioøkonomiske forhold og ikke religionen islam. På overfladen udspiller den store konflikt inden for islam sig mellem shia- og sunnimuslimer, men det er ikke rigtigt. Den konflikt ser man især i Irak, men det har ikke spredt sig. Det har derimod wahhabismen, som fra Saudi-Arabien spreder sig som en virus i Vesten og ud i mange muslimske lokalsamfund i hele verden, og som skaber problemer muslimer imellem, siger Reza Aslan.

Wahhabisme er en ultrakonservativ og puritansk ideologi, som også henviser til betegnelsen islamisk fundamentalisme. Ideologien udspringer i den arabiske verden og nærmere bestemt i de to hellige byer, Mekka og Medina, i Saudi-Arabien. Den islamiske og paramilitære bevægelse al-Qaeda og Osama bin Laden identificeres med wahhabisme, og den bliver ifølge Reza Aslan spredt af saudier, som leder de to hellige byer. Da Mekka og Medina hvert år får besøg af millioner af muslimer, får denne ultrakonservative fortolkning af islam en særlig appel til mange muslimer, og mange indoktrineres på den måde til at dyrke en fortolkning af islam, der er helt forkert, siger Reza Aslan.

Som Reza Aslan skriver i ”Kun én Gud” har wahhabismens enkelhed, beslutsomhed og betingelsesløse moralbegreber siden oprettelsen af af Den Muslimske Verdensliga infiltreret alle hjørner af den muslimske verden. Og takket være saudiernes trosudbredelse har wahhabi-doktrinen stor indflydelse på en politisk ideologi funderet i islam som hos Det Muslimske Broderskab og palæstinensiske Hamas og Islamisk Jihad.

Men Reza Aslan mener samtidig, at fejlslagen integration og voksende islamofobi i hele Vesten, og særligt i Europa, er med til at forstærke denne effekt. Dermed bærer Vesten en lige så stor, om ikke større, del af skylden for, at fundamentalisme og radikale synspunkter inden for islam i det hele taget har fået grobund i Europa.

– En tredjedel af alle muslimer i hele verden lever i dag i europæiske demokratier. Men det institutionelle apparat i Europa til at hjælpe med at etablere moskéer og bedehuse for muslimer eksisterer stort set ikke. Lokalt bliver der ikke givet penge til at hjælpe med at rejse sådanne projekter. Saudi-regimet støtter derimod gerne muslimer i Europa med enorme beløb til at bygge skoler og moskéer for. Men de enorme beløb kommer i de fleste tilfælde hånd i hånd med en påtvunget ideologi. Og for europæiske muslimer, som i forvejen har svært ved at få egne værdier og traditioner til at korrespondere med de nye lande og samfundsværdier, som de nu bor i, og hvor de i mange tilfælde slet ikke føler sig velkomne, men derimod overvåget, appellerer denne saudiske hjælp og ideologi. For ideologien og den iboende identitet i denne fortolkning af islam er nemt forståelig. Den kommer fra profetens land og opfattes som autentisk og sand. På den måde bliver fundamentalismen i denne ideologi et simpelt ”brand”, hvor der findes gode og onde, og hvor budskabet er, at du er muslim og ikke noget andet. Her er religionen helt tømt for alt det rationelle og i stedet reduceret til et meget simpelt udtryk. Det er særligt appellerende for unge mennesker, fordi de ligesom mange andre unge mennesker vender sig bort fra traditioner, som deres forældre tror på, siger Reza Aslan og uddyber, at den europæiske frygt og tanke om, at muslimer arbejder for at tage magten i Europa, er absurd.

– I hele Europa udgør muslimer fire procent af befolkningen. Så at tale om, at muslimer vil tage over, er helt absurd. Europa har i mange år haft problemer med integration og særligt af muslimer på samme måde, som vi ser, at USA har det med mexicanske indvandrere. Holdningen mod integration vil altid være der. Men i Europas tilfælde har det direkte noget at gøre med islam. At Vesten dæmoniserer en hel religiøs gruppe giver folk som Osama bin Laden succes med at mobilisere mange muslimer. Muslimer får direkte at vide, at de ikke hører til i Europa. Selv paven udtaler, at Tyrkiet ikke skal ind i EU, fordi landets befolkning ikke hører sammen med de kristne lande. Så tænker muslimer naturligvis, at de ikke er velkomne og aldrig bliver en del af den europæiske kultur.

Den proces har al-Qaeda og Osama bin Laden ifølge Reza Aslan forstået at vende til sin fordel. For i årtier har al-Qaeda kæmpet mod den nære fjende i Mellemøsten. Det har kostet mange muslimer livet. Men jo flere muslimer de dræber, desto flere muslimer driver de også væk fra sig. Og nu er der sket et skifte, hvor islamiske fundamentalistgrupper angriber den fjerne fjende, Vesten og kristendommen, for at drive dem ind i en intern konflikt.

– Det gjorde disse kriminelle grupper første gang med succes den 11. september 2001. Disse angreb var ikke blot rettet mod vestligt demokrati, men for på sigt at mobilisere muslimer til en utopisk og helt absurd global vision om et kalifat (en islamisk statsform, der samler alle muslimer i en politisk enhed, red.). Disse transnationalister vil bringe hele den muslimske verden under en stat. Og det gør de ikke ved at dræbe muslimer, men ved i stedet at få amerikanere og deres allierede til at dræbe og arbejde imod muslimer. Vi bliver manipulerede med af meget smarte og veluddannede folk. Hele denne problematik skal derfor ikke angribes som en krig mod terror, hvor man sender soldater i kamp, ligesom man gør nu. I stedet for skal man iværksætte en undersøgelse mod disse kriminelle muslimer, hvor muslimske samfund involveres lokalt i kampen mod disse radikale grupper. For at kunne få de lokale samfund på vores side og åbne skoler, moskéer og arbejde sammen med politiet, skal alle muslimer ikke føle, at de bliver mistænkeliggjort og er under anklage. Muslimer i Mellemøsten såvel som i Europa skal være vores allierede og ikke vores fjende i kampen mod ekstremisterne, siger Reza Aslan.

Det leder hen imod et naturligt spørgsmål til Reza Aslan om, hvorvidt han mener, det overhovedet er muligt at indføre demokrati i Mellemøsten. Og om det er muligt at sammenblande islam og demokrati.

– Det største muslimske land i verden er Indonesien, og der er demokrati. De to næste er Indien og Tyrkiet, og begge lande har demokrati. Så det spørgsmål er allerede besvaret. Retter vi derimod fokus på den arabiske kultur, så er det et andet og mere filosofisk spørgsmål. Det kan lade sig gøre, ja. Men i Mellemøsten er der en stammekultur, hvor samfundets interesser sættes højere end individets. Den opfattelse er helt sikkert meget fremmed i Europa, hvor individet sættes højere end alt andet. Vi skal bare huske på, at vi ikke skal presse en dansk, engelsk eller amerikansk version af demokrati ned over landene i Mellemøsten. Demokrati skal vokse ud af den kulturelle norm, der er i det enkelte land. Hvis det er normen, at samfundets interesser sættes højere end individets, så skal demokratiet også vokse frem af samfundets og ikke individets interesser, og det har vi slet ikke i tilstrækkelig grad fokus rettet på nu, siger Reza Aslan.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.