Chantal Sébire led af en svulst i bihulerne, som medførte store smerter og desuden gjorde hendes ansigt ukendeligt med opsvulmende buler. Den 17. marts fik hun afslag på sin anmodning til de franske domstole om at få lægehjælp til at dø.
To dage senere begik hun selvmord i sit hjem ved at indtage store mængder beroligende midler.
Chantal Sébires sag har åbnet døren på klem til aktiv dødshjælp i Frankrig.
Premierminister François Fillon har nedsat et udvalg, som skal evaluere den franske lovgivning om livets afslutning og om nødvendigt komme med forslag til en reform af den såkaldte Leonetti-lov, som åbner mulighed for at indstille behandlingen af dødssyge mennesker.
Socialistpartiet har meddelt, at man i løbet af de kommende måneder vil fremsætte et lovforslag om en legalisering af aktiv dødshjælp. Og flere medlemmer af regeringen har erklæret sig tilhængere af en lovændring.
Det gælder udenrigsminister, tidligere sundhedsminister Bernard Kouchner, som har gjort sig til talsmand for at indføre aktiv dødshjælp som en undtagelse fra det overordnede forbud, når særlige forhold taler for det.
– Der er næppe tvivl om, at vi får en lov, der tillader aktiv dødshjælp. Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning den reelt vil give folk lov til at vælge tidspunktet for deres død, siger man i den franske Foreninge for Retten til en Værdig Død, ADMD.
Den eksisterende lovgivning tillader patienter eller deres pårørende at indstille enhver behandling, herunder også sondemadning, indtil patienten dør. Det er også tilladt at give smertestillende midler i doser, der medfører døden.
Loven blev vedtaget i kølvandet på sagen om Vincent Humbert, en ung mand, som blev totallammet efter et biluheld, og som ønskede at gøre en ende på sit liv. Hans mor og hans læge blev siden frikendt for drab efter at have givet ham en dødbringende sprøjte. Men Leonetti-loven tillader kun passiv dødshjælp og omfatter derfor ikke personer, som fysisk set kan overleve uden behandling i lang tid.
Spørgsmålet er derfor dukket op igen, senest da en kræftsyg skuespillerinde i september sidste år rejste til Schweiz for at få hjælp til selvmord af Dignitas-organisationen.
Og nu har Chantal Sébires død bragt en ny lovændring inden for rækkevidde.
Men internt i regeringen er især socialminister Christine Boutin, kendt for sit stærke katolske engagement, imod en udvidet adgang til dødshjælp. De foreløbige signaler peger derfor imod en form for undtagelseslovgivning, hvor en særlig kommission skal tage stilling til anmodninger om dødshjælp fra patienter eller pårørende i særlige situationer. En mulighed, som ikke tilfredstiller tilhængerne af aktiv dødshjælp.
– Vi har allerede en form for undtagelseslovgivning, som domstolene administrerer. I praksis gives der tiltalefrafald eller betingede straffe for aktiv dødshjælp. Målet er, at patienterne selv vælger tid og sted for deres død. Den beslutning skal ikke lægges i hænderne på en kommission, siger man i ADMD.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk