GEERT WILDERS, hollandsk højrepolitiker, har fået al den omtale af sin propagandafilm ”Fitna”, som han kunne ønske sig. Sporene fra den danske Muhammed-krise skræmmer, og frygten for, hvilke krænkelser filmen kunne indeholde i forhold til muslimer, har ligefrem fået den hollandske regering til at bede Wilders om ikke at offentliggøre filmen. Torsdag blev filmen så lagt ud på internettet – timet til fredagsbønnen i moskéerne. Man forstår, at Wilders håber på det værste, og enhver kan nu forsikre sig om, at det er en propagandafilm skåret over en læst, som man blandt andet kender fra nazistisk propaganda mod jøder og sigøjnere.

Hvis det ikke var for internettet, så kunne man trække på skulderen ad denne film, men forhistorien og den potentielle udbredelse gør, at man ikke slipper uden om ”Fitna”, selvom man først og fremmest må håbe, at filmen ingen konsekvenser får overhovedet.

KRÆNKER ”FITNA” MUSLIMER? Forventningen har været skruet op til den store blasfemiske krænkelse, hvilket filmen umiddelbart ikke udløser – i hvert fald ikke for en vestlig betragter. Som ramme for filmen benytter Wilders Kurt Westergaards Muhammed-tegning, som før har sat sindet i kog hos muslimer, og ud over at krænke tegnerens ophavsret, så snylter den hollandske politiker således i sin film også på den krænkelse, som mange muslimer følte i forbindelse med Muhammed-tegningerne.

Hans eget bidrag i ”Fitna” består i at blande tekstklip fra Koranen med filmklip fra terrorangrebet den 11. september 2001, fra omskæring, mord og henrettelser. Det mikses med udsnit af hårrejsende taler om islamisk verdensherredømme og ditto revolution og slutter i Holland med opfordringen til at stoppe islamiseringen, så Amsterdam ikke ender som Teheran – til skade for kvinder, børn og homoseksuelle. Klassisk propaganda, altså, og fordelen er, at afsenderen og sigtet er så tydeligt, at det, man må formode er filmens primære målgruppe, den hollandske befolkning, ikke kan tage filmen for gode varer som dokumentation.