Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Ikke blasfemisk – men måske krænkende til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke blasfemisk – men måske krænkende

Kommenter Hold mig opdateret

Filmen er et frontalangreb på hele islam, men den kan ikke betragtes som blasfemisk ligesom de danske tegninger. Men den krænkede reaktion vil formentlig blive den samme, pointerer forskere

Kurt Westergaards Muhammed-karikatur indleder og afslutter den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders’ islamfilm ”Fitna”, der havde premiere torsdag aften. Men at sammenkæde tegningen og filmen i debatten om islam er helt forkert.

For mens den danske tegning indgik i en diskussion om ytringsfrihed ved billedforbud eller ej af profeten Muhammed, så er filmen et frontalt angreb på hele islam, mener lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Torben Rugberg Rasmussen.

– Hele diskussionen om billedforbuddet er i forhold til filmen uinteressant, for på det punkt er filmen ikke krænkende. Tegningen er ikke politisk eller religiøst entydig. ”Fitna” er derimod meget mere entydig og skal ikke ses under indtryk af Muhammed-krisen, men som et selvstændigt, kunstnerisk værk. Filmen er en meget klichéfyldt og relativt banal og stereotyp kritik af islam. Wilders’ ambition har været at lave en kritik, som lynhurtigt vil blive til et spørgsmål, om det er hele islam eller islamismen, han kritiserer, siger Torben Rugberg Rasmussen.

Annonce
Han mener dog ikke, at filmen kan betragtes som blasfemisk, ligesom den danske tegning blev. Dér, hvor filmen har sine dybeste nedslag, er nemlig i udvalget af citater fra Koranen, der klippes sammen med barbariske handlinger og militante ytringer, og det er ikke gudsbespottelse. Til gengæld bidrager filmen til en stående forargelse blandt muslimer, og reaktionen mod filmen kan derfor blive den samme som ved de danske Muhammed-tegninger.

– Danske imamer begrundede deres kritik af karikatur-tegningerne som dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den forargelse findes stadig i Mellemøsten hos visse grupper, som tror på, at de i øjeblikket er ofre for en blodig uret påført af Vesten, som er leveringsdygtig i krænkelser og overgreb mod muslimer. Den selvforståelse kan også lægges ned over ”Fitna”, siger Torben Rugberg Rasmussen.

Den udlægning er ph.d. i arabisk videnskabshistorie fra Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet Philippe Provencal enig i.

– Man kan sagtens finde voldsomme passager i Koranen, og tages de ud af kontekst, er det ikke i sig selv blasfemisk. Men filmen har at gøre med noget, som går ud over det religiøse. Wilders er en særdeles fanatisk person, som man ikke behøver at tage så alvorligt. Men de fleste muslimer vil nok alligevel betragte hans film som endnu et led i konfrontationen mellem Vesten og den arabiske verden, siger han.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock