Hollandske muslimer reagerer med sindsro

Foran dem sidder en stribe repræsentanter fra alle mulige muslimske organisationer. Deres budskab er, at Wilders tegner et falsk og forvrænget billede af islam og af muslimer. At de føler sig krænkede, men at de på ingen måde vil lade sig provokere til voldelige reaktioner.

Yassmine el Ksahi lyser op blandt paneldeltagerne med sit lyserøde tørklæde. Hun er den eneste kvinde i forsamlingen og repræsenterer den marokkanske ungdomsforening, SMN.

– Wilders’ mål er at sprede had mod muslimer, siger hun.

– Men jeg håber, at folk kan gennemskue det og vil forstå, at det ikke er vores islam, han beskriver.

Hun tror ikke, der bliver voldelige reaktioner på filmen i Holland.

– Vores organisation sender det tydelige signal til de unge herude, at vi skal forholde os helt roligt til det her. Ikke noget med vold. Og vores besked til Wilders er: Dit projekt er mislykkedes. Det er ikke vores islam, du beskriver.

Mohammed Rabbae sidder også i panelet. Han er tidligere parlamentsmedlem for De Grønne, og han har allerede på forhånd bebudet, at han vil trække Wilders i retten.

– Filmen er bare tænkt som en provokation mod muslimer her, men vi kan ikke genkende os selv i den, siger han.

– Jeg håber, at folk forstår, at en stemme på Wilders er en stemme for konflikt og konfrontationer i samfundet. Det er hans dagsorden. Men vi vil reagere i henhold til loven. Vi vil se på filmens udsagn om, at muslimer er en trussel mod det hollandsk esamfund og hollandsk civilisation, og vi vil få vores advokater til at vurdere, om der er grundlag for at anlægge sag mod Wilders, siger Mohammed Rabbae.

Så snart pressemødet er overstået, bliver journalisterne gennet ud i kulden, for moskéen skal være klar til fredagsbønnen. Ældre mænd med strikhuer og lange djellabaer kommer skridende over pladsen bag moskéen forbi den velassorterede købmand Bab Marrakesh og hans nabo, tæppehandleren. Kvinderne tager indgangen på den anden side af bygningen.

Imens bikser et par mænd højtalere ud på gaden, så naboerne også kan høre bønnekaldet, og de ruller tæpper ud på fortovet i tilfælde af, at der skulle komme flere til bøn, end moskéen kan rumme. Det gør der nu ikke.

Men Esam Mudeer er på pletten. Han præsenterer sig som turist og forlægger fra Saudi-Arabien, og han har også set filmen på nettet.

– Man kan slet ikke kalde det en film. Professionelt set er den elendig, siger han.

Han forklarer, at han selv har arbejdet med dokumentarfilm, så han ved, hvad han taler om, og når det kommer til indholdet, har han heller ikke meget til overs for det.

– Filmen er en fornærmelse af muslimer. Men jeg ser det som anledning til dialog. Det er, hvad Koranen foreskriver.

Esam Mudeer har en stak bøger med i tasken. De er på hollandsk, fra hans eget forlag: ”Jesus in de Islam en de Koran” – en bog om Jesu rolle i den muslimske tro.

– Jeg kommer med bøger, ikke med bomber. Det her er ikke en anledning til at marchere i gaderne og lufte vores vrede og frustration. Vi har ret til at føle os krænkede og vrede, men der har allerede været luftet nok følelser. Dialog er at foretrække – endda dialog med Wilders selv, siger Esam Mudeer.

Det er Ibrahim Dahou helt enig i. Han er en ung hollandsk muslim med fuldskæg og sorte krøller ned over ørerne.

– Wilders hævder, at islam vil tage verdensherredømme og slå alle ikke-troende ihjel. Det er simpelthen ikke sandt. Den mand sår hadets frø, ikke kærlighedens frø. Jeg kan ikke fordrage at se mennesker blive så hadefulde. Jeg ville gerne have en snak med den mand, Wilders. Jeg vil invitere ham til dialog om islam. Tale om det. Jeg vil forklare, hvordan jeg ser det. Jeg forventer ikke, at vi kan blive enige, men det er vigtigt at tale sammen.

Og reaktionerne blandt hollandske muslimer?

– Jeg håber og tror, de bliver fredelige. Hamdulla – gud være lovet, siger Ibrahim Dahou.

udland@kristeligt-dagblad.dk