Race og køn deler Demokraterne

Allerede inden stormen over Ferraros udtalelse helt havde lagt sig i sidste uge, tog diskussionen en ny drejning, da Barack Obama som reaktion på forargede reaktioner over hans tidligere religiøse vejleder Jeremiah Wrights skarpe kommentarer om, at det hvide Amerika undertrykker det sorte mindretal, holdt en usædvanlig og opsigtsvækkende tale om hudfarve og raceulighed, hvor han efterlyste en ny debat om skellene mellem sorte og hvide borgere.

Sorte amerikanere, sagde Obama, må forstå, at mange hvide amerikanere har slidt hele livet for at tjene til dagen og vejen og ikke anser deres race for at være et privilegium. Hvide amerikanere må til gengæld anerkende den ”sorte vredes” dybe historiske rødder i slaveri, raceadskillelse og institutionaliseret diskrimination, fortsatte han.

Den tv-transmitterede tale vakte genklang i USA, hvor millioner hørte den i fjernsynet eller via internettet, og i kirker over hele landet brugte præster søndagens påskegudstjeneste på at reflektere over Obamas budskab, mens flere medier nu inviterer læserne til at deltage i en ny racedebat.

Debatten har imidlertid også slået fast, at dagens USA ikke udgør det ”post-racemæssige samfund”, som mange amerikanere drømmer om. Det afspejles også i vælgeranalyser, der viser, at Barack Obama i stigende grad nyder godt af støtten fra de sorte demokrater, mens store antal hvide kvindelige vælgere stiller sig bag Hillary Clinton.

Begge kandidater bruger da også identitetspolitik som våben mod hinanden. Clintons lejr antyder jævnligt, at Obama ikke appellerer til det demokratiske partis hvide kernevælgere, mens medlemmer af Obamas kampagnestab i efteråret beskyldte Clinton for at spille ”kønskortet” i en tv-transmitteret debat, hvor hendes mandlige modkandidater i samlet flok udsatte hende for brutale verbale angreb.

Demokraternes primærvalgkamp afgøres formelt til partikonventet i august.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk