Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tyrkiet risikerer juridisk statskup til din ven.
Tyrkiet risikerer juridisk statskup
Juridisk kupforsøgMagtkampen mellem Tyrkiets sekulære elite og regeringspartiet AKP har taget en ny og farlig drejning, efter at en anklager ved forfatningsdomstolen har fremsat krav om et forbud mod regeringspartiet. –
- Scanpix.
Læs også
Magtkampen mellem Tyrkiets regeringsparti, AKP, og den ”sekulære” elite fra blandt andet militæret har nået et nyt højdepunkt
Tyrkiet kender alt til kup. Landet har haft tre militærkup inden for de seneste 50 år – og nu taler man igen om kupforsøg i Tyrkiet. Denne gang er det dog ikke sabler, der rasles med, men papir og paragraffer.
Den ledende anklager ved landets højeste domstol, forfatningsdomstolen, har indgivet et anklageskrift mod det islamisk orienterede regeringsparti, AKP, med krav om, at partiet bliver forbudt, fordi det udsletter den tyrkiske stats sekulære principper. Dermed har magtkampen mellem de ansatte ved domstolene, der traditionelt opfattes som en del af Tyrkiets ”sekulære” elite sammen med militæret og universiteterne, og AKP taget en ny og farlig drejning.
Hvis domstolen beslutter sig for at antage sagen – og giver anklageren medhold – kan det ende med, at AKP bliver permanent nedlagt, og 71 af partiets politikere, herunder premierminister Receb Tayyip Erdogan og præsident Abdullah Gul, bliver udelukket fra politik i fem år. Partiet fik ved parlamentsvalget i juli sidste år 47 procent af det totale antal stemmer.
– Der er tale om et juridisk kupforsøg. Det er et eksempel på den ekstreme politisering af det tyrkiske retssystem. Man kan ikke have tillid til, at de tyrkiske dommere er uvildige, siger Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, som netop nu opholder sig i Tyrkiet.
Annonce
Han peger på, at den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), under et besøg forleden i Tyrkiet også undsagde sagsanlægget og gjorde det klart, at hvis forfatningsdomstolen misbruger sin juridiske magt til at lukke AKP, kan Tyrkiet godt glemme alt om at komme i EU.
Den ledende anklager ved landets højeste domstol, forfatningsdomstolen, har indgivet et anklageskrift mod det islamisk orienterede regeringsparti, AKP, med krav om, at partiet bliver forbudt, fordi det udsletter den tyrkiske stats sekulære principper. Dermed har magtkampen mellem de ansatte ved domstolene, der traditionelt opfattes som en del af Tyrkiets ”sekulære” elite sammen med militæret og universiteterne, og AKP taget en ny og farlig drejning.
Hvis domstolen beslutter sig for at antage sagen – og giver anklageren medhold – kan det ende med, at AKP bliver permanent nedlagt, og 71 af partiets politikere, herunder premierminister Receb Tayyip Erdogan og præsident Abdullah Gul, bliver udelukket fra politik i fem år. Partiet fik ved parlamentsvalget i juli sidste år 47 procent af det totale antal stemmer.
– Der er tale om et juridisk kupforsøg. Det er et eksempel på den ekstreme politisering af det tyrkiske retssystem. Man kan ikke have tillid til, at de tyrkiske dommere er uvildige, siger Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, som netop nu opholder sig i Tyrkiet.
Også både EU og USA har taget skarp afstand fra anklageskriftet og kaldt det antidemokratisk.
– I et normalt europæisk demokrati bliver politiske spørgsmål diskuteret i parlamentet og afgjort i stemmeboksen, ikke i retssalen. Det er svært at se, at anklageskriftet respekterer de demokratiske principper i et normalt europæisk samfund, siger EU’s udvidelseskommissær Olli Rehn i en kommentar til sagen.
Tyrkisk lovgivning giver vide muligheder for at lukke politiske partier, hvilket i høj grad er blevet brugt af dommerne til at nedlægge partier, de mente modarbejdede den tyrkiske stats interesser, som de fortolker dem. Siden sin oprettelse i 1963 har forfatningsdomstolen nedlagt 24 partier.
Anklageskriftet mod AKP hævder, at partiet er ude på at islamisere Tyrkiet og blot optræder demokratisk for at nå sit mål. Blandt andet nævnes partiets succes med at få vedtaget en lov, der tillader kvinder at bære tørklæde på universiteterne. Som beviser på AKP’s målsætning om at indføre en islamisk stat med sharia nævnes desuden udtalelser fra premierminister Erdogan som for eksempel: ”Min drøm er et Tyrkiet, hvor piger med slør og piger uden slør kan gå hånd i hånd på universitet” og ”Vi tyrkere foretrækker den angelsaksiske fortolkning af sekularisme frem for den franske.”
Ifølge lektor Ümit Necef har forsøget på at vælte AKP ved hjælp af domstolene sandsynligvis tråde tilbage til nationalistiske kredse i det tyrkiske militær, som forsøger at skabe så meget politisk kaos og økonomisk ustabilitet, at der bliver grobund for et egentligt militærkup ”for at genoprette ordenen”. Bag det hele ligger spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU, mener han.
– Kampen står mellem de ultranationalistiske kræfter i bureaukratiet, militæret og det juridiske system, som ikke vil acceptere EU’s påvirkning af Tyrkiet – og så de demokratiske kræfter, der gerne vil udvikle Tyrkiet videre i den retning, det er sket de senere årtier. Spørgsmålet om islam er bare et skalkeskjul, siger han.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Læs artiklen bag debatten her: Tyrkiet risikerer juridisk statskup
Sekularismen har efterhånden trange kår i Tyrkiet. Jeg håber at de sekulære kræfter får mere magt igen. Erdogan er et stort udviklingsmæssigt skridt tilbage for Tyrkiet og ikke mindst for tyrkiske kvinder.
Læs artiklen bag debatten her: Tyrkiet risikerer juridisk statskup
DF: Regeringen bør støtte de sekulære tyrkiske institutioner
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at give sin uforbeholdne støtte til den tyrkiske forfatningsdomstol i den forestående retssag mod den tyrkiske regering pga. dens stille islamisering af det tyrkiske samfund. Søren Espersen drager en parallel mellem den verserende tørklædedebat i Folketingets præsidium og den tyrkiske regerings genindførelse af tørklædet på de ellers sekulære tyrkiske institutioner.
- Der foregår en yderst afgørende magtkamp i det - siden Atatürks dage - fuldstændig sekulariserede samfund, uddannelsesinstitutioner, domstole og væbnede styrker på den ene side, og det islamistiske AKP parti, der ved hjælp af salamimetoden forsøger at islamisere det tyrkiske samfund med helt uoverskuelige konsekvenser til følge, på den anden side. Det er derfor af afgørende betydning, at vi fra dansk hold giver vores uforbeholdne støtte til de sekulære tyrkiske institutioner frem for at støtte Premierminister Erdogans snigende islamisering, siger Søren Espersen.
- Folketingets præsidium skal i starten af næste uge mødes til en yderst principiel diskussion om brugen af Folketingets talerstol til religiøse manifestationer, hvor fronterne på forhånd er skruet hårdt op mellem vi, der ønsker at holde folkestyrets fornemmeste platform, nemlig talerstolen, fri af religiøse markeringer med klare islamistiske undertoner og mere eftergivende kræfter, siger Søren Espersen.
- Kampen mod islamismen og for friholdelsen af de demokratiske og videnskabelige institutioner fra islamistisk dominans, er en global kamp, der bedst vindes, hvis vi over en bred kam støtter hinanden, når basale demokratiske rettigheder trues af islamistiske bevægelser. Det er derfor afgørende, at regeringen står last og brast med den tyrkiske regering og samtidig modstår presset fra danske islamister og sympatisører, der ønsker at misbruge Folketingets talerstol til en islamistisk manifestation, siger Søren Espersen.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at give sin uforbeholdne støtte til den tyrkiske forfatningsdomstol i den forestående retssag mod den tyrkiske regering pga. dens stille islamisering af det tyrkiske samfund. Søren Espersen drager en parallel mellem den verserende tørklædedebat i Folketingets præsidium og den tyrkiske regerings genindførelse af tørklædet på de ellers sekulære tyrkiske institutioner.
- Der foregår en yderst afgørende magtkamp i det - siden Atatürks dage - fuldstændig sekulariserede samfund, uddannelsesinstitutioner, domstole og væbnede styrker på den ene side, og det islamistiske AKP parti, der ved hjælp af salamimetoden forsøger at islamisere det tyrkiske samfund med helt uoverskuelige konsekvenser til følge, på den anden side. Det er derfor af afgørende betydning, at vi fra dansk hold giver vores uforbeholdne støtte til de sekulære tyrkiske institutioner frem for at støtte Premierminister Erdogans snigende islamisering, siger Søren Espersen.
- Folketingets præsidium skal i starten af næste uge mødes til en yderst principiel diskussion om brugen af Folketingets talerstol til religiøse manifestationer, hvor fronterne på forhånd er skruet hårdt op mellem vi, der ønsker at holde folkestyrets fornemmeste platform, nemlig talerstolen, fri af religiøse markeringer med klare islamistiske undertoner og mere eftergivende kræfter, siger Søren Espersen.
- Kampen mod islamismen og for friholdelsen af de demokratiske og videnskabelige institutioner fra islamistisk dominans, er en global kamp, der bedst vindes, hvis vi over en bred kam støtter hinanden, når basale demokratiske rettigheder trues af islamistiske bevægelser. Det er derfor afgørende, at regeringen står last og brast med den tyrkiske regering og samtidig modstår presset fra danske islamister og sympatisører, der ønsker at misbruge Folketingets talerstol til en islamistisk manifestation, siger Søren Espersen.
Seneste udland
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 14 | Sv. Kirkeskat |
Renato
3 timer siden |
| 8 |
Sv. lukkes kirker ? |
Jenni
4 timer siden |
| 24 |
Sv. Samtalen i hjemmet er... |
Andreas...
4 timer siden |
| 64 |
Sv. Grundlov og menneskerettighe... |
Heinrich R.
6 timer siden |
| 12 |
Til morgenbøn med Obama |
Erik Maul
6 timer siden |
Mest læste Liv&Sjæl
-
1. Mit hjem var en kulturel underskudsbutik
-
2. ”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien”
-
3. Mænd skjuler deres selvmordstanker
-
4. Biskop Karsten Nissen: I saunaen er vi alle på det samme plan
-
5. Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende
Mest læste Debat
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
