Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Drømmen om det muslimske demokrati til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmen om det muslimske demokrati

Kommenter Hold mig opdateret

Begavet bog om islam tegner samtidig et skønmaleri af virkeligheden

Af Morten Thomsen Højsgaard

Ved første øjekast ligner bogen det intelligente opslagsværk om islam, som den danske offentlighed har brug for. En anerkendt international islamforsker fører pennen over knap 400 sider. Registre og ordlister skaber overblik. Kapitlerne er nydeligt fordelt, så det væsentligste kommer med. Og så er det en pænt omtalt dansk koranoversætter, som introducerer hele herligheden.

Offentligheden må dog ikke lade sig forlede. For der er så afgjort her ikke tale om en lære- eller oversigtsbog. Reza Aslans udgivelse er ét stort debatindlæg, skrevet af en troende humanist, en muslimsk intellektuel, en iransk-amerikaner, som håber og drømmer så meget om en bedre fremtid for islam, at han desværre også undervejs kommer til at tegne et skønmaleri af den store verdensreligion.

Bogen er på ingen måde fuld af fejl. Tværtimod er den ordentlig og velskrevet. Ingen tvivl kan der herske om, at forfatteren er både belæst og velbevandret udi den mangfoldige muslimske verdens historiske og nutidige afkroge. Fra de mystiske sufi-ordener over de brede sunni-muslimske folkemasser til Taleban-bevægelsens lyssky alliancer og aktiviteter i for eksempel Afghanistan.

Annonce
Men Reza Aslan lider altså af den svaghed, at han får alt det voldelige, alt det anti-demokratiske, alt det despotiske til at handle om alt andet end islam. Den religion, som Muhammed stiftede i 600-tallet, var en tolerancens og fredens og frihedens religion, lyder budskabet igen og igen. Og når muslimer og islamiske stater i tidens løb – med Khomeinis Iran som et af de værste eksempler – har kunnet give vestlige iagttagere et andet indtryk, er det kun fordi, at magtliderlige og autoritære mennesker har fordrejet og forvansket den egentlige og oprindelige sandhed. Eller måske fordi udenlandske regimer har støttet de forkerte korrupte kræfter i lande som Irak og Pakistan.

Det er sådanne rare eller bekvemme tanker, der på én gang renvasker islams grundidé og udgør den kreative drivkraft hos forfatteren. Som helt ung måtte han krampagtigt holdende sin fire-årige søster i hånden selv flygte med et af de sidste fly fra Teheran, da den islamiske revolution gjorde sit indtog her.

Aslan kender altså helt personligt til skyggesiderne af radikal islam. Men han tror på en bedre fremtid. Og han begrunder sin tro med analyser, der med hans ord viser, at en muslimsk reformation, som positivt vil forandre islam, netop i disse år er ved at tage form.

Reformationen udspiller sig som en kamp mellem moderate muslimske kræfter som Aslan selv på den ene side og så konservative islamiske bevægelser a la al-Qaeda på den anden side. Den sidste gruppe er dem, der ses gribe til våben og terrorbomber. Men det vigtige for Aslan er, at de traditionalistiske terrorkrigere som oftest ikke retter deres angreb decideret mod vesterlændinge, men snarere går efter muslimer eller muslimske foretagender, som er blevet for vestlige. Terrorbomberne i London sprang i muslimske kvarterer, lyder den effektfulde pointe i bogens indledning.

Aslans vestlige læsere manes hermed til besindighed på to måder: Islam er for det første i sit udgangspunkt en fredelig religion. For det andet, så handler al ufreden, som alligevel findes, om interne muslimske stridigheder, ikke om, at islam generelt vender sig mod Vesten. Og konklusionen på det hele er, at der til slut vil fremvokse et ædelt og ægte muslimsk demokrati. Også i det ellers så ustadige og urolige Mellemøsten.

Ufatteligt er det, at en mand af Aslans kaliber, dannelse og indsigt ikke selv kan høre, hvordan disse argumenter og analyser hårdt og ubarmhjertigt støder mod både virkelighedens og logikkens store, men nødvendige målestok. Muslimer bør selvfølgelig nu i stort tal læse hans bog, for det vil være skønt, hvis hans humane drømme blev til skinbarlig virkelighed. Men nysgerrige vesterlændinge, som vil have et realistisk billede af nutidens næststørste verdensreligion, bør begynde andre steder.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock