Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Moralsk korstog til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moralsk korstog

9 debatindlæg Hold mig opdateret

Pressen agerer som lummer domstol i sagen om Jeppe Kofod

DET KAN KUN karakteriseres som indlysende dumt og uacceptabelt, at den 34-årige socialdemokrat Jeppe Kofod gik i seng med en 15-årig pige på et politisk ungdomsstævne i påsken. Et menneskeligt fejltrin og misbrug af sin position. I de seneste dage er hans eskapade blevet plastret ud over især formiddagsavisernes forsider, men andre medier har såmænd fulgt pænt efter. Fordømmelsen af Kofod, som tegnede til at blive en politisk stjerne, har været næsten total, ikke mindst blandt hans egne partifæller. Hans syndefald anses for så alvorligt, at det er blivet mødt med den dybeste moralske forkastelse og en fratagelse af hans politiske ordførerskaber. Den unge politikers kvindelige kredsformand har besindigt konstateret, at vel var det forkert, men det er ikke første gang, at en mand taber hovedet og gør noget dumt. I kulissen har medierne imidlertid råbt på en endnu strengere straf. Det seksuelle uhyre skal udstødes. Ekstra Bladet, der som bekendt tør, hvor andre tier, og ikke tøver med at klaske halvnøgne småpiger ud over sine egne avissider, vil have den ”liderlige socialdemokrat” helt ud af Folketinget.

HER I SLIPSTRØMMEN på sagen melder der sig en kvalmende fornemmelse af, at pressens domstol igen har målt en offentlig person med en helt anden moralsk alen end den, man selv ønsker at blive holdt op imod. Her i landet roser vi os af frisind og tolerante omgangsformer. Der skal være højt til loftet. Men i den offentlighed, som medierne så nidkært vogter, er man rede til at knuse det menneske, der træder ved siden af. Hans handling bliver ikke bare fordømt, selvom den i juridisk forstand var lovlig. Nej, han skal helt ned med nakken. Det er landsbyens sladderkultur løftet op på landsplan. En smålummer nyfigenheden pakket ind som ægte moralsk bekymring for ungdommens dyd. Og måske fordi det bare er det letteste, er det så fristende at gøre bagatellen og det inferiøre til det væsentlige.

NÅR NU JEPPE Kofod har undskyldt og beklaget, og den 15-årige pige, som er sagens omdrejningspunkt, i øvrigt ikke har tænkt sig at gøre noget som helst, fordi hun angiveligt har det ”okay” efter den famøse nat, må man spørge, hvad der driver denne moralisme og trang til at udstille andres indre svinemikkel. Kristendommen tilsiger, at vi alle rummer det svig- og svinagtige i os. Og netop derfor har vi som syndere brug for ikke bare Guds, men også hinandens tilgivelse. Når denne kernekristne erfaring fortoner sig, erstattes den af en ødelæggende moralisme. Derfor udstilles andres beskidte undertøj uden blusel, mens man håber, at ens eget ikke bliver opdaget. Lad den rene kaste den første sten.

Annonce
bjer

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Moralsk korstog

Anonym, publiceret d.28/03 08:33 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
Jeg er dybt uenig med dig Bjer.
Det her handler ikke om at kaste den første sten. Sådan en logik, som du ligger for dagen er den samme, som gør at sådan nogle ting overhoevedet forekommer så ofte: "vi må ikke sige noget, for vi er jo selv syndere". Det er noget vås. Tingene må siges ligeud.. for børnenes skyld, for de unges skyld også. Vi lever i et land, hvor forældre og også den kristne kirke har svigtet deres kald til at stå klart ud som en modsætning til den dødens kultur, som hersker.
Ville du være lige så kølig, hvis det var din egen datter som havde været offer for Kofods seksuallyst? Hvis vi nemlig ikke ser børnene, som nogen der skal beskyttes og formes i deres moralske tænkning og deres sande identitet som værdige mennesker, der er skabt af Gud, så tager vi fejl. Jeg husker tydeligt hvordan det var at være 15 år. Hvis jeg i den alder var blevet udnyttet i min naivitet så var jeg død indeni og havde ganske enkelt været nødt til at sige at jeg var "okay".. som en overlevelsesmekanisme. Ja, mennesker dræbes åndeligt ude i vores samfund.. og du siger vi ikke må sige det.
Du siger, at pigen har udtalt at hun er "okay". Det ved du jo godt hun ikke er. Man har ikke uforpligtende sex som 15-årig hvis man er en sund ung pige, som har fået en solid opdragelse. Sex i den alder, med en ældre mand som bare objektificerer pigen, vil aldrig blive sund adfærd, men viser et menneske som ikke forstår sin egen værdighed.
Men den forfejlede tolerance på vores børns og unges vegne går tingene kun ned ad.

Ina bach (25)
Del Link

Re: Moralsk korstog

Anonym, publiceret d.28/03 12:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
Jeg synes det er helt ok at KD nuancerer mediebilledet ved selv at gå til den mindre fordømmende side i denne underlige sag.

Det er uomtvisteligt, at vi kan stille store krav til vore lederes dømmekraft - også på de mere mørkegrå områder i livet. Dette gælder i særdeleshed for de folkevalgte politikere, der administrerer vores samfund.
"Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store.", skriver en inspireret mand ved navn Lukas.

Men hvis vores kristne fundamentale ret til en ny chance ikke også gælder vore ledere, så ender vi som nogle medier i et klamt karaktermord udenfor alle perspektiver.

Jo, pigens far har ret til at isnende kold og brændende varm af vrede - men har du og har jeg? Derfor er det ok at spørge: Hvem kan kaste den første sten?
Del Link

Re: Moralsk korstog

Anonym, publiceret d.28/03 15:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
Har du og jeg?
Jeg mener ikke at nogen af os kaster den første sten ved at fordømme misbrug af børn. Men hvis vi ikke gør det, skal vi en dag stå til ansvar overfor Gud selv: "Hvor var din protest, da de mindste af mine blev manipuleret og ledt til fald foran dine øjne? Hyttede du bare dit eget skin?" Du ved jo ligeså vel som jeg, at børn og unge i vores land mestensdel ikke får en chance for at tage reel stilling omkring deres egen seksualitet og identitet før end de møder sex alle vegne, i film, medier, pornografi og forbilleder samt hele samfundet, der fortæller dem, at et sundt og frit sexliv er lig med uforpligtende sex med adskillige partnere igennem teenageårene.
Jeg mener ikke, at en 15-årig, hvis hjerne ikke engang er fuldt udviklet, skal overlades til voksne mænds indre dyr. Men samfundet fortæller mennesket, at det ikke har nogen værdighed. Den unge pige tror på dette .. ligeså gør JK.. de er begge ofre.
I min optik kan Jeppe Kofod have gjort en pige gravid og fået hende til at slå sit barn ihjel og ført dusinvis andre til fald ved sit eksempel. Blev hun gravid var han allerede far. Har hun fået HPV gennem ham, kan hun en dag dø af livmoderhalskraft som følge af hans korte tilfredsstillelse.. Tungt at være ansvarlig? Ja, det er et tungt ansvar at være medmenneske og det betyder langt mere end at være politiker, selv om det er alt, hvad vi hører om. JK kan allerede have gjort sig skyldig i meget voldsomme synder mod et barn.. men alt vi taler om er hans politiske soberhed.. til helvede med politisk soberhed.. sådan noget findes slet ikke hvis man ikke først anser sig selv som et menneske og ikke som et dyr, og tager varer på sit medmenneske.

Jeg har intet personligt imod JK. Jeg er synder ligesom alle andre og gør mine fejl. Forskellen er, at jeg ved at det ville være tomt at sige undskyld til det danske samfund for at hytte min politiske røv, og samtidig glemme at sige undskyld til det medmenneske jeg havde tingsliggjort. Blot fordi jeg er en lus vil jeg ikke sige at alle er det eller at der ikke er noget som er rigtigt og forkert... i så fald ville jeg være en værre tamp. Sandheden skal siges, både når den gør ondt på os selv og på andre.
hvem af os har ikke angret?

Jeg vil aldrig overlade mine børn i armene på et menneske som ikke kan angre... men vi vil jo ikke engang kræve dette af Kofod... for tænk hvis vi kastede sten.. ?
En kristendom der ikke tør sige sandheden har mistet sit indre liv som er Helligånden.


Ina Bach
Del Link

Re: Moralsk korstog

Anonym, publiceret d.28/03 17:04 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
Ina, du bliver ved med at kalde pigen et barn, men der er altså en grund til at vi har en seksuel lavalder på 15 og ikke 18, 21 eller 30 - nemlig at samfundet har besluttet at når man er 15 så er man gammel nok til at sige fra.
Der er intet der tyder på at pigen har været udsat for nogen form for utilbørligt pres, og jeg synes faktisk at det er både patroniserende og usmageligt at du prøver at gøre hende til offer - og det er nok det, hun mindst af alt har brug for.
Husk på at det ikke er alle som deler dine satte middelklasseværdier, i stedet for bare at fordømme.
Del Link

Re: Moralsk korstog

Anonym, publiceret d.28/03 17:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
Jeppe Kofoed udlevede blot den drøm som de fleste mænd bevidst eller ubevidst har: at kunne have sex med så manhge kvinder som muligt for at sprede sin sæd med henblik på at avle så mange børn så muligt og hvad bedre end at avle med en pige som er ung, sund, fødedygtig og lovlig at gå i seng med? Blot ærgerligt for ham at hun tog en fortrydelsespille.

Jeppe Kofoed - En mand som lever drømmen.
Del Link

Kofod i fængsel i Norge og Finland

Anonym, publiceret d.28/03 18:44 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
I kan altså pifte argumenterne en hel del op ved at orientere jer lidt. Ja, mænd og kvinder har forskellig seksualitet, bl.a. er kvinder mere kritiske i valg af seksualpartnere, men derfra og til at fremstille samtlige mænd som simple sæd-spreder-maskiner (altså et landbrugsredskab) er der altså langt. Mænd, der udvikler sig psykosocialt sundt vil som granvoksne relatere til en 15-årig som til et barn, særligt i fredstid og i et samfund hvor man ikke er afskåret fra at have seksuelle relationer med jævnbyrdige partnere. Hvornår har I sidst talt med en 8. klasses elev? De er altså meget, meget unge - og kan ikke overskue konsekvenserne ved at samtykke til at blive danmarks berømt lolita-pige for en feteret politiker.

Kofods handling ville i (næsten hele)USA betegnes som statutory rape, og dermed være strafbart.

Den canadiske politichefs kommission opfordrede kraftigt til at alderen for samtykke skulle hæves til 18, og NGOer imod seksuel udnyttelse af børn og unge ønskede 18 som aldersgrænse, dog med indføjelse at en 3 års aldersforskel skulle være det maksimalt tilladte for unge. Loven er nu ændret så en 14-16 årig kan samtykke til sex med en højst 5 år ældre person - hvadsomhelst over den alder er seksuel udnyttelse af en mindreårig.
Der er altså meget fornuftige og veloplyste mennesker, der ubetinget anser at unge har behov for kraftig beskyttelse mod seksuel udnyttelse fra betydeligt 'stærkere' personer.I følgende lande ville Jeppe Kofod have gjort sig skyldig i seksuel udnyttelse af en mndreårig: Finland, Kina, Irland(17), Luxembourg, Holland, New Zealand, England og de fleste amerikanske stater har 16 som alder for 'lovligt samtykke til sex'. På verdensplan er gennesnittet 16 år. Det er altså en lavt sat aldersgrænse vi har i dk, og hvis Kofod havde været minister og var blevet kastet for verdenspressen var det blevet blodigt.

Her et citat:" In Finland, sex with someone under 16 is not deemed sexual abuse of a child if "there is no great difference in the ages or the mental and physical maturity of the persons involved." Similarly in Norway, a prison sentence may not be imposed "if those who have committed the act of indecency are about equal in age and development." In both countries, lesser punishments may nevertheless be imposed" Bemærk at det er ganske relevant at bruge et ord som fængselsstraf i forbindelse med den handling Kofod har begået i vores civiliserede nabolande Norge og Finland.
Del Link

Næstekærlighed for hvem? Pigen eller Kofod?

Anonym, publiceret d.29/03 20:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
Hold så op med de sten!

Uanset hvad Bjer mener, så er det en ualmindelig plat tolkning af bibelen. Der er ingen, der mener at Kofod skal stenes ihjel, og Jesus er et lysende eksempel på at vi skal kæmpe for de svages rettigheder og tryghed. Jeg tror ikke, han ville opfordre til at vælge granvoksne mænd der i drukken tilstand har sex, ubeskyttet, med 15årige piger til samfundets højeste tillidshverv. Jesus kastede selv en voldsom mængde verbale sten mod hyklere (læs evt. bogen, bjer!)
Hvis Kofod i stedet for at 'spinne' havde taget den rette konsekvens fra starten, at trække sig fra Folketinget, så ville en stor del af debatten være dødet ud (mens formiddagspressen selvsagt ville have sovset videre). Han kan bare trække sig selv eller s kan ekskludere ham. Så er vi mange der vil lade fortiden hvile...

Husk på, at næsten samtlige der har udtalt sig til Kofods fordel, er - og ønsker at fortsætte med at være- en del af den Københavnske magtelite (redaktører, politikere osv) og eftersom det nu spås at Kofod ikke er ganske færdig, er det strategisk fordelagtigt ikke at lægge sig for meget ud med ham og de mange andre slemme drenge på borgen og redaktionsgangene. Det er pinligt for den danske presse, at kun se og hør tør tale unges sag.
Hver gang, I forsvarer folks ret og krav på tilgivelse for meget tvivlsomme seksuelle handlinger, så forringer i kampen for at beskytte de unges ret til seksuel integritet. I kan ikke få begge dele - Når du, bjer, forsvarer Kofod, så giver du dit eget lille bidrag til, at det vil ske igen. Du bytter Kofods liderlighed og din egen trendyhed i kbh. for fremtidige unge kvinders beskyttelse mod seksuelle tvivlsomme typer. Rækker næstekærligheden kun til dine buddies?
Del Link

Re: Næstekærlighed for hvem? Pigen eller Kofod?

Anonym, publiceret d.29/03 21:07 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog
citat:
Det er pinligt for den danske presse, at kun se og hør tør tale unges sag.

Hahahahaha - Good One!

Jeg troede eller lige et øjeblik, du mente det alvorligt
Del Link

Re: Næstekærlighed for hvem? Pigen eller Kofod?

Anonym, publiceret d.30/03 17:32 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Moralsk korstog

For meget kortsynet næstekærlighed koster troværdighed og stemmer, det har Kofod uden tvivl forstået. Det er uden tvivl andre politikere der endnu ikke har forstået det.
Del Link

flexblock

KRISTELIGT DAGBLAD MENER: Politisk midte genoplivet

Hjælp ofrene i Myanmar

Leder: Store bededag skal bevares

Du skal tro på dit arbejde

Fortrængt folkedrab

Historisk traktat

Efter Grosbøll

Sex på afveje

Valgkamp

070707

En pinlig sag

Tid til en ny form for solidaritet

Demokrati kræver store medier

Når livet forlænges unødigt

Leder: Et stort tab

Danmark i grøn førertrøje

En islamist

Derfor skal Vesten ikke gå ind i Syrien

Syrien på vej mod religionskonflikt

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Benægtelse af folkedrab

Grådighed skal tøjles

LEDER: Slip juleglæden løs

LEDER: Kirken som politisk gidsel

DR svigter den kristne arv

LEDER: Halloween er en afsporing

En ny kulturkamp venter

Rejs jer dog op

LEDER: Giv kirkeministeren en chance

Husk at tænke stort

Red grækerne eller kaos

Træd varsomt med kirken

Brug chancen for fred nu

Exit Kristendemokraterne

Politisk midte genoplivet

Den ansvarlige demokrat

Så gør da oprør!

10 år efter den store rystelse

Meningsmålingstyranni

Skuffende arabisk forår

Drop vækstpakkerne

Giv de sultende en hånd

Nej til Dansk Folkeparti

En tragedie, der misbruges

Det perfekte barn dyrkes

Håbløst græsk drama

Grænseløs dumhed

Demokratiets store festdag

Nyt liv i bededagen

Nye tider i dansk politik

Modig radikal balancegang

Pressefrihed er afgørende frihed

Til kamp mod forfølgelse

En modig reform

LEDER: DR svigter

Demokratiets store test

De ubekymrede danskere

Vi kan være stolte

DR svigter kulturarv

Større ansvar er vejen frem

Ja til positiv integration

En ministerfyring

Kultminister

Fosterdebat

Multi-kulti-drøm braser

DR og kristendommen

Egyptens skrøbelige forår

Islam og religionsfrihed

Frygt ikke alderen

Julebudskab til liv og trøst

En vingeskudt folkeskole

Tak, minister

Tyrkiets svære demokrati

Sveriges blinde øje

Pakistan har brug for hjælp

God afgørelse

Tillid er godt, kontrol bedre

Besindighed betaler sig

Død i Darfur

Enkønnet

Mit ansvar

Bispereform

Godkendt

Uetisk hjerneflugt

Selvmordsbølge

Islam og Jehova

Narret flygtning

Offerkultur

Bisperoderi

Kosovo-krisen

På tilbagetog

Religion i Tyrkiet

Asylforliget

Intolerance

Overtro

Lej en livmor

Fem høns

Ateismens år

Den hellige nat

Fremstrakt hånd

Bispetest

Et håndtryk

In absurdium

Nyt blod

En ny kurs

Muslimske pisk

Foghs udfordring

Tryghedsvalget

En festdag

Samfundskagen

Husk de døde

Exit Grosbøll

Et parti på vippen

Ny Alliance

To år efter

Pedellens sang

Forbrugsbørn

Islamisk trussel

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​