Andre maner imidlertid til besindighed og påpeger, at Harvard næppe er i færd med at forvandle sig til et muslimsk kalifat.

– Det er ikke urimeligt at sætte et par timer uden for myldretiden til side i en af Harvards mange motionscentre. Det er ikke mere krænkende at lade bønnekaldet lyde hen over Harvard Yard, end det er at ringe med kirkeklokker eller opstille en kæmpe menorah (jødisk syvarmet lysestage, red.) samme sted, skriver kommentatoren Ruth Marcus i avisen Washington Post.

Hun understreger dog samtidig Harvard-sagernes betydning som udtryk for en tendens.

– Alt dette er betydningsfuldt, ikke fordi det er Harvard, men fordi det understreger, at Amerika ikke er immun over for de spændinger over muslimske rettigheder, som Europa har taget livtag med, siger hun.

Den senere tids spændinger mellem muslimer og ikke-muslimer i USA omfatter blandt andet flere sager om brugen af muslimsk klædedragt. Tidligere på året blev en kvindelig muslimsk eliteløber eksempelvis diskvalificeret fra et stævne i Washington, fordi hendes specialsyede kropsslørende heldragt ifølge stævnets arrangører var i strid med nationale konkurrenceregler. Også kvindelige muslimske politifolks ret til at tildække sig har været genstand for debat. Andre opsigtsvækkende sager omhandler eksempelvis muslimske taxachauffører i byen Minneapolis i Minnesota, der sidste år uden held søgte om tilladelse til at blive undtaget fra at køre med passagerer, der har alkohol med i bagagen, eller som medbringer hunde, hvadenten de er kæledyr eller blindehunde.

På Harvard forsvarer universitetsledelsen sine beslutninger, men siger, at systemet med mandefri motionscentre vil blive genevalueret til sommer. Ifølge universitetsimamen Taha Abdul-Basser må amerikanerne vænne sig til, at muslimer og deres praksisser er kommet for at blive.

– Der er nogle mennesker, der bare er utilpasse med det forhold, at muslimer på grund af demografiske ændringer vil blive stadig mere synlige, siger han til avisen New York Times.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk