Mange kirker er allerede taget ud af brug

Når Københavns biskop og stiftsråd diskuterer, om op til 10 kirker skal tages ud af brug, rejser det uundgåeligt en stor og vigtig debat om folkekirkens og kirkebygningernes rolle i dagens Danmark.

Men historisk set har danskerne altid været gode til at genbruge eller omdanne deres kirker, når menigheden er skrumpet ind eller er flyttet. Så har man brugt kirkerne til lager og pakhuse, eller ganske simpelt revet dem ned for at bruge murstenene til andet byggeri.

Det viser et nyt forskningsarbejde fra Nationalmuseet med museumsinspektør Nils Engberg i spidsen. De endelige resultater af forskningsarbejdet er lige på trapperne i bogform og på internet.

– Vi har opstillet et katalog over cirka 450 middelalderkirker, som vi stadig kan se de fysiske spor efter, enten fordi murstenene er anvendt i andet middelalderbyggeri, eller fordi vi kan finde rester af kirken eller den tilknyttede kirkegård, siger Nils Eng-berg.

Dengang som i dag var det menigheden, som betalte for kirkens drift og vedligeholdelse. Hvis den blev ramt på pengepungen af pest, sandflugt eller generelt dårlige tider, så var der ingen til at passe kirken.

– Der er faktisk en del eksempler på, at man besluttede sig for at nedlægge en kirke, og så går der 20-30 år, og folk flytter til sognet igen, og så har man genindviet kirken, siger Nils Engberg.

Den private organisation Kirkefondet har bygget en lang række af hovedstadens gamle kirker gennem indsamlede midler. Kirkefondets generalsekretær, Kaj Bollmann, har også været inde på, at man kunne tage svagt besøgte kirker midlertidigt ud af sognekirkelig brug, indtil udviklingen vender.