Fejl i ny demokratikanon

I går blev de sidste af 15.000 frieksemplarer af regeringens demokratikanon sendt ud til blandt andre grundskoler og gymnasier i hele landet. I dag kan bogen så tages i brug i eksempelvis historie- og samfundsfagsundervisningen, men bliver den det, vil eleverne lære noget, der ikke er rigtigt. Demokratikanonen rummer nemlig en række faktuelle fejl.

Antikhistoriker Torben Svendrup ph.d. har nærlæst de to af bogens 35 punkter, der handler om antikken – kapitlerne Demokratiets rødder og Lighedstanken – og har i den forholdsvis korte tekst fundet adskillige fejl, som han betegner som graverende.

– Der er tale om faktuelle fejl, som går direkte imod det kildegrundlag, vi har til rådighed. Jeg har fuld forståelse for, at der kan være en smutter i sådan et værk, men så mange fejl på så lidt plads, det vidner om for stor uvidenhed, siger han og kalder ligefrem værket skandaløst.

Han er blandt andet faldet over afsnittet om aristokraten Perikles. Han betegnes i demokratikanonen som Athens uformelle leder, som ikke var valgt til noget embede. Men ifølge Torben Svendrup blev han netop år efter år valgt til general og dermed strateg.

– Hvis forfatterne blot havde læst bogen "Det klassiske Grækenland" af Jens Erik Skydsgaard, som bliver brugt i mange gymnasier, kunne man have undgået nogle af de mest graverende fejl, siger Torben Svendrup.

Professor Knud J. V. Jespersen fra Syddansk Universitet er formand for udvalget bag den demokratikanon, der blev præsenteret for offentligheden den 12. marts af ikke færre end tre ministre. Han er ikke overrasket over, at der er fundet fejl i demokratikanonen, og vil heller ikke udelukke, at der kan være fejl andre steder end de to afsnit, som Torben Svendrup har nærlæst.

– Når man luplæser en tekst, vil man altid kunne finde ting, der kan fortolkes anderledes, sådan er det med menneskeskabte værker. Men det ændrer ikke på, at de punkter, vi har valgt, er pejlemærker for demokratiets opbygning, siger Knud J.V. Jespersen og tilføjer, at faktuelle fejl bør rettes i internetudgaven af værket samt i eventuelt kommende udgaver.

Han fastslår, at demokratikanonen er ment som et oplæg til undervisningsbrug, men ikke så meget for detailindholdet som for de 35 punkter.

washuus@kristeligt-dagblad.dk