Folkekirken opfordres til stærkere EU-lobbyisme

– Man kan sige, at uden for Danmarks grænser opfattes det allerede som afgørende, at kirker og trossamfund formulerer en almen, social stemme i samfundet, og at de derfor påvirker politikerne. Vil man sikre, at også det lutherske bidrag indgår i lovgivningsprocessen i EU, er der en stor opgave for folkekirken og ligesindede kirker i at engagere sig i EU. Men det er en tankegang, som er mere fremmed for en dansk tankegang end for en sydeuropæisk tankegang, siger Lisbet Christoffersen.

Samme vurdering møder man hos medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen (V), der tidligere har opfordret folkekirken til at styrke sin lobbyisme i EU.

– Man kan da godt spørge, hvorfor kirken og de religiøse samfund netop skal have denne særlige ret til at blive hørt og føre dialog med EU-systemet i forhold til andre aktører i samfundet. Men det er formentlig en del af en politisk handel, fordi man som bekendt havde en meget lang diskussion om, hvorvidt der i traktaten skulle henvises til Europas kristne arv og kultur. Den henvisning kom ikke med, og derfor har man formentlig forsøgt at kompensere ved at sikre kirken en tæt dialog med EU. Og så er det da bare om at bruge den, ikke mindst for folkekirken, siger Karin Riis-Jørgensen.

Også Margrete Auken, præst og medlem af Europa-Parlamentet for SF, ser nye muligheder for folkekirken med Lissabon-traktaten.

– EU-modstanderne har haft travlt med at påstå, at traktaten truede den danske folkekirkeordning. Det handler mere om deres egen frygt for EU end deres omsorg for folkekirken. Faktisk beskyttes kirken nu endnu bedre mod politisk indblanding, samtidig med at den får en tættere dialog med EU. Er folkekirken dygtig, kan den tværtimod blive hørt endnu bedre end før, siger Margrete Auken.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk