Thomas Emil Horneman-Thielcke |
28. marts 2008
TV 3’s reality program ”Paradise Hotel” har inkluderet et par unge kristne deltagere med det mislykkede formål at latterliggøre religiøse mennesker
”ENTEN MÅ DE hvile meget i sig selv, eller også er de bare nogle fattigrøve!” Det var kommentaren den 17. marts, da Karina fra ”Paradise Hotel” gennemrodede Louise og Christoffers tasker, de to nye ”kristne” bonderøve fra Jylland.
For det er kristne jo. Bonderøve, latterlige, indbegrebet af dårlig smag, skøre og kyske ud over det sædvanlige, ikke? Det er i hvert fald interessant at se, hvilket billede af de ”kristne” som medierne vil tegne, i dette tilfælde TV 3.
At de ”kristne” ligesom muslimerne i disse tider er under stigende verbalt angreb kan der vist ikke være nogen tvivl om. For religion er jo kun noget, som mennesker, der ikke er helt rationelle i deres opfattelse af verden, kan gå op i.
Desuden fører religion jo kun til fundamentalisme og vold. Det ser vi jo hver eneste gang, vi tænder for fjernsynet og ser nyhederne!
Men er det nu også hele sandheden? For hvad er det, vi ser i medierne ud over mediernes egen dagsorden? Og hvis deres dagsorden er at fremstille kristne, muslimer, jøder eller hinduer som latterlige, så gør de det, lige meget om det er sandheden eller ikke. For hvad gør medierne ikke for at få deres oplag til at stige?
VI HØRER HELE TIDEN om, hvor vigtigt det er, at religion ikke må være en del af det offentlige rum, men at det skal være noget, som mennesker privat dyrker i deres hjem eller i den kirke, moské eller synagoge, de går til gudstjeneste i.
Men der er ikke noget i vejen med, at religion spiller en rolle, når den kan bruges til noget i mediernes tjeneste. Hvad enten det er Muhammed-tegninger, tørklæder, store kors eller andet. Bare der kan graves dybe grøfter i ytringsfrihedens navn, så virker demokratiet jo, som det skal.
”Paradise Hotel” viste, at de ”kristne” dog var mere end bare skøre og utidssvarende troende. Da mørket nemlig faldt på i programmet listede den ene efter den anden deltager ind til dem og fortalte om alle de ting, de havde gjort.
Disse bekendelser viste en form for uofficiel accept af de ”kristnes” tilstedeværelse. De kunne nemlig bruges til noget i ly af mørket.
De kunne lytte til alt det, hvert enkel deltager gik og tumlede med, lige fra spørgsmål om Guds eksistens, hvem de havde været sammen med, og hvor meget de havde løjet indtil nu i programmet.
DE NYE DELTAGERE, som var ”kristne” eller praktiserende ”kristne” virkede derfor tilsyneladende som præster for de bebyrdede deltageres sjælefred. Et eller andet sted vanvittigt ironisk, da de ”kristne” i første omgang blev fremstillet som utidssvarende.
At dette dog ikke var sandheden, beviser det overstående. De ”kristne” havde bare et helt andet værdisæt, som de andre deltagere ikke lige i første gang var opmærksomme på. Selvom jeg vil gætte på, at de fleste på ”Paradise Hotel” er døbt og konfirmeret!
Der er vel derfor ikke andet at sige, end at kristendommen stadig har en stærk tiltrækningskraft, selvom den gang på gang bliver latterliggjort i medierne. Dette kan hverken medier eller andre tage væk fra den, lige meget hvor store grøfter, de prøver at grave omkring den.
Kristendommen skal nok give frihed og fred til de mennesker, der praktiserer den, selvom den som en anden ”kludedukke” bliver kastet frem og tilbage i det moderne mediecirkus.
Thomas Emil Horneman-Thielcke,
stud.theol.,
H.C. Ørstedsvej 39 B 2. th.,
Frederiksberg C
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad